Singularity

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 6. juli 2010 - kl. 17:49
Del denne artikel:
5 0

Singularity er det nyeste actionspil fra amerikanske Raven Software, og denne gang har de skiftet nazi-soldaterne fra Wolfenstein ud med russere fra koldkrigstiden.

Singularity er det nyeste actionspil fra amerikanske Raven Software, og denne gang har de skiftet nazi-soldaterne fra Wolfenstein ud med russere fra koldkrigstiden – og tilsat en god portion tidsmanipulation. Det lyder godt!

I den kolde krigs første år kæmpede russerne med at holde truslen fra vest væk – og selv om Stalin havde våben nok til at udslette jordens befolkning en 20-30 gange, arbejdede han på at opfinde endnu flere våbentyper. På den lille ø Kartoga-12 ud for Ruslands sydøstlige kyst fandt forskere i 50’erne et nyt stof, som de kaldte E99, en særdeles kraftfuld form for energi, som Stalin straks så mulighederne i.


Russiske forskere blev sendt til øen, og de arbejdede i de kommende år under et enormt pres fra landets øverste ledelse i forsøget på at skabe et E99-baseret våben, og mange arbejdere gik til i processen. Tab af de utallige menneskeliv var en acceptabel pris for Stalin, hvis resultatet blev et nyt våben, hvormed han ikke alene kunne holde vesten fra døren men endda offensivt kunne angribe vestlige mål. Den 21. september 1951 skete den nærmest uundgåelige katastrofe; en E99 bombe springer og medfører uoprettelige skader på hele øen.

Hvad der skete efterfølgende er uklart, men det siges, at en af Stalins sidste ordrer inden hans død var, at Kartoga-12 øen skulle forsegles og sættes i karantæne i et forsøg på at skjule katastrofen. Koldkrigseksperimentet havde kostet en masse menneskeliv, og omverdenen havde ingen kendskab til Kartoga-12. Øens eksistens blev først kendt for vesten i 2010, da man ved et tilfælde opdager en voldsom stråling fra den lille ø. Verdenen havde ikke brug for et nyt Tjernobyl, så det amerikanske militær sætter en hemmelig operation i gang for at undersøge øen, og hvor den kraftige stråling kommer fra. Sådan starter Ravens nyeste first-person-shooter, hvor man tager rollen som elitesoldaten Nate Renko, der sammen med et par andre soldater nødlander på Kartoga-12.


Singularity minder på mange måder om Bioshock, Half-Life 2 og Raven Softwares eget Wolfenstein, hvilket jo bestemt ikke er en dårlig ting. Det er et solidt actionspil, der måske ikke sætter nye standarder, men som byder på god underholdning, et par gode ideer og et gameplay, som fans af gode gamle first-person-shooters vil holde af. Singularity adskiller sig fra andre spil i genren på især to områder; de opfindsomme våben og den smarte Time Manipulation Device.

Time Manipulation Device, eller TMD, er en slags mekanisk ”handske” bygget i 1950’erne, som ved hjælp af E99 gør det muligt at lege med tiden og visse steder bevæge sig frem og tilbage mellem 1950’erne og 2010 via nogle ”tidsrevner”. Brugen af TMD’en er i starten begrænset, men efterhånden som man kommer igennem den 10 timers lange singleplayerdel, får man nye og mere imponerende tidsmanipulerende egenskaber til TMD’en.


TMD’en kan f.eks. skabe en stor tidsboble, som påvirker alt, hvad der befinder sig inde i boblen, det kan være fjender, som dermed bevæger sig utroligt langsomt eller en stor ventilator, som vil gå i stå, så man kan bevæge sig igennem den uden at blive hakket til plukfisk. Man kan også bruge TMD’en offensivt mod ens fjender ved at sende en tidsstråle imod dem, hvorefter soldater ældes på rekordtid og efter få sekunder er omdannet til støv. Støder man på en gammel kollapset trappe eller gangbro kan disse repareres ved at skrue tiden tilbage, til da de var nye og på den måde genopbygge, hvad der ellers var ødelagt af tidens tand. TMD’en er årets gadget, og ovenstående er kun få ud af mange sjove anvendelsesmuligheder, som den har. Man kan godt få noget tid til at gå med at lege med den og finde nye og sjove måder at bruge TMD’en på.

Det er ikke udelukkende TMD’en, som er ganske opfindsom, det er våbnene faktisk også. I løbet af spillet får man adgang til en række ganske underholdende våben, som på overfladen ligner de klassiske maskingeværer, snigskytterifler, pistoler og haglgeværer, som man ofte ser i spil af denne type. Men så snart man kommer i gang med at bruge dem, finder man ud af, at det ikke er helt almindelige våben. Et godt eksempel er f.eks. granatkasteren, hvor man - udover at kaste granater på den gode gamle måde - også kan fjernstyre kugleformede granater hen over gulvet og sætte dem til at eksplodere, når man vil. Et andet lækkert våben er The Seeker, en særdeles kraftfuld riffel, hvor man i slowmotion styrer projektilet hvorhen man vil, og når det rammer sit mål, eksploderer det og forvandler fjenderne til en bunke hakkekød – noget Spikeren også kan gøre, da det sender en lille sprængladning af sted, som klistrer sig fast på fjenden for efter nogle få sekunder at sprænge i luften – også her er effekten ikke til at tage fejl af. Flere af våbnene har vi dog set før i andre spil, men i Singularity fungerer de bare lige en tand bedre, og kombineret med TMD’en er de med til at hæve spillet over den grå masse af traditionelle first-person-shooters vi ofte ser udgivet nu om dage.


I løbet af spillet får man mulighed for at opgradere sine våben, og det er her, at spillet minder en del om Bioshock. Ligesom med Plasmids i Bioshock kan man her ved hjælp af de små doser af E99, man finder undervejs, opgradere våbnene, så de f.eks. bliver mere kraftulde, mere præcise og kan holde på mere ammunition. Man kan også tilknytte forskellige egenskaber til ens TMD, og denne bliver også løbende opgraderet med nye og sjove features. Disse opgraderinger af TMD’en gør, at Singularity aldrig bliver ensformigt eller kedeligt, da de nye egenskaber hele tiden holder spillet friskt, selvom det kan virke en smule begrænset til tider, da det kun er udvalgte steder og på udvalgte objekter, at man kan bruge sin TMD.

Gameplayet er en god blanding af traditionel action, simple gåder og få bosskampe, hvoraf en enkelt er ganske spektakulær. Gameplayet er som sådan ikke noget banebrydende, men det er alligevel langt det meste af tiden sjovt – og så er det altid sjovt at rejse igennem tiden. Det er f.eks. også sjovt at se, at visse steder i spillet ældes tingene omkring en med rekordfart, som f.eks. da man går ned igennem de smalle korridorer ombord på et gammelt forladt skib. Her ser man malingen skalle af væggene og jernet nedenunder ruste på få sekunder – ganske spektakulært at se på. Historien udvikler sig løbende, og selv om den måske ikke er den mest spændende, så binder den spillet godt sammen, og man skal følge en smule med omkring hele tidsaspektet af historien – specielt de tre slutninger er ganske gode.


Multiplayerdelen i Singularity er en lidt tynd omgang. Der er kun to spilmodes at vælge imellem, Extermination og Creatures vs. Soldiers, og de minder endda en del om hinanden. Det sjove er dog, at man kan vælge at spille som nogle af de monstre, man møder i løbet af singleplayerdelen, og gør man det, spilles spillet som en 3. persons shooter. Soldaterne har alle en TMD og kan gøre brug af dennes egenskaber, mens monsterholdet kan sende forskellige typer af monstre af sted, som f.eks. kan overtage soldaternes kroppe, få fjender til at bevæge sig langsomt ved at kaste op på dem eller kaste med eksplosive tønder. Selv om de to multiplayermodes er velfungerende og ganske underholdende i kortere perioder, kunne man godt have ønsket sig nogle flere at vælge imellem.

Singularity er baseret på den efterhånden gamle Unreal Engine 3, og det kan til tider ses. Kommer man tæt på f.eks. vægge, kan man se, at mappings er i lav kvalitet, og nogle gange ser spillet bare lidt gråt og gammeldags ud. Andre steder er det virkelig flot, og man kan ikke lade være med at tænke på Bioshock. Det er i høj grad takket være det fremragende design og den unikke verden, som Raven Software har skabt. Det kan godt være, at grafikken rent teknisk ikke er helt up-to-date, men det er designet i høj grad. Lydsiden er ikke helt på niveau med grafikken, men er dog alligevel godkendt. Stemmerne er gode, og det dynamiske soundtrack fungerer godt – man kunne dog godt have ønsket sig nogle kraftigere effekter til både eksplosioner og våbnene.


Singularity er indtil videre sommerens største positive overraskelse. Tidsmanipulationen, de sjove våben og en generelt spændende historie er med til at hæve Singularity over den grå masse af first-person-shooters, mens en tynd multiplayerdel, en til tider teknisk forældet grafik og en lidt tvivlsom AI hos fjenderne trækker lidt i den anden retning. Jeg var dog godt underholdt hele vejen igennem den ca. 10 timer lange singleplayerdel, da spillet hele tiden udvikler sig og holder spilleren fanget med et varieret gameplay.

Er du ude efter en actionspil, som du kan fordrive et par varme sommeraftener med, så skulle du tage et kig på Singularity. Forvent bare ikke, at det er et spil, du vil tage frem, når de varme aftener er erstattet med kolde og regnfulde eftermiddage senere på året.
Fakta
Singularity

Singularity

PlatformXbox 360
UdviklerRaven Software
UdgiverActivision
Spillere1-12
Udgivelsesdato25-06-2010
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 18
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:8.0
Grafik:8.0
Online:7.0
Holdbarhed:7.0
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.