Quake IV

Anmeldt af: Miichael Larsen (Creek) - 19. januar 2006 - kl. 21:26
Del denne artikel:
12 0

ID Software har overladt direktørstolen til Raven Software og ladet dem bygge Quake IV på Doom 3 enginen. Det er der kommet et flot og uhyggeligt spil ud af, men ikke uden skønhedsfejl.

I midten af det 21. århundrede invaderer den barbariske race ”The Strogg” vores planet Jorden. Man troede oprindeligt, at de var efter Jorden’s naturlige resurser, men som menneskene hurtigt fandt ud af, var Strogg kun interesseret i én ting - at assimilere så mange som muligt og bruge resten som reservedele. Og de mennesker de ikke kan fortære, udsletter de uden at tøve.

Menneskene har været i krig med The Strogg i en årerække på Jorden, men eftersom de jordiske resurser løb tør, lancerede man et kontra-angreb på Strogg’s planet. De fleste landsætningsfartøjer blev destrueret af det massive forsvarssystem på Strogg’s planet, men en enkelt marinesoldat slap igennem. Han var i stand til ene mand at tage ”The Big Gun” ud af spillet, Strogg’s største forsvarsvåben, og var derudover også i stand til at tillintetgøre Strogg’s leder, Makron. Men ak, krigen fortsatte. De ukuelige Strogg regrupperede og skabte en ny og stærkere Makron. Du indtager rollen som Matthew Kane i eliteenheden Rhino og får hurtigt en central rolle i menneskehedens overlevelse. Men du opdager, at for at kunne tillintetgøre The Strogg, må du selv blive en af dem.






Vi kender Quake spillene som hyperaktive multiplayerspil, hovedsageligt på PC’en, hvor de nærmest kræver overmenneskelige reflekser og lynhurtige bevægelser for at kunne begå sig. Med Quake IV er der stadig fokuseret på at skabe et hurtigt og reflekskrævende gameplay i single såvel som multiplayer.

Raven Software har stået for udviklingen, men har et begrænset repertoire af konsolspil på CV’et. Det har dog ikke afholdt ID Software fra at give Raven lov til at udvikle Quake IV til PC og Xbox 360. Det er de ved første øjekast kommet ganske godt afsted med, men som vi vil komme nærmere ind på senere, har spillet sin del af ridser i lakken.

Gameplay
Kigger vi først på singleplayerdelen, finder vi en veldesignet men meget lineær historie. Der er ingen plads eller tid til egen udforskning. Du bliver beordret til at gå fra A til B og videre til C, og sådan fortsætter det spillet igennem. Det er lidt synd, når vi som universets største badass punktvist skal adlyde ordrer ovenfra og endda agere babysitter i mange situationer, hvor du enten skal hente soldat X og bringe ham til korporal Y eller have et par soldater på slæb. Det er ikke fordi AI’en er forfærdelig, den opfører sig bare aldrig helt, som man selv vil have det. De kan derfor godt finde på at rende igennem en dør, hvori der befinder sig et væld af fjender, der ikke har tænkt sig at tøve med at åbne ild.

Du er i de fleste tilfælde til fods i både inden- og udendørs omgivelser. Men i alt for få tilfælde får du mulighed for at styre eksempelvis en hover tank eller en stor kamp-mech. De baner, der foregår i et fartøj, tilføjer gameplayet en ny dimension og det er ærgeligt, at der ikke er flere baner, hvor man får lov til at meje de samme fjender ned, som man har så store problemer med til fods.






Online får du de gængse first person shooter gamemodes, såsom capture the flag, deathmatch og team deathmatch. Online multiplayer kører overraskende flydende uden de samme framedrops, som man ser i singleplayermissionerne. Men er du den lykkelige ejer af en Xbox 360 her kort efter lanceringen, skal du regne med, at det ikke er så nemt at finde modstandere på Xbox Live. Du har mulighed for enten selv at starte et spil eller søge på et eksisterende. En søgning ender dog oftest med, at du får lov til at vente på, at mindst en mere spiller bliver parret sammen med dig, før man så får lov til at vente 2 minutter på, at spillet starter, hvis der nu skulle dukke flere spillere op i mellemtiden. Det tog os derfor mellem 10-20 minutter, hver gang vi ville starte en deathmatch kamp. Capture the flag og team deathmatch nåede vi ikke at teste, da det kræver minimum 4 spillere før spillet starter, og så mange dukkede der aldrig op.

Det kan dog kun blive bedre, og der er med sikkerhed en del lykkelige knægte og tøser, der har fået en Xbox 360 i julegave. Og man kan håbe, at Microsoft snart får sendt flere konsoller på markedet, så de kan få dækket behovet.

Grafik
Forventningerne til alle de nye spil til Xbox 360 er skyhøje, og at Quake IV er en lanceringstitel, gør ikke forventningerne mindre. Grafikken i Q4 er da også en prøve på nogle af de avancerede teknikker, som kan vrides ud af den nye Xbox.

De dynamiske skygger, bevægelige lyskilder og det høje polygonantal på hver model bevidner mulighederne i den nye generation. Forestil dig at snige dig gennem en smal og dunkel gang vel vidende, at en Strogg kan komme springende når som helst. Du hører en panikfremtvingende og ganske højlydt knurren, der ikke kan beskrives med ord, men du kan ikke se, hvor det kommer fra. Du bevæger dig fremad, går gennem næste dør og lige foran dig ser du en kæmpe skikkelse, og der lyder et skrækindjagende hyl. Du åbner ild og tømmer dit magasin i hvad, du finder ud af er en overdimensioneret skygge fra en noget mindre men alligevel hårdtslående fjende.







Dog er der nogle skønhedsfejl på de senere baner. Det er som om Raven har haft travlt med at gøre titlen færdig til lanceringsdagen, og derfor har måttet droppe at tweake nogle af scenerne, så de kører optimalt. Nogle af scenerne lider nemlig af frygtelige framedrops og ikke kun når autosave funktionen træder i kraft. Det er irriterende, ikke mindst når man er omgivet af hårdtslående monstre, at man så må finde sig i, at spillet hakker. Det trækker uden tvivl ned i karakteren, hvilket er synd, for det er tydeligt at se det store arbejde, der er lagt i at skabe nogle frygtindgydende omgivelser.

Lyd
Lyden skal til alle tider være skruet så højt op, at du kan mærke vibrationerne i brystkassen for den optimale effekt. Uanset hvad forældrene, kæresten, konen, eller naboerne så ellers siger til det. Lydsiden giver nemlig en fantastisk paranoid state-of-mind, så du tror, der er noget, der gemmer sig i skyggerne på lur for at gøre det af med dig.

Voiceover skuespillerne er kompetente, selvom navne som Peter Stormare, Michael Gannon og Charles Napier sikkert ikke siger noget for de fleste. Sidstnævntes autoritære stemme er der dog nok nogle, der vil kunne genkende fra halvdårlige biograffilm og B-film. Ved at lægge stemme til spilkarakterer ser det ud til, at han har fundet sit kald, han har også tidligere indtalt stemme til et spil som ID Software har været involveret i, nemlig Return to Castle Wolfenstein.






Holdbarhed
Det er begrænset hvor ofte man har lyst til at gennemføre singleplayerhistorien, når først man har været igennem den én gang, så det er i multiplayer, vi skal finde ”replay value”en. Vi ville ønske, at der var mulighed for co-op, da mange situationer næsten ligefrem lægger op til det, men det er der altså ikke at finde. Heller ingen almindelig splitscreen mulighed, hvis du skulle få lyst til at vise din omgangskreds, hvem der bestemmer. Så hele multiplayeroplevelsen skal findes på Xbox Live, hvor du som bekendt skal betale for at få lov til at spille med andre. Og her i konsollens spæde stund er det begrænset, hvor mange, der rent faktisk ejer en Xbox 360 og som har lyst til at spille med dig over Live.

Spillet kommer med en bonusdisk, hvorpå du kan finde en række ”behind the scenes” dokumentarer og interviews, og så finder du endda også den fulde version af Quake II, hvor grafikken dog er som man husker det fra sin udgivelse i sidste årtusinde. Det er sjovt med lidt nostalgisk tilbageblik og med lidt indblik i udviklingsprocessen, men diskens indhold er hurtigt gennemset.

Loadetiderne er også en hurdle, som kan blive et stort irritationsmoment, hvis du dør samme sted igen og igen. For selvom du loader et savegame fra samme område, tager det lige så lang tid at loade, som hvis du skulle loade et helt nyt område.

Overall
Med spillets 18+ PEGI rating er der lagt op til, at det ikke er for sarte sjæle. Der er meget blod og mange uhyggelige situationer, som ikke kan anbefales til de yngre spillere. Er man på udkig efter et rigtig godt first person shooter, er der ved lanceringen valget mellem Perfect Dark Zero, Call of Duty 2 og Quake IV. Trods de mange ridser i lakken, vil vi dog alligevel anbefale Q4, da det på ingen måder er et dårligt spil. Det lider bare af en række skønhedsfejl, som i sidste ende trækker helhedsoplevelsen samt karakteren ned. Men hvor Perfect Dark Zero giver en futuristisk agentoplevelse og Call of Duty 2 giver en Anden Verdenskrigsoplevelse, er Q4 det eneste FPS på markedet til den nye konsol, som kan give et godt gys.
Gameplay:6.0
Grafik:8.0
Online:6.0
Holdbarhed:5.0
Overall 6.8
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.