Persona 4: Arena

Anmeldt af: Jakob Helms Andreasen - 19. maj 2013 - kl. 14:31
Del denne artikel:
1 0

Et nyt hårdtslående og hurtigt japansk 2D-kampspil - er det bedre end de andre?

Det er nok de færreste Xbox-spillere, som kender til Persona-serien; en række japanske rollespil beregnet til folk, som længes efter utroligt lange og hårde spiloplevelser. Serien har indtil nu kun optrådt på Playstation-konsollerne, men nyeste skud på stammen, Persona 4: Arena, findes også på Xbox 360. Klarer serien det store spring?






I bund og grund er Persona 4: Arena et klassisk japansk 2D-fighting-spil. Spillets figurer består primært af japanske studerende med utrolige baggrundshistorier, effekterne er tal- og farverige, alle mellemsekvenser er lavet i animé-stil og selve figurerne er naturligvis håndtegnede.

Selvene kampene foregår, ud over ved spark og slag, med hjælp fra ens figurs Persona – en form for skytsengel og alter ego, som hver figur kan påkalde. Ens Persona er som regel hovedpunktet i ens komboer, og desuden skal de bruges til at lave diverse former for stærke specialangreb. Hvis modstanderen formår at skade ens Persona fire gange, er det dog ikke muligt at påkalde den igen, inden for en lang tidsperiode. Dermed er man nødt til at være sparsom med sin brug af Persona, medmindre det er nødvendigt. Det skaber en grænse, og noget udmærket gameplay.






Det største problem ved Persona 4: Arena er, at det er en fortsættelse til Shin Megami Tensei: Persona 4, et utroligt tungt rollespil, som udkom i slutningen af sidste konsolgeneration. Hvis man, ligesom undertegnede, ikke har spillet Shin Megami Tensei: Persona 4, så har man ikke nogen egentlig forbindelse til figurerne eller til selve universet, som spillet foregår i – et problem, som Persona 4: Arena ikke helt formår at rette op på, for ikke at sige, at det knapt nok forsøger. Man ender aldrig rigtig med at få en egentlig forbindelse til de figurer man spiller som, og deres baggrundshistorier og hele seriens univers fremstår ret ligegyldigt og inviterer ikke ligefrem en indenfor.

At de to spil er så langt fra hinanden, i og med at det ene er et tungt rollespil og det andet et avanceret kampspil, gør også at der skabes en irriterende barriere, og at man bliver mødt af elementer som et kampspil ikke har godt af. Nej, der er ikke blandet et level-system fra rollespil ind, men historiedelen er dialogfyldt, og når man først har bladret gennem op i mod 20 minutters dialog og mellemsekvenser, for at få lov til at spille én enkelt kamp, så er man allerede ved at være godt træt af figurer, som man aldrig helt får lov til at skabe en forbindelse til. Historiedelen er sådan set én stor fiasko.






Ud over den obligatoriske historiedel består Persona 4: Arena af en Arcade-mode, Score Attack (som sådan set er Arcade Mode, dog meget, meget sværere), Challenge Mode (hvor man kan træne komboer med de forskellige figurer) og så naturligvis muligheden for at spille mod hinanden, online såvel som offline.

Kort sagt er det et helt standard udvalg af spilmodes man finder i Persona 4: Arena, og hvis ikke man er garvet kampspiller, så skal man nok vandre langt uden om Challenge Mode, som kræver lange komboer og ’cancels’ med utrolig timing – og Score Attack skal man bestemt ikke i nærheden af. Er man derimod kampspils-entusiast, så gemmer der sig noget udfordrende gameplay i Persona 4: Arena, om end det også overskrider grænsen mellem udfordrende og kontroller-kastende unfair. Det kan dog godt være noget problematisk at så stor en del af spillet kræver, at man er så god til det. Ligesom i et rollespil kan man altså forvente, at man skal bruge en hel del tid på at blive bedre, før det er sjovt – her er det dog ikke ens figurer, der skal trænes, men en selv.






Persona 4: Arena har simpelthen bare en utrolig streng indlærings-kurve, og da så stor en del af spiloplevelsen, specielt de charmerende dele, ligger i kampsystemets mange små finesser og finter, så er det utroligt ærgerligt, at det tager så utrolig lang tid at sætte sig dybt nok ind i spillet, til at det rent faktisk er decideret sjovt.

Persona 4: Arena er uden tvivl et spil man kun skal købe, hvis man er stærkt interesseret i enten forgængeren, eller i at spille mod andre mennesker – og her fungerer spillet godt nok også som det skal. Det indeholder ikke noget fint lobbysystem eller mange forskellige typer online-kampe, men tværtimod er der et velfungerende matchmaking-system som hurtigt kan finde kampe, og samtidig kører online-delen vældigt flydende, grundet en ’netcode’ som man slet ikke kan sætte en finger på.

Alt i alt føles Persona 4: Arena som en meget tom oplevelse, med en alt for tung, dialogfyldt historiedel, hvor man ikke får en tilstrækkelig forbindelse til figurerne og en mangel på forskellige spilmodes – specielt hvis man ikke er kampspilsekspert. Til gengæld ser spillet utroligt godt ud, og skulle man have lysten og tilstrækkelig meget tid, så gemmer spillet på et meget fint kampsystem, som dog overskygges af spillets dårlige sider og det faktum, at det er for dybt for sit egets bedste. Online-delen er helt klart det punkt, hvor Persona 4: Arena fungerer bedst, og selv der stikker det ikke markant ud over andre spil i genren.






Persona 4: Arena er et okay spil, men det opfylder ikke nogen store ønsker, og man føler sig efterladt med en tom oplevelse i maven bagefter – der har ikke været en specielt god idé bag spillet, og det afspejles i resultatet.
+ Fedt kampsystem, godt struktureret online-funktion
Katastrofal historiedel, utrolig høj læringskurve, ikke meget at komme efter hvis man ikke spiller online.
Gameplay:6.0
Grafik:8.0
Online:9.0
Holdbarhed:5.0
Overall 6.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.