Gameplay
Psychonauts starter med at vi bliver introduceret til det faktum, at der rent faktisk findes folk som har utrolige mentale kræfter. De kan løfte ting med tankens kraft alene, og det skal selvfølgelig udnyttes til forbryderjagt i stor stil.
Men for at finde de bedst egnede folk til at blive mentale James Bond kloner, også kaldet Psychonauts, holdes der hvert år en sommerlejr for børn med disse specielle egenskaber. På introduktionsdagen til sommerlejren, sidder de håbefulde børn foran lejrbålet og lytter til deres leder, træner Oleander, som er en klassisk sur, højtråbende militær gut som viser ingen nåde for de små. Men pludselig begynder nogle grene at rasle, børnene bliver skræmt fra vid og sans, og ud af buskene hopper vores helt, Razputin, eller Raz som han foretrækker at blive kaldt. Raz er løbet væk fra det cirkus, han har levet i hele hans liv i, for at blive en Psychonaut.
Raz må dog ikke være på lejren, så lederen har ringet til cirkuset og får Razs far til at hente ham et par dage senere. Raz får dog lov til at blive indtil hans far henter ham, og han må selvfølgelig godt deltage i aktiviteterne på lejren.
Det er her Psychonauts for alvor skiller sig ud fra platformsgenren. Den første aktivitet Raz skal deltage i er nemlig et forhindringsløb - i træner Oleanders hjerne! Oleander har nemlig en dør sat fast i panden på ham, hvor de små børn så kan suges ind i hans hjerne, hvor Oleander har lavet en lille træningsbane til dem, med en snert af militær inspiration.
Inde i hver af de hjerner Raz får lov til at komme ind i, er der små mental projektioner. Når man har samlet 100 af disse, stiger man et Psychonaut level, og når man når 10 levels, så får man en ny Psychonaut evne. Men ikke nok med det, hver person har også nogle mentale problemer, som kommer til udtryk i form af mental bagage, som man skal finde og dermed løse de mentale problemer nogle af personerne har.
Men alt er ikke fred og idyl på sommerlejren. Pludselig begynder børnenes hjerner at forsvinde, og de bliver efterladt med tomme hjerne og kan ikke ytre andre sætninger end Tv .. Raz sætter sig derfor til at nå til bunds i sagen og finde ud af hvorfor hans venners hjerner pludselig forsvinder.
Alt dette lyder jo som en fin lille fordrejning på platforms genren, men der hvor Psychonauts for alvor slår sig fast med syvtommer søm, som et af de bedste platforms spil, er i dets sublime humor. Spillet flyder med referencer, og jokes i spandevis, såsom Razs gode ven Dogen, som er bange for egern, da de fortæller ham at han skal slå os alle ihjel, og hans konstante snak om dengang hvor han fik en mands hoved til at springe i luften, eller når Raz kommer ind i hjernen på en muteret lungefisk (ja, en lungefisk!), hvor Raz i bedste Godzilla stil skal rende rundt og ødelægge alt hvad der står i vejen, i den fredelige lille by Lungfishopolis, som det frygtindgydende monster Goggalore.
Alt dette vidner om at humoren i spillet er helt i ånd med de gamle adventure spil Schafer har lavet i sin tid.
Gameplayet i Psychonauts er langt fra normen vi kender i 3D platformere. Selvom vi har vores klassiske double jump og nærkamps angreb, så har Psychonauts en helt anden dybde, med indkøb af ekstra udstyr og indsamling af penge. Alle disse små RPG elementer gør at Psychonauts lige præcist hæver sig over alle de andre platforms spil. Styringen af Raz er præcis, og man har fra første sekund man ligger hånd på controlleren en ide om, hvordan spillet er bygget op, hvorfor spillet også har en meget nem indlærings kurve. Hvis der dog skal siges noget negativt, så fungerer targetting systemet ikke helt optimalt, når Raz skal bruge hans mentale projektil våben, og nogle af de evner han påtager sig undervejs i spillets forløb, får man aldrig rigtig brug for.
Grafik
Men humor alene er ikke nok til et godt spil. Grafikken i spillet er ganske imponerende, med en stabil framerate på imponerende 60, og med en utroligt lækker detaljegrad på alle figurerne og i miljøerne. Især figur designet er utroligt gennemført. Alle personerne Raz møder besidder helt unikke personligheder, og når man kigger på alle de skæve personligheder man møder igennem hele spillet, skulle man tro, at Pixar og Tim Burton har haft en finger med i spillet.
Alle figurerne i Psychonauts er fyldt med en masse detaljer, og med en god lipsyncing, formår Psychonauts at levere et utroligt godt og alsidigt grafisk billede. Med nogle virkelig flotte textures, og et væld af skøre personligheder kan man ikke andet end at forelske sig i den grafiske stil, Psychonauts ligger for dagen.
Miljøerne i Psychonauts er rigtig godt lavet. Der er gået rigtig mange polygoner i arbejdet med miljøerne. Rundt omkring i omgivelserne ser man små ting, som egern der render rundt og leger, eller fugle der flyver rundt, eller store bjørne som man skal holde sig fra. Alt dette giver miljøerne den helt rigtige sommerlejr stemning, men det er langt fra der hvor hele spillet foregår. Hvert miljø i hver person er fuldkommen unikt, og i hvert miljø er der blevet brugt utroligt meget tid på at frembringe en unik atmosfære, lige fra det sindssyge hospital man besøger, til den muterede lungefisks fuldkommen sindssyge mentale problemer.
Lyd
Lyden i Psychonauts er utroligt god. Lyd effekterne er velfungerende og formår hele tiden at være underholdende. Spillets musik bliver dog en smule anonym meget hurtigt og slår aldrig rigtigt ind hvor der er brug for, at den skal understrege miljøerne. Til gengæld opvejes det af det fantastiske stemmeskuespil, som er det bedste stemmeskuespil siden Halo 2.
Alle personerne har fået indtalt stemmer, og hver eneste gang man henvender sig til en person undervejs i spillet, har de altid et nyt svar til dig. Dette løfter helt klart spillet op, hvor man kan bruge flere timer på bare at løbe rundt og udforske sommerlejren og se de forskellige børn stå og snakke sammen. Dermed kan man opdage små stykker af plottet, man ikke tidligere ville have fået med. Lydbilledet i Psychonauts er utroligt varieret, dog falder baggrunds musikken lidt hen under eventyret og bliver desværre alt for monoton, især imod slutningen af spillet.
Holdbarhed
Psychonauts er et meget linært platform spil. Selvom der er mulighed for at tage en pause fra historien i spillet, så holder spillet desværre ikke længere end små 12 timer, og desværre føles de sidste par timer lidt for pressede og for hurtigt lavede: Det bidrager til at man sidder med en lidt halvkvalt fornemmelse, når rulleteksterne ruller af sted, og uden en onlinedel så er spillet en kort fornøjelse, men helt klart noget man ikke lige glemmer med det samme.
Overall
Der kan ikke være meget tvivl om, at Psychonauts er det bedste platforms spil Xbox har været udsat for. Psychonauts er en af den slags oplevelser, man ikke må være foruden.
Facebook
Twitter
