NHL 12

Anmeldt af: Nicolai Hansen - 13. september 2011 - kl. 16:27
Del denne artikel:
3 0

Slib skøjterne og spænd hjelmen. Nu er det tid til bandetacklinger, hurtige pasninger og slagskud i EA Canadas NHL 12.

Det er godt nok et mærkeligt fodboldspil, jeg er blevet bedt om at anmelde. Banerne er helt hvide og I skulle se nogle fodboldstøvler spillerne har på – det der bliver da aldrig populært. Jeps, jeg har fået fornøjelsen af at anmelde EAs seneste ishockeyspil; NHL 12. Og godt gættet, jeg er en rigtig nybegynder. Bevares jeg har styr på reglerne, men taktikker og nogle af termerne kunne jeg nok godt trænge til en undervisningstime eller to i.

Sidst jeg spillede et ishockeyspil var til Dreamcast tilbage omkring årtusindeskiftet, og der er sket meget, også med ishockeyspil, på de 10 år der er gået. NHL 12 ligner måske ikke ishockey som du kender det fra fjernsynet, men hvad gør det når gameplay og underholdningsfaktoren er helt i top? EA Canada har formået, at gøre dette spil sjovt for alle. Ikke fordi de har ændret på reglerne. Hele affæren foregår naturligvis på is, og det gælder ikke overraskende om at få banket pucken i mål flere gange end modstanderne. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, for førnævnte modstandere har altid nogle hærdebrede backs man kan slå sig på, når man flyver hen over isen med mål i øjnene. På laveste sværhedsgrad kan de fleste nok overkomme at komme på skudhold, men der skal ikke skrues meget op for denne, før modstanderne virkelig går til den i benhårde tacklinger op ad banden og lynhurtigt sammenspil. Et rigtigt stort plus i karakterbogen er målmændene. På alle niveauer tager de sig kærligt af næsten alt hvad man sender mod mål, og der er ingen såkaldte sweetspots (positioner hvorfra man er næsten 100% sikker på at score mål).


Nu nævnte jeg tidligere, at NHL 12 er sjovt for alle, og dette skyldes ikke kun det solide gameplay, men også fordi at EA Canada har benyttet den kendte EA Sports formular, hvor der indstillinger for stort set alt i spillet, så vi alle sammen kan være med. F.eks. overordnet sværhedsgrad, hvor meget eller hvor lidt hjælp man vil have hjælp til de enkelte skudtyper, hvor tit der opstår skader, kamera, hjælp til afleveringer, lydniveauer og meget, meget mere. Det hele kan indstilles til lige præcis dine præferencer, hvilket i min karakterbog giver endnu et plus.

Nu lyder det jo som NHL 12 er et ishockey-eventyr hvor Wayne Gretzky får prinsessen til sidst. Det er det ikke, for der er naturligvis irritationsmomenter, som f.eks. standard 'Overhead' kameraet (mit foretrukne), der ikke følger med ud til siden ved bandespil i egen forsvarszone, så man spiller fuldstændig i blinde og en så mangfoldig og detaljeret menu, at man let farer vild inden spillet overhovedet er kommet i gang. Selvom hovedparten af spillet foregår på is, så er det irriterende når spillet fryser ind i mellem. Ikke noget voldsomt, blot 1 sekund fra tid til anden, men altid lige når situationen foran et af målene er allermest hektisk.

Det største irritationsmoment er dog de computerstyrede medspillere, der ikke skifter position i forhold til puckføreren. Hvis man eksempelvis trækker fra venstre wing ind mod midten, ville det være rart hvis centerspilleren trak ud i venstre side, således at banen åbnes og forsvaret splittes. Det kunne man i de ishockeyspil fra årtusindeskiftet, jeg omtalte i starten af anmeldelsen, så jeg blev noget forbløffet, da jeg opdagede at denne gameplay-feature ikke er var i NHL 12. Man kan dog lave sine egne såkaldte 'plays', eller taktikker på godt gammeldags dansk, men denne feature er nok mest for eksperter eller rigtige ishockeyentusiaster, og det ville være en tilsnigelse at kalde mig nogle af de ting.


Gameplayet er altså i det store hele et positivt bekendtskab, men hvad så med de forskellige spiltyper, kan de stå mål med gameplayet? I det store hele ja. Der er selvfølgelig de forventede standard spil som singleplayer kamp, turneringer, en hel sæson med dit favorit NHL hold, online kampe og meget mere end jeg kan nå at komme ind på her. Alt sammen guf for en ishockey fan, men godbidderne i NHL 12 er absolut de to spiltyper er Be A Pro og Hockey Ultimate Team.

I Be A Pro kan man enten kreere sin egen karakter eller spille som en eksisterende spillere og gennemføre en hel ishockeykarriere med vedkommende, og der er frit slag i alle de amerikanske ligaer. Hvis man er rigtig ambitiøs kan man endda vælge at starte som 16 årig i en af de candiske juniorligaer, og forsøge at blive udtaget til et NHL hold. Det er ikke nemt, men absolut underholdende. I Be A Pro kontrollerer man udelukkende sin egen spiller, men også sin egen vækst via de experience point man optjener for at spille kampe, score mål, holde modstanderne fra at score og ikke mindst udføre de specifikke opgaver træneren kan finde på at give dig. Det lyder måske nemt, men NHL 12 deler ikke rundhåndet ud af experience point, ligesom modstanderne heller ikke dele gaver ud i forsvaret. Dertil kommer hele udfordringen med at placere sig rigtigt, både offensivt og defensivt. Hvis man bare spiller efter eget hoved, bliver det dels svært at få de gode pasninger, og dels kan træneren i sidste ende finde på, at degradere ens spiller til 2. eller 3. kæden, hvilket betyder mindre spilletid, og det er ikke godt, hvis man vil blive opdaget af de store klubber. Som en bonus er det muligt at tage sin spiller online i kampe, hvor alle spillere er styret af mennesker, både i enkelt-kampe men også som en del af et fast hold, man har dannet med vennerne.


Hockey Ultimate Team er som sagt den anden af de rigtigt gode spiltyper. Kort fortalt skal man opbygge sit eget hold fra bunden, og se om man kan få det i top 100, eller måske bare i toppen af listen i forhold til vennerne. Holdet bygges op af de samlekort man køber i kortpakker eller via auktioner, og her gælder devisen; ”har du penge kan du få” eller rettere ”har du pucke kan du få”, da pucke er NHL 12s interne møntfod. Man optjener pucke ved at sælge samlekort eller spille kampe. For at sikre en vis udskiftning på alle hold, er alle kort forbundet med kontrakter, der angiver hvor mange kampe spilleren på kortet kan spille. Dette tal er typisk omkring 7 kampe for en helt ny spiller. Når kampantallet når 0, kan spilleren ikke længere spille kampe, med mindre man vælger at bruge et såkaldt kontraktkort på ham, som vil tildele spilleren et nyt antal kampe han kan spille. Oveni i kampantallet, er der også et antal kampe som spilleren kan gennemføre i hele sin karriere. Dette tal er fra start af typisk omkring 150 kampe, og når det går i 0 er spillerens karriere slut, og man må ud og finde et nyt samlekort med en ny spiller.

Nu er det ikke bare at finde 17 af de bedste spillere, og sætte dem på hold sammen. Vil man have det bedste ud af sit hold, skal der tages hensyn til kemien på holdet. Kemien er en feature, der afgør hvor godt spillerne kender hinanden og hvor godt de spiller sammen. Der er flere parametre der spiller ind på kemien. Ting som hvilke ligaer, klubber og spillertyper man kombinerer, har indflydelse på hvor godt holdet som helhed spiller. Lad mig bare sige med det samme, Hockey Ultimate Team er sindssygt vanedannende, og man bruger hurtigt en masse tid på at købe og sælge kort i forsøget på at opbygge et stærkt hold.


Både Be A Pro og Hockey Ultimate Team er naturligvis tilgængelige som online spilletyper, men gå nu ikke online i den tro, at her kan hentes nogle nemme sejre (og pucke). Der er ingen nemme måder at vriste pucken fra modstanderen på, ingen stjernespillere der kan bære holdet og som tidligere nævnt ingen sweetspots. Som i offline delen skal der kæmpes hårdt for alle point, og enhver sejr kræver tålmodighed, disciplin og masser af arbejde, men så står følelsen efter en sejr også mål med indsatsen.

Ingen anmeldelse uden at komme ind på billede og lyd. Xbox 360 er efterhånden et godt stykke ind i sin livscyklus, og det er tydeligt at udviklerne har fundet alle de gode tricks til at optimere både grafik og billedfekvens. Det er også tilfældet med NHL 12. Både is og spillere står flot og tydeligt, spillerne er fint animerede og alt afvikles i et fornuftigt tempo, der ikke trætter øjnene. Der er ikke meget mere at sige omkring den visuelle del af spillet og det forsøger da heller ikke at sælge sig selv som det næste grafiske standpunkt alle andre spil skal måles efter.


På lydsiden oplever man det samme. Den er der, og den virker. Stadionspeaker og publikum er med til at skabe et god stemning af at være til stede i arenaen, og suppleres godt af trænertilråb og lyden af skøjter der fræser isen op. Kommentatorerne bliver, som i mange andre spil, hurtigt ensformige og gentager sig selv i det uendelige, mens hjemmepublikummet tilsyneladende kun kan et par slagsange. Der hvor publikum til gengæld virkelig er med til at sætte stemningen, er når udebaneholdet scorer et mål. Det skrigende inferno af fans går fra en volume på 100 til 0 på et øjeblik og man kan gennem denne tavshed næsten føle skuffelsen fra de digitale tribuner.

NHL 12 er et rigtigt godt spil, som både nybegyndere og inkarnerede ishockey fans sagtens kan finde rigtig mange underholdende timer i. Der er selvfølgelig nogle fejl og irritationsmomenter hist og her, men i det store hele er det et godt spil, som selv en begynder som jeg finder underholdende. Med udvalget af spiltyper kan jeg kun begynde at forestille mig, hvad fans af genren kan bruge af tid på dette spil.
Gameplay:8.5
Grafik:8.0
Online:8.5
Holdbarhed:9.0
Overall 8.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.