Pac-Man and the Ghostly Adventures

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 24. marts 2014 - kl. 20:14
Del denne artikel:
0 0

Pac-Man og hans venner er tilbage i et nyt spil, som er noget anderledes end hvad vi normalt ville forvente at se med Pac-Man i hovedrollen. Læs anmeldelsen her.

Hvis du bare har den mindste interesse i spil, vil du med stor sikkerhed kende Pac-Man – uanset hvor gammel du måtte være. Det første Pac-Man spil udkom tilbage i 1980 og designeren, japanske Toru Iwatani havde som sit klare mål, at udvikle et spil til både mænd og kvinder, som lå langt fra de mere aggressive spil som Defender og Space Invaders. Han fik idéen til Pac-Mans udseende, da han så en pizza, hvor der var skåret en slice ud af – lige dér, bestemte han sig for, at sådan skulle hans nye spilfigur se ud.



Der er aldrig kommet en decideret efterfølger til det originale Pac-Man spil, men der er kommet massvis af variationer af originalen og mange andre spil, der kan betegnes som spin-offs, som bruger både figurer og spildesign fra Pac-Man. Det nyeste skud på stammen er Pac-Man and the Ghostly Adventures, som er et spil baseret på den animeret tv-serie af samme navn.

Pac-Man and the Ghostly Adventures har meget lidt at gøre med de Pac-Man spil vi kender – dette er et 3D platformspil, der dog på snedig vis får flettet nogle af Pac-Man spillenes kendetegn ind – man skal f.eks spise spøgelser, massevis af gule kugler og med jævne mellemrum også flotte røde kirsebær. Man spiller som den gule Pac-Man, der nu har fået ben han kan løbe rundt på og man skal meget traditionelt, forsøge at redde verden ved at klare sig igennem en række levels, hvor man skal hoppe på platforme, jage spøgelser, udkæmpe bosskampe og andet.



Som en fin idé, kan Pac-Man få forskellige egenskaber, som passer til de forskellige levels. Han kan f.eks. blive Metal Pac, så han kan klæbe sig til magnetiske overflader, Granite Ball Pac, hvor Pac-Man bliver til en kæmpe rullende stenkugle, der kan ordne de fleste fjender og store stenkæmper eller Chameleon Pac, hvor man kan indfange spøgelser med ens lange klistrede tunge og man kan gøre sig usynlig i en kort periode. Disse forskellige egenskaber er med til at variere måden man spiller på en lille smule, men selv om spillet forsøger at variere gameplayet, ved at inkludere ovenstående egenskaber og forskellige typer af spilmekanikker, så går det hele hen og bliver noget ensformigt allerede efter et par timer, da det mere eller mindre er det samme man skal gøre igennem hele spillet. De yngre spillere vil dog muligvis nok være underholdt noget længere, men variation er der altså ikke voldsomt meget af.

Spillet indeholder foruden historie delen, en meget simpel multiplayer del, hvor op til fire spillere kan spille mod hinanden på samme Xbox – ingen online multiplayer. Her er hver af de fire spillere et spøgelse, som på en række forskellige baner skal jage Pac-Man og man skal så konkurrence med ens modspillere om, hvem der kan fange Pac-Man flest gange. Det er omtrent lige så kedeligt som det lyder og ikke noget man vil bruge ret lang tid på.



Lidt udsædvanligt for et spil i denne genre, er spillet faktisk en smule svært – men desværre af alle de forkerte grunde. Styringen er lidt løs og upræcis, så man kan tit risikere at falde ud over kanten på banen. En anden frustrerende ting jeg oplevede flere gange var, at når man som Chameleon Pac skulle svinge sig fra nogle vandrette stænger i ens tunge, foregår det sådan, at når man er tæt nok på til at kunne svinge sig, så lyste den pågældende pind op – det er fint nok. Men det er frustrerende, at når man så hopper ud for at gribe fat i den oplyste ”aktive” stang med ens klæbrige tunge, at spillet så i mellemtiden vurderer, at nu er man for langt væk til alligevel at kunne nå stangen og så falder man direkte i døden.

I forhold til de meget populære Lego spil, så bliver man her straffet meget hårdt for sådanne fejl. Man mister ikke blot en af ens tre hjerter, som ét liv består af – nej, man mister hele livet og når man har mistet ens, som udgangspunkt, tre liv, er det tilbage til basen og man skal starte forfra på banen. Med målgruppen i tankerne, synes jeg dette spildesign er en smule for afstraffende og det vil jage nogen spillere i målgruppen væk ret hurtigt.



Rent grafisk ser Pac-Man and the Ghostly Adventures ganske fint ud. Grafikken fungerer fint, jeg oplevede ingen direkte fejl og den lægger sig godt op af tv-serien. Der er ikke megen stemning og personlighed i grafikken, som er meget traditionel for et spil af denne type, men den fungerer som den skal. Lydsiden er lige så traditionel, med et soundtrack man har glemt efter få minutter og nogle fine lydeffekter, hvor et par af dem er taget fra det originale Pac-Man – det er en meget sjovt lille detalje. Jeg skulle lige vænne mig til, at Pac-Man, hans venner og endda spøgelserne nu kunne tale og jeg ved ikke om jeg synes om deres over-entusiastiske stemmer og dialog. Der er desværre hverken danske tekster eller menuer i spillet.

Pac-Man and the Ghostly Adventures er henvendt til de yngre spillere, som måske endda har mulighed for at se tv-serien. Derfor kan den hårde konsekvens ved fejl godt undre lidt. Spillet fungerer det meste af tiden som det skal, variation er der ikke meget af og det hele ender ud med at være temmelig middelmådigt og ret ensformigt – og derfor er prisskiltet som viser omkring 350 kr. lige lidt i overkanten.
+ Fine lydeffekter med gamle Pac-Man lyde
Høj sværhedsgrad til målgruppen, ensformigt, sjælløs grafik
Gameplay:5.0
Grafik:6.0
Online:-
Holdbarhed:6.0
Overall 5.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.