Holdene består af 3 spillere og 1 målmand. Hver spiller er blevet tildelt forskellig træning og kondition (bortset fra målemændene). Nogle er bedre løbere, andre gode til at takle, eller angribe. Det hele foregår på en meget lille bane.

Jeg nævnte før, at der ikke er nogle regler. Det er ikke helt korrekt. Det gælder stadigt, for holdene, om at score på modstanderne, og det modsatte hold skal forhindre dette og selv prøve at lave mål. Men, i modsætning til rigtig fodbold, kan man lave de mest svinske taklinger og tæske folk, til de taber bolden, eller offeret lander med ansigtet i jorden. Man kan lave et par enkelt finter, for at undgå en nærgående spiller. F.eks. hoppe over en indkommende takling, eller lave en 360 graders kropsvending, for at undgå en knytnæve i fjæset. Simpelt og til tider brugbart.

Når man nu er på banen og prøver at lave mål, så er der flere måder at gøre det på. Mange kender vi fra landskampe, såsom hovedstød, lang distance skud og hattricks.
Men da dette ikke er et helt normalt fodbold spil, er der flere muligheder.
De forskellige hold, er tæt knyttet til et element.
Et til vand, et andet til is, ild og elektricitet og flere til.
Dette kan bruges til ekstra kraftige og hurtige målskud, eller bare for at løbe væk med bolden. Til at starte med, er denne måler fyldt et godt stykke op, og efter hånden som du bruger den, bliver den drænet.
Der er selvfølgelig en måde at fylde den op på igen, og dette gør du ved bl.a. at stjæle bolden fra spillerne og lave målskud osv. Hvis du er god nok og sparer på evnen, kan du få den fyldt endnu mere op. Så meget at du kan lave spillets mest kraftfulde og frygtede angreb.

Når der står "kick" nede ved barometeret, der måler ens energi, har du chancen. Hold A i bund, samtidigt med at du holder højre trigger (for hurtigløb) i bund, så skyder spilleren bolden langt op i skyerne, og der danner sig et grønt spiralfelt, i den retning du skød. Nu skal du så hurtigst muligt dirigere en af dine spillere hen mod feltet og skyde ved at holde X knappen i bund.

Jo nærmere du er midten, jo mere præcist vil skuddet være. Pas dog på, for selvom du er i slowmotion, i meget Matrix agtig og stemningsfuld stil, og på vej til at skyde bolden af sted, kan og vil dine fjender gøre alt for at tæske dig.
En bold, der bliver lagt op til sådan et angreb, vil koste dig halvdelen af din energi, uanset om du rammer eller ej. Målmanden er ikke en tøsedreng, så planlæg dit skud godt.
Indimellem, når du har spillet frem og tilbage mellem dine medspillere, på fjendens grund, viser der sig en lyskegle på banen.
Den kører frem og tilbage, og det er meningen, du skal løbe ind i den og skyde.
Det giver noget bedre målchancer end normale skud. Men pas på, får modstanderen bolden, så forsvinder keglen.

Sega Soccer Slam, er faktisk et rigtigt godt party-spil, og dette er spillets styrke. Det er meget fornøjeligt at spille sammen med 2-3 venner, og kan udløse både spænding og latterkramper. Jeg har selv haft megen fornøjelse med det, og det egner sig klart bedst sammen til kampe med og mod venner. Der er modstand og god øvelse at hente i kampe mod AIen, men det bliver bare aldrig lige så sjovt. Sidder man alene og spiller det, kan man godt blive hurtigt træt af spillet.
Grafik

SSS er ikke det kønneste spil på markedet, men bestemt heller ikke grimt. Animationerne er flydende, og ansigtsudtrykkene er stemningsfulde, om end ensformige. Man kan godt blive træt af sekvenserne, hvor mål scoreren blærer sig. Man kan dog heldigvis trykke sig væk fra det og hurtigt komme i gang med spillet igen. Spillerne er dog meget detaljerede og har deres egen personlighed. Udviklerne har gjort det godt med hensyn til at give dem og spillet liv. Det er humor, som sjældent ses i fodbold spil.
Banerne er ca. 5 til 6 sekunder lange, hvis du løber fra den ene ende til den anden, det kan virker overraskende kort ved første øjekast på spillet, men da der kun er 6 spillere på banen, giver det intense kampe. Det er non-stop action, og længden er perfekt til spillet. Du kan spille i både regn-, tåge-, sne- og solskinsvejr.
Lyd
Der er fodbold stemning, og det kan høres. Folk jubler, som fodbold fans nu gør, kommentatoren er god, men bliver efterhånden også triviel, og man begynder efterhånden at glemme ham og koncentrere sig om spillet, men det er vel også det, det handler om. Han bryder dog tit igennem, og man må alligevel indrømme det er meget rart at han er der.
Overall
Fodbold spil med spark i. Underholdende sammen med venner, mere eller mindre trivielt alene, men forvent nogle gode timer.
Jeg vil anbefale det som et godt multiplayer spil, man kan dyrke når kammeraterne er på besøg. Det er underholdende.