Du er som sagt pirat, og hver spilsession starter med, at du beslutter om du vil være i en lille skonnert - enten alene eller med en makker - eller en større galleon med 2 eller 3 piratmakkere. Når det er valgt, slippes du løs i en verden af små øer og skal så sejle rundt og lede efter skatte, bekæmpe skeletter og fuldføre handelsmissioner. Det er egentlig hele konceptet i Sea of Thieves, og hvis det lyder simpelt, så er det fordi det er det. Men disse 3 aktiviteter fører til en masse forskellige oplevelser, da man aldrig ved hvad man finder på den næste ø man kommer til. Det at sejle rundt og udforske områderne er en stor del af morskaben, og selvom det umiddelbart lyder ret trivielt, så går der bare hurtigt 3-4 timer uden at man egentlig opdager det, og man har sjældent nået alt det man ville.
En anden ting, der fører til morskab og variation, er de andre spillere i spillet. Dine makkere på skibet er ret vigtige. For at have succes som pirat er det nødvendigt at arbejde sammen, og der kommer en masse sjove, frustrerende og vanvittige situationer ud af en så simpel ting som at sejle et skib fra en ø til en anden. En af de første gange jeg sejlede på en galeon var der roligt, og tre af os besluttede at besøge romtønden og tage en drink. Det førte til fuldskab, hvilket foranledigede os til at finde vores instrumenter frem og spille en god pirat-shanty sammen. I min iver for at spille godt faldt jeg over bord, hvilket førte til en del panik. Én droppede ankeret for at stoppe skibet, en anden (som også var fuld) faldt overbords da han ville tage sejlet ned, og imens forsøgte jeg forgæves at undslippe en haj, som havde fået færten af mig. Det lykkedes ikke, og i mellemtiden havde et andet piratskib fået øje på os. Da vi nu lå stille (og ikke havde opdaget dem), var vi et rimelig nemt bytte og startede søslaget rimeligt pressede. Men det førte til 20 minutters heftigt søslag, hvor begge skibe til sidst trak sig uden en vinder, og vi morede os kosteligt. De andre spillere betyder meget for din oplevelse (med mindre du er solo), så finder du en besætning der fungerer, så hold ved den. Hvilket også er ret nemt; har du mødt en anden pirat, du gerne vil sejle med igen, så kan I stille jer overfor hinanden og bruge ”Make Friends” emoten, og så er I venner på jeres Xbox accounts.
Uforudsigelighed er en stor del af tiltrækningen ved spillet. Det har tydeligvis også været et fokusområde for Rare, for de har besluttet, at PVP altid er slået til. Der er ingen sikre zoner, hvor man lige kan slappe af, med mindre alle spillerne er enige om det. Det er noget af et sats for et spil, hvor man vil tiltrække så mange spillere som muligt. Mange hader Player Versus Player spil, og der har da også været en del kritik af denne beslutning allerede. Især for dem der gerne vil spille alene, for så er det temmelig meget op af bakke at skibe med 4 besætningsmedlemmer (og 12 kanoner mod dine 2) altid kan komme og sænke dit skib og tage det udbytte, du har skrabet sammen de sidste par timer. Jeg oplevede det da også et par gange, da jeg spillede solo, men syntes nu ikke det er så slemt. Havet er ret stort, og spotter man de store skibe først, så er det forholdsvis nemt at undgå konfrontationer. Så jeg tror egentlig det er en rigtig beslutning fra Rare, selvom den nok skal blive diskuteret flittigt.
Et andet fokuspunkt for Rare har været exploration, eller nysgerrighed om du vil. Det skal drive spillerne, og det i en sådan grad at man stort set intet får forklaret. Man står blot på et skib og skal så selv finde ud af, hvordan man får det til at bevæge sig i den rigtige retning. Man har også noget udstyr, såsom kikkerter, våben, en spade, en spand og så videre, men hvad de skal bruges til og hvordan må man også selv regne ud. Det fører til nogle ret intense første timer i spillet (og for nogle måske ret frustrerende), hvor et simpelt hul i skibet kan føre til panik, da man ikke får fortalt hvordan det kan lappes. Er man heldig, finder man ud af det inden skibet synker, men denne filosofi er ret tydelig i spillet. Man må prøve sig frem, og selv finde ud af hvordan tingene skal gøres. Knappen Y bruges til at vælge våben; enten et sværd eller en pistol. Der gik 4 dage inden jeg opdagede et skab på mit skib, hvor jeg kunne skifte pistolen ud med en riffel eller en muskedonner. Det fandt jeg ud af, efter jeg havde købt en riffel for alle mine optjente guldmønter. Penge lige ud af vinduet, da der ikke var anden forskel på min indkøbte riffel og så den jeg havde i skabet i forvejen, end udseendet. Men jeg kunne jo bare have kigget i skabet.
Et andet usædvanligt element i Sea of Thieves er, at man ikke stiger i level eller får bedre udstyr som tiden går. Alt man kan købe er kosmetiske ændringer. Denne beslutning hænger uløseligt sammen med multiplayer-elementet i spillet. Nye og gamle spillere skal kunne tage på eventyr sammen eller kæmpe mod hinanden på lige fod. Det kan jeg rigtig godt lide. Det giver en legeplads, hvor alle er lige, men de bedste og mest dedikerede spiller kan alligevel skille sig ud og gøre sig bemærkede. Der er tre faktioner man kan udføre missioner for i spillet, og her stiger man i niveau for hver fuldført mission. Højere niveau fører til mere profitable (og tidskrævende) missioner og nyt udstyr at købe, og de mest dedikerede pirater vil kunne låse op for legendariske missioner, og dermed blive en piratlegende, hvilket da lyder ret blæret.
Interfacet i spillet er meget minimalt. Der er meget lidt til at forstyrre ens udsyn. Intet minimap eller kompasnål. Vil man se kortet, må man finde det frem, og vil man finde en retning, må man hive kompasset frem. Det fungerer rigtig godt og giver mulighed for virkelig at nyde den smukke caribiske verden, som Rare har skabt for os pirater. Og smuk er den, havet især er i en klasse for sig selv og må siges at være det smukkeste vand, der er skabt i et spil. Da man altid er omgivet af vand, så er der altid noget smukt at kigge på. Vejret skifter konstant, og første gang man uforvarende får forvildet sig ind i en storm, vil man ikke glemme lige med det samme. Det vil man heller ikke med den første smukke og rolige solnedgang man ser. Spillet er fyldt med smukke øjeblikke.
Men ud over at sejle, hvad er det så der skaber piratstemningen? Det minimale interface er med til at fastholde én i fantasien om at være pirat. Men derudover er det fyldt med små detaljer, som får én til at føle sig som en pirat. Ikke noget der påvirker gameplayet, men små detaljer såsom at drikke sig plørefuld eller spille på sin harmonika.
Man kan bruge mikrofonen til at snakke med sine venner (og fjender), hvilket er at foretrække, men der er også et ret genialt kommunikationssystem, som er nemt at bruge. D-pad bruges til at vælge mellem forskellige sætninger, og hvad man kan vælge er altid bestemt af, hvad man har i hænderne eller hvor man er. Står man i udkigstårnet kan man vælge ”I see a ship” eller lignende. Skal man fortælle hvilken retning skibet er, tager man kompasset i hånden og så kan man vælge at sige en retning. Det fungerer ret godt. Er man i gang med at hive ankeret op, kan man sige det eller bede om hjælp. Det gør, at man sagtens kan spille uden mikrofon, selvom mikrofonen er at foretrække.
Der er også negative ting at snakke om. Hver base (hvor man får sine missioner) har et værtshus, men det er fuldstændig tomt bortset fra dig og din eventuelle besætning. Det ville da være fedt for alle pirater at have et sted at mødes for at blære sig med sine bedrifter og drikke sig fulde sammen, men det sker ikke i Sea of Thieves. Her er piraterne så mistroiske, at man ikke vil risikere at mødes med andre, hvilket er en skam, men en logisk konsekvens af beslutningen om at PvP altid er slået til. Der mangler også basale ting, såsom papegøjer, men mon ikke det hurtigt kommer. Den manglende tutorial i starten kan jeg godt forstå fra et gameplay-mæssigt perspektiv, men jeg tror også det vil skræmme nogle folk væk. Det er ikke alle der har tålmodighed til at bruge 3-4 timer på bare at lære det basale.
Den manglende variation i missionerne skal også nævnes på negativlisten. Der er virkelig brug for lidt mere variation. Ja, det uforudsigelige element fra andre spillere, flaskeposter og lignende hjælper lidt på det, men basalt set laver du det samme 30 timer inde i spillet, som du lavede de første 3 timer. Er man hooked efter 4 timer, vil man nok ikke have et problem med at lægge mange flere timer i det, for sjovt er det, men selv den mest standhaftige pirat vil nok ikke kunne undgå en følelse af deja-vu i ny og næ, og det er en skam.
Rare har leveret en fantastisk sandkasse (eller vandkasse) for os at lege pirater i, og det er meget underholdende. Den er finpudset og det kan mærkes. Intet er tilfældigt, og Rare har en meget klar mission om at skabe et multiplayerspil, hvor spillerne er med til at skabe underholdningen for hinanden. Det er de lykkedes fint med, men der er plads til forbedringer. Det har Rare heldigvis også ambitioner om. Oplevelsen lige nu er måske lige lovlig tynd, men jeg tror Rare har meget større ambitioner for spillet, og det vi ser nu er kun den spæde start. De har koncentreret sig om at levere gameplay der virker, og det de ikke har kunne få til at fungere som de ville, har de skåret fra. Det er min teori i hvert fald. Der skal nok komme mere, og det kan kun gøre et godt spil endnu bedre.
Jeg har virkelig nydt min tid som pirat. Både solo og som del af et større skib. Hver spilsession bød på nye, underholdende elementer, selvom der også var en del repetition. Jeg kan sagtens se en masse forbedringspunkter for spillet, men selv i dets nuværende basale inkarnation er det underholdende og ret fængende. Jeg glæder mig i hvert fald til endnu en sejltur ud og lede efter skattekister. Rare har forsøgt at skabe et multiplayerspil som alle kan nyde, og det tror jeg de er lykkedes med. Der skal nok være nogle der er skuffede, men jeg syntes faktisk det lever op til forventningerne. Det er alligevel noget af en præstation, for forventningerne til dette spil var ret høje.
Facebook
Twitter
