EA Tiburon har bygget op fra bunden, og med brugen af grafikmotoren, Frostbite 3, kendt fra Battlefield 4, er det blevet muligt at generere og indlæse hele baner i stedet for enkelte huller. Det er således nu ikke længere et krav, at man lander på det hul, man spiller, for ikke at slå bolden out of bounds. Alle os der spiller rigtig golf kender udmærket til situationen, hvor man slår et så skævt drive, at andet slag skal slås fra nabohullets fairway. Det er nu også muligt i Rory McIlroy PGA Tour. Frostbite 3 har endvidere gjort det muligt at forbedre fysikken på banerne på en lang række områder. For eksempel er der ingen garanti for at komme op fra en bunker, hvis den er dyb nok og man ikke kommer godt nok ind under og igennem bolden. Så kan man sagtens slå to eller tre slag, som bare ruller tilbage igen.
I samme tråd har forhindringer som træer og buske en mere realistisk følelse, forstået på den måde, at når man rammer en trækrone, så er der en realistisk chance for at bolden går igennem, ligesom den både kan stoppe helt og falde ned, eller tage mellemvejen og blive slået lidt ud af kurs og miste lidt fart, og måske endda ende på fairwayen, med lidt held. EA Sports har valgt mottoet ”Golf Without Limits” til spillet, og det er formentlig med tanke på den åbenhed og alsidighed, Frostbite 3 muliggør. Desværre begrænser fornuften i mottoet sig til banerne, og hvor flot de tager sig ud. Men mere om det senere.
Spillet er født med tolv baner, hvoraf otte er rigtige baner og fire er fantasibaner. Blandt andet leveres en 18-hullers par 3 bane som en flot og sjov version af Battlefield 4 banen, Paracel Storm. Der er ingen tvivl om, at alle banerne er smukt lavet, meget detaljerede og man kan sagtens fornemme Frostbite 3’s kræfter når man kigger ud over de store og flotte baneanlæg. Det samme ses i form af et rigere dyreliv, flere tilskuere og det hele uden indlæsningstider mellem hullerne.
Det er muligt at spille Rory McIlroy på tre forskellige måder, nemlig Arcade, Classic og Tour. Arcade og Tour benytter begge analogpinden til at svinge med, hvor Arcade tilbyder en lang række hjælpemidler og generelt er tilgivende, og Tour er den mere krævende oplevelse, hvor man ingen hjælp får. Classic byder på den ligeså velkendte 3-click mekanisme, hvor man trykker for at starte svinget, for at bestemme kraft og igen en sidste gang for at bestemme præcisionen. Endelig er det muligt at blande de tre sammen i en brugertilpasset styring, hvilket faktisk må siges at være en rigtig fin mulighed. På denne måde bliver styringen præcis som man helst vil have den.
Som jeg nævnte i begyndelsen, skal EA Sports Rory McIlroy PGA Tour bedømmes på to parametre. Det første var den rene spiloplevelse. Og indtil videre har jeg beskrevet et golfspil, der er flot, realistisk og alsidigt i sine kontrolmuligheder. Desværre har jeg faktisk ikke rigtig meget andet pænt at sige om dette spil. For som mangeårig fan af golf, både som medlem af diverse danske golfklubber de sidste tyve år og som spiller af EA Sports’ golfspil de sidste ca. femten år, så føler jeg mig for at sige det ligeud sjoflet og snydt af EA Sports. For man skal da lede længe efter en mere nedkogt, begrænset og tynd pakke af muligheder i et spil, der ellers i så mange år har vundet fans på det stik modsatte. Resten af anmeldelsen bliver nok mere en liste over ting, der ikke er med, end en liste over ting, der er.
EA Sports annoncerede tidligt, at Masters banen, Augusta National, ikke var at finde i dette års spil, på grund af nogle udløbne licenser. Det var til stor skuffelse for seriens fans, men også til at leve med, med udsigten til at den slags kan komme med på et senere tidspunkt. Hvis nu EA Sports allerede dengang havde valgt at løfte hele sløret for, hvor mange af de ting, som folk elsker ved serien, der ikke er med, så kunne det godt tænkes, at manglen på Augusta National havde virket som en mindre bagatel.
Spillet begynder med en prolog, hvor vi som Rory McIlroy skal forsøge at vinde imod Martin Kaymer på dette års U.S. Open bane i Chambers Bay. Med en fin præsentation, der blander smuk grafik og små indlagte kommentarer fra Rory om presset ved at spille de afgørende øjeblikke, lærer vi spillets basiskontroller. Man spiller ikke alle huller, men blot nogle højdepunkter.
Spillets store omdrejningspunkt er karrieren, som med beskrivelsen ”Build your legacy on the PGA Tour” lyder lovende. Når man skal lave sin figur, så foregår det på en af de mest simple og begrænsede måder i meget lang tid i et EA Sports spil. Hvor man før i tiden kunne finjustere og tilpasse selv de mindste detaljer ned til formen på ens læber, næse og kindben, samt kropsbygning og andet, så kan man nu blot vælge køn, hvorefter man kan vælge imellem et par håndfulde prædefinerede ansigter. Man kan ændre hårfarven, hudfarven, øjenfarven, et meget begrænset antal frisurer samt kropsbygningen, som begrænser sig til tre muligheder. Spillertilpasningen er på højde med noget, der hører til i spil, som er mere end ti år gamle.
Selve karrieren er så tynd og ligegyldig, at det nærmest kunne have været lige meget. Man kan vælge om man vil spille fulde runder, altså fire runder á 18 huller, eller man vil spille de såkaldte Quick Rounds, hvor man spiller seks huller pr. runde. Der er ingen kalender, der viser sæsonen. Eneste mulighed er at spille næste event. Efter hvert event bliver der holdt regnskab over ens placering på FedEx Cup listen, men der er intet regnskab i penge. Man vinder ingen penge, og hvor incitamentet før kunne være at bruge alle de mange penge man tjente på det store, alsidige marked af autentisk licenstøj og golfudstyr fra alle de store producenter, så er der ingen penge. Tøjet og udstyret er gratis, men til gengæld så begrænser det sig til en meget lav mængde, som løbende bliver tilgængeligt når man stiger i level. Som eksempel kan det nævnes, at der er ti forskellige drivere i hele spillet, hvis man ser bort fra EA Sports’ og Tiburons egne mærker, som for de flestes vedkommende nok er overflødige. EA Sports har sat sig på alt udstyr og tøj på de første mange, mange levels, og når først man låser op for tingene, så er det en enkelt variant ad gangen. Der er ganske enkelt ingenting at glæde sig over når det kommer til mulighederne indenfor figurtilpasning, in-game økonomi og autentisk udstyr.
At EA Sports har sikret sig rettighederne til at benytte de officielle scoretavler og lignende, som de ser ud på PGA Touren, så præsentationen på banerne bliver så autentisk som muligt, er lækkert. Men det ændrer ikke på, at der bare er tale om en tynd kop te i fin indpakning. Når en runde er spillet, så får man xp, som automatisk bliver fordelt på ens spiller, der derved bliver lidt bedre. Herefter ryger man tilbage til menuen, hvorfra muligheden igen er at spille næste event. Det utroligt begrænsede antal rigtige baner på otte styks, fjerner også muligheden for at lave en alsidig sæson og karriere. I tidligere spil var sæsonerne lange, man kunne se hvornår majorturneringerne lå, der var flere turneringer, der blandede banerne over de fire dage, og det var i det hele taget en medrivende rejse fra start til slut. Det er der intet af mere. Spil, gå tilbage til menuen, spil igen.
En halvflad statistik, man manuelt kan gå ind i, holder styr på, hvor mange birdies, pars, bogeys og andre småting, man laver, men de dunkende øjeblikke med statistik for, hvornår man var ved at sænke sit længste putt eller lave sit længste drive, de tilhørende trophy balls, som var en stor fornøjelse og en præstation i sig selv at få fat i; alle disse lækre, små ekstrating, der gjorde Tiger Woods spillene så sjove og fængende at spille, de er helt væk. Spillet er skraldet for alt, hvad der mindede om kulør og hygge, og alle de små delmål og sekundære konkurrencepunkter med sig selv eller en god ven i sofaen, er ikke længere eksisterende.
Når man ser bort fra karrieren, så kan man spille den nye Night Club Challenge, hvor man bevæger sig gennem tre baner via små udfordringer. Her er banerne poppet op med neonlys og forskellige arkadeprægede skydeskiver og lignende, ligesom man kan bruge en række optjente boostere til at forbedre sit spil med. Det har ikke meget med golf at gøre, men er egentlig en meget sjov spilfunktion. Man bevæger sig gennem en tråd af udfordringer, hvor løsningen af den ene åbner op for den næste. Alle udfordringerne kan klares med en karakter fra en til tre stjerner. Selve strukturen minder meget om den vi kender fra diverse spil på Facebook, for eksempel Candy Crush Saga. Desværre kan denne spilfunktion også kun spilles alene, så hvor vi før i tiden havde muligheden for at skyde til måls mod store skydeskiver og andet godt, sammen med en ven i lokal multiplayer, så er der bare Night Club Challenge med sig selv.
Udover dette er der stort set ikke andet at tage sig til i Rory McIlroy PGA Tour’s singleplayerdel. Man kan spille lokalt imod andre, men EA Sports har af uransagelige årsager valgt at begrænse os til at kunne vælge mellem slagspil og hulspil. Det vil sige, at alle de sjove, velkendte muligheder som Best Ball, Skins, Bloodsome, Bingo Bango Bongo og andre, de er pist væk. Igen får man indtrykket af et utrolig magert og skrabet spil. Alle tidligere spil har også indeholdt en eller anden form for Challenge mode, hvor man har skullet udfordre en lang række forskellige, kendte golfstjerner i varierende discipliner som long drive, spil fra bunkeren, bag ni, for ni og fulde runder. Som regel har disse challenges været noget af det mest populære i spillene og en god måde at hygge sig på, hvis man ikke lige gad at spille en fuld runde. Dette er også fuldstændig forsvundet, og det eneste gode der er at sige om det er, at ved at fjerne denne mulighed, så bliver det heller ikke ligeså tydeligt udstillet, at der kun er tolv golfstjerner med i spillet. Hvor golfstjernerne før gav mening at have med i spillet, fordi man kunne udfordre dem i spillet, så er de nu faktisk fuldstændig overflødige. I min verden vil det hver gang være sjovest at spille med sin egen figur, så han kan udvikle sig og blive bedre. Jeg kan ikke forestille mig, at folk vil spille med stjernerne. Man ville gerne spille imod dem, men folk vil helst være sig selv. Nååah ja, og fik jeg så i øvrigt nævnt, at EA har sat en begrænsning ind i spillet, så man maksimalt kan score en double bogey? Siden hvornår har der været sådan en grænse i golf? Det er en underlig og meningsløs beslutning.
Man kan spille online imod andre og man kan deltage i online turneringer. Onlinespil fungerer egentlig ganske fint og jeg oplevede ikke problemer med forbindelsen. Til gengæld er oplevelsen i forhold til valgmuligheder ganske fint (eller skidt) i tråd med resten af spillet. De er nemlig uhyre begrænsede. Man kan oprette en privat lobby, hvor man kan vælge bane og igen vælge imellem slagspil og hulspil, samt indstille nogle småting i forhold til pin placeringer, hastighed på greens, vindforhold og lignende. Det er ikke muligt at oprette en ranked session. Her er det kun muligt at tilslutte sig en session. Her kan man kun bruge spillets tre egne kontrolmuligheder og altså ikke ens egen tilpassede kontrol. Man kan ikke vælge, hvilken bane man skal spille på, men kun stemme mellem to muligheder fra gang til gang. EA Sports påstår, at man kan følge hinandens spil på banen, og at alle spiller samtidig. Det er også delvist korrekt, men eftersom det kamera, der viser de andre spillere, befinder sig ca. 100 meter oppe i luften, så er det praktisk talt ubrugeligt. Det er underligt, at EA Sports ikke har gjort det muligt at spille runder, hvor man skiftes til at slå, hvis man gerne ville følge med i de andres spil i detaljer. Igen står man tilbage med følelsen fra resten af spillet af, at tingene er kogt ind til et absolut minimum. Det gør, at man mangler indlevelse, og det gør, at følelsen af hygge ikke er tilstede.
På lydsiden leveres en af spillets stærkere sider, og så alligevel også med en række fejl. Spillets lydeffekter i form af fuglekvidder, publikum, vand, flyvere der passerer over banerne og lignende er ganske fine og når lyden kommer ud af mit headset, så lyder det langt hen ad vejen som om man stod på banen selv. Spillets kommentatorer er i år byttet ud med Golf Channels Rich Lerner og Frank Nobilo. Og selvom de generelt er levende og velplacerede at høre på, så er det også oftere en regel end en undtagelse, at de kommer med meget upræcise og malplacerede kommentarer, som at en bold lander i roughen, når den i virkeligheden lander 2 meter fra flaget, eller at et putt er dårligt og upræcist, når man fra ti meters afstand lægger den tyve centimeter fra hullet.
Alt i alt så er EA Sports Rory McIlroy PGA Tour en kæmpe skuffelse og en direkte fornærmelse imod seriens fans. Alt hvad der de sidste mange år har gjort Tiger Woods spilserien til en så elsket spilserie, er væk. Masser af tilpasningsmuligheder for ens karakter, masser af muligheder for at spille i det samme tøj og med det samme udstyr som ens idoler, in-game valuta, som gjorde det ekstra motiverende at klare sig godt, en levende og motiverende karrieredel, sjove småspil, man kunne dyste imod andre i, både lokalt og online, en fængende challenge, trophy ball, statistikker en masse, masser af baner, masser af kendte golfstjerner. Det hele er enten væk eller kogt ned til en skrabet mængde indhold, der bestemt ikke er tidligere udgivelsers massive indhold værdigt. EA Sports og EA Tiburon skulle skamme sig over at levere en så ringe pakke til sine loyale fans, der endda har måttet vente et ekstra år på et nyt golfspil.
Som jeg nævnte i begyndelsen skal spillet bedømmes på to parametre. For når alt det negative er sagt, gentaget og understreget, så er selve den rene golfoplevelse rigtig fin og bestemt lovende for hvad der for fremtiden kan komme. Spillet virker realistisk, boldfysikken er tæt på perfekt, banerne er smukt gengivet. Og hvis ikke det var for den gode golfoplevelse, så ville karakteren have været endnu lavere. Hvis dette skyldes, at det hele skal bygges op fra begyndelsen igen på den nye generation af konsoller, så er de delvist tilgivet, men så burde EA Sports og EA Tiburon have ventet et år mere med at udgive spillet, så de kunne få styr på at levere en hæderlig vare til deres kunder. Hvis det skyldes, at de simpelthen har kigget på deres eget spil og tænkt, at det her er et godt og fyldestgørende produkt, så forstår jeg ingenting længere...
Facebook
Twitter
