Sparkle Unleashed

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 13. juni 2015 - kl. 16:26
Del denne artikel:
5 2

Nogen gange er det ganske enkelt bare det simple som fungerer bedst. Det er Sparkle Unleashed et godt eksempel på - vi har anmeldt denne glimrende Zuma klon.

Hvis du var pjattet med spil som Luxor eller Zuma, så vil du elske Sparkle Unleashed. Det er et simpel tre-på-stribe spil, som vi efterhånden har set så mange af - men det er også et af de spil, man bare ikke kan slippe igen.



I en mystisk og fjern verden, har et ildevarslende mørke overtaget magten. Det er nu din opgave, at rejse igennem det fortabte land og tænde en række magiske lamper, så mørket kan blive forvist én gang for alle. Historien har ikke nogen fremtrædende rolle i Sparkle Unleashed, men det er da fint, at det simple gameplay er blevet pakket ind i en form for historie.

Gameplayet er uhyre simpelt - men det er også det, som er med til at gøre Sparkle Unleashed så fængende som det er. En række kugler i forskellige farver kommer ind på skærmen og de følger en bestemt rute hen imod en brønd et andet sted på banen. Nederst i skærmen har man en lille "kanon" og man skal nu forhindre disse kugler i at nå hen til brønden, ved at matche minimum tre ens farver af kugler ved siden af hinanden. Det vil sige, at hvis man ser en række røde kugler ved siden af hinanden, skyder man en rød kugle ind i rækken hvor de andre røde kugler er og de vil forsvinde.

Efterhånden som man kommer igennem spillets 108 baner, bliver der tilføjet flere og flere specielle kugler; der er for eksempel nogen som er lavet af sten, som kun kan fjernes ved at matche nogle kugler ved siden af stenkuglen og nogle andre har kæder omkring sig og disse kan først fjernes, når man har matchet dem to gange; en gang for at fjerne kæden og en gang mere for at fjerne kuglen.



Efterhånden som de magiske lamper bliver tændt, bliver der låst op for i alt 18 power up's, som kan samles op på banen, når de dukker op. Det kan være Frost, som sænker kuglernes fart hen mod hullet, Fireflies som flyver rundt og farver en række af kuglerne i den samme farve eller Wrath of Moon, som udsletter en række af kugler, som er omgivet af kugler i en anden farve end dens egen.

Ved siden af dette, byder Sparkle Unleashed også på 21 survival missioner. Disse tilfører dog ingenting rent gameplay-mæssigt, da det blot går ud på at overleve så længe som muligt, hvor de andre 108 baner går ud på at udslette et antal bølger af kugler, eller overleve i for eksempel 120 sekunder. Det er fint de er der, men det kunne have været endnu bedre, hvis udviklerne kunne have fundet på en gamemode, som måske twistede gameplayet en lille smule her.

Sparkle Unleashed er et velfungerende og fint lille spil, som er let at gå til, men på samme tid udfordrende. Spillet har den der uforklarlige jeg-skal-lige-prøve-igen effekt, som kan gøre det meget svært at slippe igen. Det eneste kritikpunkt der i virkeligheden er med Sparkle Unleashed er, at styringen af den lille kanon i bunden af skærmen føles en smule løs og upræcis, men det er ikke noget som ødelægger spillet.



Grafisk er Sparkle Unleashed godkendt og nydeligt, men man kunne måske godt have ønsket sig lidt mere personlighed over den grafiske stil, lige som i Zuma, men når det er sagt, så fungerer grafikken fint som den er. Lydsiden er fin, med gode lydeffekter, en god fortællerstemmer og et nærmest filmisk soundtrack leveret af Jonathan Geer, som blandet andet har leveret noget af musikken til Dreamworks filmen The Croods.

Sparkle Unleashed er et rigtigt fint lille spil, som man kan blive frygtelig afhængig af. Spillet udkom oprindeligt til iOS og det kan man godt mærke i opbygningen, men det er bestemt ikke noget negativt. Man skulle måske tro, at denne type spil var noget man ikke kunne bruge lang tid på, men tro mig, når man først går i gang, kan der hurtigt smutte en time eller to, inden man får set sig omkring.

Sparkle Unleashed kan købes i Xbox Games Store til 59 kr.
Fakta
Sparkle Unleashed

Sparkle Unleashed

PlatformXbox One
Udvikler10tons
Udgiver10tons
Spillere1
Udgivelsesdato01-01-2015
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 3
Følg Xboxlife her
Xbox Support
+ Fængende gameplay, let at gå til, simpelt men stadig udfordrende
Lidt løs styring, kønsløs og neutral grafik
Gameplay:8.0
Grafik:7.0
Online:-
Holdbarhed:7.5
Overall 8.0
Log ind og stem
2
Der er 2 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.