Rise of the Guardians

Fantasifigurer som f.eks. Tandfeen og Julemanden, eksisterer kun så længe børn tror på dem – forsvinder troen, forsvinder figurerne også. Julemanden, Påskeharen, Tandfeen, Ole Lukøje og Jack Frost udgør tilsammen De Eventyrlige Vogtere og de vil gøre alt for at beskytte børns drømme og deres tro på dem. Mørkemanden vil gerne af med alle disse lalleglade fantasifigurer, så han sætter sig for, at han vil plante frygt i alle børns sind, så de mister troen på de legendariske eventyrfigurer så de forsvinder for evigt – og det må selvfølgelig ikke ske.



Rise of the Guardians er baseret på den biografaktuelle film af samme navn, på dansk ”De Eventyrlige Vogtere”. Desværre er det et grimt eksempel på en tynd metervare, der skal støtte op en biograffilm.

Man styrer en af spillets fem hovedpersoner, som listet i starten, der har hver deres styrker og svagheder. Påskeharen har det bedst med at kaste hans boomerang fra lange afstande, mens andre, f.eks. Julemanden fungerer bedst i nærkampe. Man kan frit bevæge sig rundt i spillets fem verdener (en for hver figur), hvor man sendes ud på traditionelle indsamlingsmissioner, beskyttelsesmissioner eller ganske enkelt tæv-alt-hvad-der-bevæger-sig missioner, for at genskabe børnenes tro på de eventyrlige figurer.

Der er ikke meget udfordring i de forskellige missioner, da de alle mere eller mindre ligner hinanden. På ens kort kan man tydeligt se, hvor der er f.eks. skattekister og andet, men det meste af tiden går med at smadre stribevis af monstre. Desværre er kampsystemet så uhyre simpelt, at man blot sidder og trykker løs på den samme knap, fordi der ikke er grund til andet og fordi alle figurer på skærmen, venner og fjender, står oveni hinanden i én stor bunke, så det mest sikre er bare, at trykke løs på knappen, så kunne det være man overlevede.



Det gør desværre også gameplayet meget ensformigt. Man rejser rundt i de fem forskellige verdener, der kun adskiller sig på hvordan de ser ud – gameplayet i dem alle er ens; kæmp mod massevis af monstre, find skattekister, kæmp mod flere monstre – og så forfra igen. Der er stort set ingen variation. Som en god ting, indeholder spillet co-op for op til fire spillere, hvor andre spillere kan hoppe ud og ind af spillet når som helst og selv om spillet er sjovere at spille sammen med andre end alene, så ændre det ikke på, at Rise of the Guardians er drønkedeligt, efter en lille times tid – og det synes børnene også.

Grafikken må, når den er bedst, betegnes som middel – resten af tiden er den bare mere eller mindre ligegyldig. Der er ingen direkte fejl, så den fungerer som den skal, den er bare kedelig og ikke specielt køn – mellemsekvenserne har dog en spændende visuel stil, men det er ikke nok til at redde den grafiske side. Lydsiden er ikke bedre, med middelmådige lydeffekter og et anonymt soundtrack.



Rise of the Guardians er desværre tynd metervare på alle punkter; det har et simpelt og ensformigt gameplay uden nogen som helst form for variation, kedelig grafik og lyd og indeholder ikke nogen nævneværdig underholdningsværdi.

Inden længe vil vi nok kunne finde Rise of the Guardians i forskellige tilbudskasser, hvor spillet vil kunne købes for omkring 100 kr. – selv til den pris, ville jeg overveje, om det var noget jeg ville bruge mine penge på.