Never Alone

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 22. november 2014 - kl. 15:52
Del denne artikel:
1 0

Never Alone er noget så specielt, som et spil med noget på hjertet. Det er da også en fin lille puzzle platformer, som er smukt designet.

Never Alone er et af de spil, som er meget andet end blot et spil. Eller sådan føles det i hvert fald. Mange spil er sat i verden udelukkende for at underholde - og for at tjene penge og det er jo som sådan også fint nok, det er sådan vores verden fungerer. Never Alone (går også under navnet Kisima Innitchuna) skal naturligvis også underholde, men hensigten med spillet er faktisk, at sætte fokus på Iñupiat-folket, som lever i det nordlige Alaska, tæt på den nordlige polarcirkel - og fortælle deres historier.



Indtægten fra spillet går til Cook Inlet Tribal Council, en non-profit organisation, der arbejder med de indfødte grupper i Alaska. Det er udviklet af Upper One Games, et spilstudie dannet af Cook Inlet Tribal Council og E-Line Media, hvoraf sidstnævnte er startet af Alan Gershenfeld, tidligere Senior Vice President hos Activision Studios, som på et tidspunkt droppede sin karriere hos Activision, for at have fokus på at lave spil, som kunne bruges til uddannelse og læring om sundhed.

Så spillet her er meget mere end blot et spil - det er ikke helt så fiktivt som så mange andre spil. Der ligger et virkeligt folkeslag bag og spillet fortæller en af de historier, som er blevet fortalt i generationer efter generationer i Iñupiat-folket og den fortælles, med de indfødtes sprog. Titlen på spillet, Never Alone, har rødder dybt i Iñupiat folkets sjæl, da de er i tæt forbindelse med naturen og dyrene - og derfor er de aldrig alene.

Man tager tollen som pigen Nuna, en ung Iñupiat, der sammen med hendes ven, en lille polarræv, begiver sig ud på en farefuld færd igennem en snestorm, for at finde ud af, hvor stormen kommer fra og for at få den til at stoppe, da hendes folk lider, fordi de ikke kan fange dyr til føde og tøj i den slemme snestorm.



Spillet er et puzzle platformsspil, hvor både Nuna og ræven har hver deres styrker og svagheder. Nuna kan flytte rundt på for eksempel kasser for at lave nye platforme og med hendes våben, en Bola, som er nogle sten bundet sammen af nogle snore og fjer, kan hun skyde is i stykker og lave nye veje. Polarræven kan på den anden side klatre op af vægge, smutte igennem snævre passager og så kan den hidkalde nogle ånder, som hjælper de to venner, på deres færd igennem noget af det mest ufremkommelige landskab i verden.

Never Alone kan spilles både alene og i lokal co-op, hvor den ene spiller styrer Nuna og den anden polarræven. Spiller man alene, kan man komme ud for situationer, hvor det kan være svært at se, hvordan man skal klare en udfordring med en enkelt kontroller, men er man hurtig nok, kan det lade sig gøre. I starten fungerer gameplayet fint og man begynder at holde af den virkelig nuttede polarræv - lidt over halvvejs i spillet ændre det en smule karakter og så begynder det at blive frustrerende svært.



Det bliver desværre svært af de forkerte grunde. Styringen er temmelig kluntet og tung og da det mod slutningen er påkrævet, at man både hopper hurtigt og præcist, mens man tit skifter imellem Nuna og polarræven, så kommer styringen ganske enkelt til kort - og det er frustrerende at dø gang på gang, fordi spillet ganske enkelt ikke kan følge med. En anden ting som halter, er den kunstige intelligens når man spiller alene. Det er sådan, at dør den ene af de to spilbare figurer, så er det forfra fra sidste checkpoint. Nogle gange hopper AI'en helt af sig selv i døden og det er frustrerende, at man hele tiden skal have et vågent øje på den computerstyrede figur, da man ikke stoler på, at den kan klare sig selv.

Disse ting er problemer, som trækker ned - men så er der andet, som trækker op. En af de ting, er helt klart stemningen i spillet, skabt af en rigtig flot grafik og en super dejlig lydside. Grafikken er for det meste hvid og grå, på grund af hvor det foregår, men alligevel har designerne formået at gøre det flot og stemningsfuldt at se på. Grafikken giver spillet en helt speciel stemning - og selv om der er en del screentearing, hvor det ser ud som om, at den øverste del af billedet i en splitsekund er forskudt til højre eller venstre i forhold til den nederste del af billedet og grafikken kan hakke en del med mellemrum, så er den grafiske side en fornøjelse at se på. Det hele bakkes op af en god lydside, med et nærmest ambient soundtrack og fortælleren som fortæller denne historie på de indfødtes sprog, er rigtig god og man lapper historien i sig.

Never Alone - Coastal Village gameplay - se i HD her

En sidste fin ting er, at spillet indeholder 24 små film, de såkaldte Cultural Insights, som fortæller om Iñupiat folket, deres liv og deres historier. Disse film indeholder interviews med de indfødte og her er faktisk et spil, hvor man kan blive en smule klogere, så jeg sad og så de små film, som faktisk var ganske interessante og som gjorde, at man kunne leve sig endnu mere ind i spillet.

Never Alone er et fint spil - et spil med noget på hjerte, med substans. Historien er smuk og selv om forholdet mellem polarræven og Nuna aldrig for lov til at udfolde sig, er det hjerteskærende at høre hvordan polarræven piber og klynker, når Nuna dør. Spillet tager 4-5 timer at gennemføre og det kan købes på Xbox Games Store for 115 kr. Selv om det har nogle problemer, er det værd at smide lidt penge efter, både fordi det er en speciel og smukt designet spiloplevelse og fordi man støtter nogle mennesker, som bor i en af de mest barske kroge af vores verden.
+ Stilfuld og smuk grafik, stemningsfuld lydside, man kan rent faktisk lære noget
Klodset styring, problematisk kunstig intelligens i singleplayer
Gameplay:7.0
Grafik:8.0
Online:-
Holdbarhed:5.0
Overall 7.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.