Rumble Roses Double XX

Anmeldt af: Rasmus Abildgaard Slot (Gamemakerman) - 27. juli 2006 - kl. 22:49
Del denne artikel:
7 0

Roserne er tilbage til en masse nye slagsmål i Rumble Roses XX som udover at være en fortsættelse til spillet Rumble Roses på PS2 faktisk også er Konami’s første titel til Xbox 360.

Roserne er tilbage til en masse nye slagsmål i Rumble Roses XX som udover at være en fortsættelse til spillet Rumble Roses på PS2 faktisk også er Konami’s første titel til Xbox 360.

Rumble Roses XX handler som dets forgænger stadig om at tage en masse lækre damer, stoppe dem i det mest udfordrende tøj som det er muligt at lave og så slipper man dem løs imod hinanden. Nu har du et godt indtryk af hvad Rumble Roses XX består af.

Gameplay
Rumble Roses XX ligger ud med at du vælger at spille med en Rose som spillets personer bliver kaldt for da de er smukke krigere. Når du har valgt en af de 10 roser som spillet har at byde på eller en person du selv laver så er der stort set frit valg til at vælge hvad du vil lave på et kort hvor de forskellige ting er sat på. Det første man nok vil vælge er Tutorial hvor der er 30 leksikoner på hvordan man kommer i gang med at spille spillet. Der er også en ganske overflødig museum del hvor man kan se lidt artwork, grunden til at den er overflødig er at der er meget lidt artwork

Så har vi Skyskraber, Red Valley og Arena hvor selve hovedspillet ligger i. Rumble Roses XX handler for det meste om wrestling med de smukke damer som spillet indeholder. Denne del er besynderligt nok også spillets dårligste del da der er så mange ting der mangler i wrestlingdelens gameplay. Når man starter et spil vil man blive sat op i en 1 vs 1, 1 vs 2 eller en 2 vs 2 match. Når man så starter den kamp vil man blive mødt af de forskellige personers intro som der kun er lavet en af, så når man har set pågældendes intro er der ikke mere at komme efter der. Når vi så er i gang med at kæmpe kampen så vil man lægge mærke til at tempoet er meget langsomt for et spil af den type.


Lyd
Rumble Roses XX skuffer meget når det kommer til lydsiden da stort set alle personers lyde er korte one-liners som man hurtigt bliver træt af at høre på da de samme lyde bliver gentaget gang på gang efter hinanden hvilket bliver irriterende. Når man spiller en kamp er lydene rigtige gode og går godt igennem hvilket er ret godt hvis man ser bort fra personernes korte kommentarer midt inde i kampen.

Selve musikken i spillet er en rigtig god blanding af japansk techno, rock og lidt andet blandet som sætter godt gang i kampstemningen. Lyden er klar og fungerer upåklageligt om det er et alm. tv eller om det er et surround sound anlæg. Det er ikke den mest impronerende lyd som Rumble Roses ligger inde med, men det fungerer og har sine gode punkter som bestemt er værd at nævne.

Holdbarhed
Kampspil har aldrig været de spil der holder sig alt for længe, men spillet her gør det ret godt her i form af en del personer som kan låses op, kostumer der kan købes for penge man vinder i kampe og at man kan lave sin egen person helt fra bunden. Specielt at man kan lave sin egen person er et sjovt tiltag som giver lidt ekstra levetid til spillet. Spillet er desuden ret sjovt over Xbox Live og fungerer upåklageligt.

Der er dog lidt andre ting som gør spillet holder lidt længere og det er kamera mode som virker lidt som spillets hovedpunkt da roserne er som skabt til dette, det er et sjovt tiltag som dog ikke holder så lang tid da det er meget begrænset hvad man kan lave med det på grund af de meget få muligheder, dog kan man sende sine billeder til sine venner via Xbox live. Der er dog andre ting som Street Fight og Island Resort som giver spillet lidt ekstra, specielt hvis det er sammen med venner.

Rumble Roses XX har en ganske fin holdbarhed, men man skal ikke forvente sig alt for meget af spillet da det er relativt kort og der er meget få baner samt meget lidt forskelligt indhold i form af angreb og et par andre modes kunne godt ønskes.

Overall
Rumble Roses XX er et ganske fornøjeligt spil som fint kan fungere som god underholdning i et rum tid, men det har ikke meget at tilbyde efter allerede et par timer hvilket er ærgerligt. Selve gameplayet er heller ikke helt i top og har lidt problemer med at det går lidt langsomt samt at de forskellige personer har meget få angreb. Alt i alt vil Rumble Roses XX stå som et ganske hæderligt spil fremover, men ikke blandt de bedste i den genre.

Gameplay:5.2
Grafik:7.8
Online:7.0
Holdbarhed:6.6
Overall 6.6
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.