NHL 08

Anmeldt af: Kristoffer Hamborg (ztuphar) - 30. september 2007 - kl. 17:31
Del denne artikel:
10 0

Spænd skøjterne, bid om mundstykket og tag staven i hånden. Der er dømt hårde tacklinger, is i ansigtet og frem for alt totalt kontrol på isen, når EA’s nyeste NHL sættes i maskinen.

Spænd skøjterne, bid om mundstykket og tag staven i hånden. Der er dømt hårde tacklinger, is i ansigtet og frem for alt totalt kontrol på isen, når EA’s nyeste NHL sættes i maskinen.






NHL-serien er som NBA- og Madden-serien noget større i USA, end FIFA er i Europa, men det er kun godt. Ofte kæles der lidt ekstra for det amerikanske publikum, og NHL er ingen undtagelse.

Flot, flottere, NHL 08
Når man sætter NHL 08 i maskinen for første gang, ser det fornuftigt ud. Menuerne er grafisk, som de skal være og musikken er en tand mere aggressiv og up-tempo, end det er tilfældet i de andre spil i EA’s sports-serie.




Men når kampen går i gang, ser det ikke længere fornuftigt ud. Fantastisk, er det eneste ord, der gør grafikken nogen form for rimelighed, for detaljegraden er helt i top. Publikum er meget engagerede, refleksionerne i banderne er meget nøjagtige, og alle de små ting, som at der kommer mærker efter skøjterne i selve isen, er på plads.

Lyden er også helt i top, når spillernes navne og numre råbes, er der den helt rigtige genklang. Kommentatorerne er ikke decideret irriterende, men de har en tendens til at gentage sig selv. Det kan der dog skrues ned for.

Gengivelsen af skøjter mod is, træ mod puck og skulder mod skulder er fremragende, og lukker man øjnene med lyden skruet godt op, er det som at stå i hallen.

Skills er nøgleordet
Al den glamourøse indpakning er dog ligegyldig, hvis det, det drejer sig om, selve spillet – gameplayet, ikke er på plads. Men det er det.




I NHL 08 er skills, eller færdigheder som det hedder på dansk, nøgleordet. ”Det har det da altid været,” vil nogen måske indvende, men det er kun, indtil de prøver spillet. For skill stick 2.0 har fået en noget større betydning på isen.

Når du styrer spilleren på isen, er venstre og højre analoge stick helt uafhængige af hinanden. Med den venstre styrer du underkroppen – altså hvilken retning spilleren skøjter. Med den højre styrer du overkroppen.

Den venstre giver sig selv, men lad os dvæle lidt ved den højre. Når du er på pucken, styrer du staven. Vipper du den lidt til venstre og højre, kører spilleren staven på hver side af pucken – deke. Giver du den vip op, skyder spilleren på mål. Trækker du den ned, lægger spilleren an til et skud, og du kan så selv vælge, om du rent faktisk afslutter, spiller den eller skøjter videre på pucken.

Det lyder måske lidt kompliceret, men det bliver hurtigt meget naturligt. Hvad, der fortsætter med at være kompliceret, er, når man på et splitsekund vil rykke fri ved at sende pucken højre om modstanderen og selv trække venstre om ham. Med et tryk på RB gør du din spiller klar, og du kan efterfølgende med højre stick vælge, hvilken retning du vil puffe pucken, for hurtigt med den venstre vælge hvilken retning spilleren skal bevæge sig. Det lyder kompliceret, og det er det også. Men når det lykkedes, er tilfredsstillelsen større end dine anstrengelser, og som regel også et replay værd.




Når du er af pucken bruges den højre stick til at tackle med, og symptomatisk for forsvarsspillet fungerer det som det skal uden at revolutionere, som angrebsspillet gør det.

Hele pakken
Indpakning og gameplay er i orden, men hvad er der ellers på menuen? De, der foretrækker konkurrerende sports-titler til EA, savner ofte de mange muligheder og licenser, man får ved EA. Og det kommer de også til at gøre i 2008.




NHL 08 har naturligvis rettighederne til samtlige hold i NHL, men derudover kan man som nyt tage kontrol over morgendagens stjerner fra AHL. Et tiltag, der nok kun vil blive benyttet af hardcore NHL-fans og de, der bor i USA. Men alligevel en forstærkning af holdbarheden,

Den svenske og finske liga er med, og heldigvis er landsholdene også med, så det er muligt at få et dansk islæt.

Ud over de vanlige kampe er der Dynasty Mode, der er en pendant til FIFA’s Career Mode og Maddens Franchise, hvor man kan lede et hold over 15 sæsoner. Der er træning og tutorials, så du kan øve dig med skill sticken, inden du går på isen for alvor, og så er spillet endelig kommet online.

Du kan også invitere vennerne over til et slag ishockey, nu Al-Bank Ligaen er i gang, og du vælger selv om I skal spille en-mod-tre, to-mod-to eller alle fire på samme hold. Lækkert og egentlig et mindstekrav, Madden 08.




Alt i alt er NHL 08 det eneste ishockey-spil, du behøver. Grafik, lyd og gameplay er helt i top, mens de forskellige game modes er lidt fattige i forhold til andre sportstitler. Muligheden for multiplayer og ikke mindst online spil gør dog, at NHL 08 holder længe, for spilleglæden er der, og der er plads til at udvikle sit niveau.
Gameplay:8.7
Grafik:8.7
Online:8.0
Holdbarhed:8.5
Overall 8.8
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.