PES 2016

For flere år siden, var Pro Evolution Soccer den førende fodboldspil serie, men efterhånden fik FIFA overtaget med et forbedret gameplay og alle de rigtige spillere, stadions og mange andre licenser. Siden dengang, har PES haft det svært med at udfordre EA Sports og stjæle deres trofaste FIFA fans, hvori en stor gruppe nærmest er opvokset med spillene. Personligt har jeg heller aldrig været særligt begejstret for PES serien, blandt andet på grund af de manglende licenser, og det har betydet, at jeg år efter år er gået efter det sikre valg; nemlig FIFA. Dette sikre valg er der dog flere og flere, der efterhånden er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, da FIFA 15 blandt andet bød på price ranges i Ultimate Team, og bugs der aldrig blev rettet. Jeg var selv en af de stærkt utilfredse, og FIFAs udvikling i løbet af det sidste år gjorde mig usikker på, om jeg i år skulle satse på det nyeste PES i stedet.




Derfor blev jeg glad, da jeg fik muligheden for at anmelde PES 2016 og give spillet en reel chance for at overbevise mig om, at PES skal være mit sikre valg i fremtiden. Efter nu at have haft fingrene i spillet i en lille uge, må jeg dog desværre indrømme, at jeg ikke ligefrem er kommet frem til den erkendelse. Når det så er sagt, har spillet alligevel overrasket mig positivt på nogle punkter, som jeg ellers ikke havde forventet.

Først og fremmest leverer PES 2016 et imponerende gameplay. Spillerne føles realistiske, og der er et godt flow i spillet, hvilket gør det underholdende, da spillet hverken foregår i et for hurtigt eller langsomt tempo. Især føles det som om, at man har valgt at lægge meget mere vægt på pasningsspillet frem for finter og løb; en ting som jeg har savnet ved tidligere FIFA spil. Dine medspillerne tager næsten altid de rigtige løb og forsvarskæden står hvor de skal, hvilket netop giver en lysten til at bruge sine medspillere, frem for blot at gå solo og drible sig vej i gennem. Samtidig med dette er spillet også velbalanceret, så hverken hurtighed, fysik eller hovedstød har en ekstra fordel, der kan udnyttes.

Når det så er sagt, er der dog alligevel en ting i spillets gameplay, der virkelig har frustreret mig i flere online kampe, og det er muligheden for at filme. Selvom dommeren i de fleste tilfælde kan se, hvis man vælger at filme, virker det efter min mening fuldstændig absurd, at man bevidst kan vælge at lade sin spiller falde. Jeg har under flere kampe mødt modstandere, der vælger at falde hver gang, de er i straffesparksfeltet, hvilket giver en masse spilstop. Derfor ender denne gimmick blot med at være irriterende, og man sidder lidt med en frygt for, at der i næste års spil vil være mulighed for at bide med Luis Suarez eller tage kvælertag med Diego Costa.




Nu når vi allerede er ved at komme ind på onlinedelen, må det siges, at det er sparsomt hvad PES 2016 har at tilbyde her også. Spillets svar på Ultimate Team, nemlig MyClub, er egentlig den eneste reelt sjove onlinedel, der er i spillet. Her er der til gengæld også nogle timers underholdning, men det kræver dog, at man bruger noget tid på at sætte sig ind i, hvordan det fungerer. En af de virkelig fede features er, at ens spillere udvikler sig alt efter, hvor godt de klarer sig. Det vil altså sige, at en middelmådig spiller, kan ende på samme niveau som en af de bedste, hvis du blot bruger ham nok i dine kampe. Der vil nok være delte meninger om dette er en god idé, men efter min mening er det med til at forlænge spillets holdbarhed, da der konstant er noget at sigte efter.

MyClub kan dog alligevel ikke helt måle sig med Ultimate Team, men man føler i stedet lidt, at man spiller en ”light” version, af det FIFA kan levere. En af de helt store grunde til det, er også de manglende licenser på ligaer og klubber, der virkelig er med til at fjerne autenciteten fra et ellers udmærket fodbold spil. Det virker bare mærkeligt, når kendte klubber som Liverpool og Chelsea har skiftet navn til Merseyside Red og London FC og dermed ligeså godt kunne være fiktive klubber.




Konami har dog sikret sig nogle licenser, blandt andet har de til det kommende år fået rettighederne til EM i fodbold. Derudover har de som sædvanligt rettighederne til Champions League og lille broderen Europa League. Disse to turneringer er personligt det, der får mig til at kunne lide PES 2016, da jeg altid har længtes efter at kunne spille rigtig Champions League i et fodboldspil. Man må også tage hatten af for Konami, der virkelig har sørget for at sætte den rigtige stemning med både den kendte Champions League melodi samt den rigtige grafik.

Det leder mig samtidig hen til en anden del af PES 2016, nemlig karrieredelen, der hedder Master League. Dette er en ganske underholdende del af spillet, og med muligheden for at spille Champions League med det hold, man er manager for, er der virkelig også nogle sjove timer at hente. Her har man også valgt at tænke anderledes i forhold til FIFA, og det betyder, at man blandt andet har andre indtjeningsmuligheder som eksempelvis salg af merchandise. Efter min mening er dette rigtig godt tænkt, og det kan pludselig give ekstra fordele at skrive kontrakt med en verdensstjerne i forhold til et talent. Derudover har spillet også flere mellemsekvenser, for eksempel når man skriver kontrakt med en spiller, hvilket får karrieredelen til at virke mindre som en simulator og i stedet som en historiekampagne ligesom i andre spil.




Selvom karriedelen med Champions League altså umiddelbart kan virke som fejlfrit, er det dog desværre ikke tilfældet, da PES 2016 nemlig fejler på et gevaldigt punkt. Flere af klubbernes holdopstillinger er nemlig ikke opdateret, og det betyder, at sommerens transfers ikke er kommet med i spillet. Steven Gerrard spiller derfor stadig for Liverpool, og Iker Casillas er fortsat at finde i målet hos Real Madrid. Det vil altså sige, at man betaler for et spil der skal dække for den nuværende sæson, men som kun kan levere holdopstillingerne fra sidste sæson; det er bare ikke godt nok. En opdatering fra Konami, med de opdateret holdopstillinger skulle dog være på vej, men i skrivende stund, har vi ikke set noget til disse endnu.

Hvis vi i stedet skal vende og mod den grafiske side af PES 2016, er der ligesom ved de andre punkter både positive og negative sider at nævne. For at nævne det positive først, er der gjort rigtig meget ud af spillernes ansigter, og alle verdensstjernerne ligner sig selv fra virkeligheden. Specielt Neymar, der også har fået lov at pryde forsiden af spillet, ligner skræmmende meget den rigtig Neymar. Alligevel bliver grafikken dog en af mine kritik punkter, da spillet virker grumset eller pixeleret, hvilket eksempelvis gør det svært at se spillernes rygnumre. Det er virkelig en skam, da det ellers virker til at være et visuelt flot spil, når man ser det fra nogle af de andre kameravinkler.




PES 2016 har altså budt på lidt af en blandet fornøjelse. Spillet leverer et gameplay i verdensklasse, hvor der er langt større fokus på pasningsspillet frem for finter og hurtighed. Alligevel halter spillet dog alligevel noget efter på grund af de manglende licenser og de manglende holdopstillinger for den nuværende sæson. Hvis man dog kan leve med klubbernes opdigtede navne og de ikke opdaterede trupper, er der dog et ganske underholdende sportsspil at hente, der bestemt vil kunne underholde dig langt ud i fremtiden.