Omerta: City of Gangsters

Anmeldt af: Morten Skou - 17. marts 2013 - kl. 18:00
Del denne artikel:
6 0

Da jeg første gang hørte om Omerta: City of Gangsters, kunne jeg dårligt få armene ned over hovedet. Et Mafiaspil udviklet af samme firma, der har stået bag et par af mine favoritspil, nemlig Tropico

Omerta: City of Gangsters beskrives bedst som et turbaseret-strategispil, hvor man som gangsterboss forsøger at opbygge et imperium i Atlantic City, USA. Spillet starter med, at man kan vælge et navn til sin karakter og efterfølgende vælge imellem seks forskellige gangsterlignende typer. Historien er naturligvis, at man er opvokset på Sicilien og indvandrer til USA for at forfølge den amerikanske drøm.

Herefter består spillet af en række forskellige missioner fordelt over i alt 20 forskellige distrikter i byen. For at udvide sin forretning til et nyt distrikt, skal man først opbygge forretninger som bryghuse, destillerier, barer, hoteller og kasinoer og en lang række andre mere eller mindre lyssky forretninger og løse diverse missioner, som egentlig er dem, der driver selve historien fremad.




Det meste af tiden går med, at man skal tjene penge, som man så bruger til at opkøbe lokaler, for til sidst at placere en nøje udvalgt forretning i det pågældende lokale. Der er mange forskellige typer af forretninger, som hver har deres fordele - nogle af dem kan generere rene penge, andre sørger for en indkomst af, hvad vi i Danmark ville kalde for sorte penge. Pengene bruger man så igen på at bygge nye forretninger, bestikke officielle personer og andet, der er nødvendigt for at lukke op for den næste mission.

Meget af spillet befinder man sig på et billede over byen, hvor man kan se de forskellige bygninger. Hvis man vil opkøbe en bygning, så skal man sende en af sine håndlangere ud for at gøre det. Efterhånden som spillet skrider frem, får man mulighed for at have op til fem håndlangere på en gang, og det gør, at man kan arbejde lidt hurtigere mht. opbygning af imperiet. Missionerne, der som nævnt driver selve historien frem, foregår på en anden måde. Her har man typisk op til fire håndlangere med, og man skal nu udføre den pågældende mission - et eksempel kan være, at man skal fjerne nogle bevismaterialer fra en bygning og samtidig slippe levende fra det.




Missionerne er turbaserede, og man skal styre sine håndlangere rundt. Hvor langt de kan bevæge sig afhænger af, hvor mange "Move Points" eller "MP", de har. Hver karakter har både et antal af disse MP og ligeledes et antal "Attack Points", også kaldet AP. Hver gang det er den pågældende karakters tur til at rykke, kan man både rykke ham frem til et sted på banen og efterfølgende udføre et angreb på en af fjenderne. Fjenderne bevæger sig også på skift og indenfor de samme regler - og det er så her det er vigtigt at have det taktiske overblik, for ellers går det galt. Sværhedsgraden på missionerne svinger meget, men nogle af dem er så svære, at man både når at blive frustreret og ganske enkelt overvejer at give op.

Undertegnede prøvede en enkelt mission et sted imellem 20 og 30 gange før det lykkedes at få den gennemført. En del af missionerne kan man vælge at forsøge at hoppe over ved at bede spillet om automatisk at forsøge at løse dem. Når man vælger hvilke håndlangere, der skal udføre missionen, kan man samtidig se en procentsats der viser chancen for, at missionen bliver udført, hvis man bare beder spillet om selv at gøre det. Fejler man en mission, så mister karaktererne en del af deres færdigheder, så man ved næste forsøg er endnu dårligere stillet - det kan for eksempel være at man mister 15% af sin energi.

Styringen i spillet - både i bybilledet og i de taktiske missioner - er virkelig dårlig. Specielt navigationen i byen, hvor man ellers har et lille kort til rådighed i venstre hjørne af skærmen, er virkelig dårlig lavet. Styringen af de forskellige karakterer på missionerne er upræcis og til tider frustrerende. Man oplever også, at man er inde og vælge hvilket firma man vil bygge på en grund - og vupti, så smider spillet dig pludselig tilbage til bybilledet, fordi der er sket et eller andet nyt, som det åbenbart ikke kan vente med at fortælle dig. Det lyder måske banalt, men det er virkelig irriterende, når det sker om og om igen.

Når man er færdig med historien, eller bare gerne vil prøve noget andet, så er der også mulighed for at spille i en "Sandbox" spiltype. Her er selve historien fjernet, og man får bare mulighed for at opbygge sit imperium. Det virker desværre rimelig meningsløst og bliver hurtigt ret kedeligt. Det eneste, som Sandbox måske reelt kan bruges til, er til at lære spillet lidt bedre at kende, før man kaster sig ud i historien, men selv det virker mere eller mindre unødvendigt.




Spillet indeholder også muligheden for at spille med eller imod andre over Xbox Live. Der er to forskellige spiltyper, hvor man kæmper imod hinanden, og to spiltyper, hvor det gælder om at gennemføre en mission sammen. Multiplayerdelen består udelukkende af den taktiske del, hvor man altså skal styre sine karakterer rundt og forsøge at slå de andre ihjel - eller som det er tilfældet med co-op missionerne, at man skal gennemføre en opgave samtidig med, at man kæmper imod en fælles fjende. Onlinedelen er som sådan ganske hyggelig, men der er desværre ikke så mange, der spiller spillet online, så i forbindelse med anmeldelsen stod spillet længe og søgte, før jeg var heldig at finde modstandere eller medspillere.

Både i historiedelen og onlinedelen af spillet er der mulighed for at få dine karakterer til at stige i rang, ligesom der er mulighed for at udruste dem med forskellige våben. I historiedelen får man først mulighed for at stige i rang, når man har gennemført tilstrækkeligt mange missioner - og våbnene skal man købe forskellige steder i ens by. I onlinedelen kan man opgradere deres rang og tilkøbe våben, efterhånden som man tjener penge. Pengene optjener man, når man spiller online, og man får en sum penge, uanset om man taber eller vinder.

Grafisk er spillet lidt blandet. Det er ikke super flot, men der er mange flotte detaljer rundt omkring, eksempelvis når det er regnvejr - og ikke mindst i mellemsekvenserne, der består af en række stillbilleder, der ligner, at de er håndtegnede. Men i det store hele kommer det ikke op i nærheden af det, vi kender fra de øvrige spil, som udvikleren har lavet.

Soundtracket i spillet virkede til at starte med, som om at det var med til at holde spillet i den rigtige mafiastemning. Man kan sammenligne det lidt med musikken fra eksempelvis Godfather-filmene - bare i en langt dårligere version, eller egentlig bør man slet ikke sammenligne det med noget som helst, så er der bare nogen, der bliver kede af det. Det helt store problem med lyden er egentlig ikke, at det er de samme musikdele, der kører om og om i hvad der virker som en uendelighed - nej det værste er, at det loop, der er på lyden, er lavet så dårligt, at det hakker - igen og igen. Det er absolut et af de værste soundtracks til et spil, jeg nogensinde har oplevet, og jeg endte ganske enkelt med at måtte slukke for lyden.

Omerta: City of Gangsters


Holdbarheden i spillet er lidt speciel. De første to timer var jeg ved at give op og bare kaste spillet så langt væk som muligt - men efter de første par timer var det som om, at spillet gik hen og blev mere underholdende. Selv om det i det store hele er meget trivielt og ensformigt hele vejen igennem, så var der alligevel et eller andet, der fængede mig ved det i rigtig mange timer. Onlinedelen kunne også have været sjov at spille sammen med andre, men som tidligere nævnt, så er dette et af de spil, hvor det - her længe efter udgivelsen - stadig er meget svært at finde med- og modspillere over Xbox Live.

Omerta: City of Gangsters har for mig egentlig været en nogenlunde oplevelse, specielt de taktiske missioner synes jeg blev mere og mere sjove, efterhånden som jeg blev bedre til at gennemføre dem. Men alligevel fremstår spillet alt for trivielt og uden nogen form for nytænkning. Det virker mest af alt som et produkt, der havde potentialet til at have været rigtig godt - men som ikke fik den tid og kærlighed, der skulle til for at det kunne blive en succes.

Med det sagt, så tror jeg, at der er rigtig mange, der vil kassere spillet indenfor de første to timer, måske endda allerede indenfor den første, og for de fleste vil det derfor ikke være værd at bruge penge på.
+ Bliver bedre med tiden
Trivielt, ensformigt, dårlig styring, tynd historie
Gameplay:5.0
Grafik:6.0
Online:5.0
Holdbarhed:5.5
Overall 5.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.