Pure Football er Ubisofts forsøg på at vinde sig lidt ind på fodboldmarkedet, som jo ellers i høj grad er domineret af Konami og især EA Sports. Hvis Ubisoft ikke selv havde påstået, at der var tale om autentisk fodbold, og derfor lagt op til, at de ville sammenlignes med FIFA og Pro Evolution Soccer, så havde tanken aldrig strejfet mig. Dette er et arkadebetonet fodboldspil med mindre hold, karikerede karakterer, vanvidsdriblinger, urealistiske scoringer og en udeblivelse af de fleste almindelige fodboldregler, såsom offside og frispark. Det ville bestemt heller ikke gøre noget, hvis det til gengæld var ordentligt lavet.
Udover at kunne spille almindelige, enkeltstående kampe, lader Pure Football spillerne gå igennem en såkaldt karriere. Man starter et hold op, skaber sin egen spiller og får tildelt en række holdkammerater med et lavt færdighedsniveau. Herefter er målet klart. Nå i top 8 inden 28 dage og få muligheden for at spille den endelige, afgørende kamp om verdensherredømmet.
På hver af de 28 dage spilles et nyt event, enten en enkel kamp eller en lille turnering. Herefter rykker man op eller ned på ranglisten. Holdene man spiller imod er 17 forskellige landshold, og 3 legendehold. Man bliver belønnet med såkaldte Pure Points, som benyttes til at forbedre sin egen spiller. Resten af holdet forbedres løbende ved at man kan hente spillere ind på holdet, hvis man har låst op for dem. Det gøres i løbet af kampene, hvor man skal opfylde forskellige betingelser for at låse spillerne op. En betingelse kan være, at man skal have ti skud på mål eller opnå en afleveringsprocent på over 90%. Jo bedre spillerne er, des højere krav stilles der. Denne del af spillet er et meget sjovt element, som er incitament for at spille på en særlig måde for at opnå præcis de spillere, man gerne vil have. Der er ligeledes et kemielement, som gør, at spillere fra samme land har højere kemi med hinanden. Hvis de samtidig spiller for samme klub forhøjes kemien yderligere. Der er 5 spillere på banen, og et optimalt hold rent kemisk kunne for eksempel være Casillas, Ramos, Xavi, X. Alonso og dig selv. Her spiller alle spillere for både Real Madrid og Spanien.
Hver uge opnår man muligheden for at spille imod et legendehold, hvis man opfylder forskellige krav. Karrieren er morsom og underholdende, men samtidig også alt for tynd og kortvarig. Det ville have pyntet på karrieren, hvis den i det mindste tilbød flere forskellige kamptyper, men de begrænser sig til minutbaserede kampe, først til 3, vind med 2 og kampe, hvor man er bagud og skal vinde i løbet af det sidste minut. Det er ikke nok til rigtigt at variere oplevelsen. Når karrieren er slut kan man vælge at eksportere sin egen spiller til Xbox Live markedet, hvor andre spillere kan købe ham.
Gameplayet i spillet er meget anderledes end, hvad vi hidtil har set. Det er simpelt og begrænset i forhold til de store fodboldtitler og byder samtidig på en skudfunktion, som er baseret på præcision og timing. Når man skyder bevæger en lille måler sig hen over gul, grøn, hvid og rød. Det handler så om at slippe skudknappen på det rigtige tidspunkt, hvor gul er svagt, men præcist, grøn er ok og præcist, hvid er det ideelle pure shot og rød er ved siden af målet. Størrelsen på det hvide felt afhænger af spillerens evner og spillets sværhedsgrad. Denne måde at skyde på bliver desværre meget hurtigt kedelig, idet man efter en smule øvelse er i stand til at skyde perfekt hver gang. Der er ingen reel mulighed for at sigte ordentligt. Al succes afhænger dybest set af præcisionen og timingen i knaptrykket. Resten af gameplayet imponerer ikke. Den kunstige intelligens hos med- og modspillere, og i særdeleshed hos keeperne, er ringe, og det er ikke et sjældent syn, at keeperen springer til den forkerte side eller at en spiller laver dårlige afleveringer. Der findes ikke frispark i spillet, men en fejlmåler tæller sammen hver gang man laver en glidende takling. Når måleren er fyldt får man straffe. Dette er egentlig ok. Problemet er bare, at spillet ikke er særlig dygtigt til at skelne imellem rene og urene taklinger. Man kan således nemt fylde fejlmåleren med rene, glidende taklinger, udelukkende fordi de er glidende. Denne type spil havde lagt mere op til, at fejl var helt fjernet fra spiloplevelsen.
Pure Football leverer også en online spildel. Her kan man ligeledes skabe sit eget hold. Af en eller anden underlig årsag er det ikke muligt at benytte sit hold fra karrieredelen. Man er nødsaget til at lave et helt ekstra hold til onlinespil. Heldigvis kan man benytte de spillere, man har låst op for i karrieren, når man skal rekruttere sine holdkammerater. Onlinespil er en skuffende affære, mest fordi den kunne have været så underholdene. Spillets overordnede gameplay er ideelt til hurtige, underholdene kampe imod levende modstandere. Desværre er det for det første ekstremt svært at finde modstandere, for det andet kører det mildest tale elendigt når man endelig finder en modstander. Undertegnede har spillet omkring 15 onlinekampe, og fælles for dem alle var, at der var et lag på ca. 1 sekund. Det kunne man måske have vænnet sig til og levet med, hvis ikke det var for den førnævnte skudfunktion. Et spil baseret så meget på timing kan ikke overleve lag, idet det af naturlige årsager bliver nærmest umuligt at spille optimalt. Når man skal stoppe en lille måler i et hvidt område, men måleren først bliver synlig efter, man skulle have stoppet den, så er det pludselig blevet et spørgsmål om fornemmelse og gætteri, og ikke reelle evner. Det er ærgerligt, for det kunne som nævnt have været et meget underholdende og lettilgængeligt spil til onlinekampe.
Grafisk er spillet ikke noget at skrive hjem om. Lav detaljegrad og middelmådige animationer forsøges reddet af sjove spillergengivelser og anderledes arenamiljøer. På den positive side er spillet udstyret med en interessant menu-interface og de små klip, der bliver vist imellem scoringerne er både sjove og farverige. På lydsiden findes et kedeligt soundtrack, og manglende publikum og dårlige kommentarer iblandt spillerne bidrager til, at der faktisk ikke er noget at skrive om.
Konklusionen er, at Ubisoft med Pure Football leverer en tynd kop te af et fodboldspil, der åbenbart jævnfør dem selv er et autentisk fodboldspil. Man kunne se igennem fingrene med Ubisofts manglende evne til at genkende genren i et spil, de ellers selv har udviklet, hvis arkaden til gengæld imponerede. Det gør den ikke helt. Alligevel sidder jeg med en underlig følelse af, at jeg er relativt godt underholdt af Pure Football. Jeg tror det handler om forventninger og valuta for pengene.
For lige præcis penge betyder noget i denne forbindelse. Man sidder nemlig med en følelse af, at Pure Football er et meget lille og sparsomt spil, når det kommer til holdbarhed og spilfunktioner. Det kunne nemt forveksles med en stor udgivelse til Xbox Live Arcade eller en lille retailudgivelse. Det gode ved Pure Football og derfor også en ros til Ubisoft, er heldigvis også, at prisen er sat derefter. Det kan nemlig erhverves for ca. 250 kr. Til den pris kan det anbefales til fodboldfans, der søger en afveksling til deres normale titler.
Facebook
Twitter
