Det specielle ved Need for Speedserien, og som uden tvivl også har været der, hvor udviklerne har lagt flest timer inden de sidste par udgivelser, har været ved alle de forskellige ting, man kunne smide på sin bil for at modificere den. Dette er blevet mere og mere detaljeret for hver udgivelse, og Pro Street er ingen undtagelse. Opfindelsen Autosculpt fra den forrige titel i serien: Need for Speed Carbon er ligeledes at finde i denne udgave. Med Autosculpt kan man modificere sin bil ned til de mindste detaljer, dette gøres ved hjælp af nogle værdibarer, hvor man kan rette fra 0-100%. Dette giver mulighed for nærmest uendelige kombinationer af bildesigns. Alene på fælge er der mulighed for at rette på tre forskellige indstillinger hver af dem kan have 100 forskellige indstillinger, hvilket giver i alt 1.000.000 forskellige kombinationsmuligheder udelukkende på fælgen. Det er endda muligt kun at lave ændringerne på for- eller baghjulene.
De forskellige modifikationer har indflydelse på i alt tre forskellige målbare områder på bilen; power, handling og aero. Alle ting man ændrer får som regel på en eller anden måde indflydelse på værdien af disse tre områder. Det er super dyrt at tune sin bil, specielt hvis man gerne vil have det bedste af det bedste. Har man ikke penge nok så kan man købe de nye opgraderinger til sin bil for Microsoft Points i stedet for de penge, som man tjener ved at køre de forskellige løb i spillet.
Toptunede biler har altid været en stor del af Need for Speed, dette gælder naturligvis også Pro Street. Man kan løbende bruge sine surt optjente penge på at købe nye biler, og som altid indeholder spillet de mest populære licencerede bilmærker som Porsche, Ford, BMW og tonsvis af andre biler. Kan man ikke vente på at tjene nok penge til at købe sin favoritbil, kan man også her vælge at betale for den med Microsoft Points. Priserne svinger typisk imellem 100 og 250 point, altså et sted imellem 9 og 30 danske kroner alt efter, hvilken bil man ønsker.
Titlen på spillet antyder måske, at spillet ikke længere beskæftiger sig med diverse amatørløb i centrum af byen. Nu er det hele i stedet blevet flyttet ud på lukkede baner, hvor det primært foregår i noget, der kaldes for race days og race weekends. Det er lidt synd, at spillet har udviklet sig til et banespil og dermed er gået bort fra den fede stemning, som der var ved at køre rundt i byerne. Når alt kommer til alt er det nok de færreste af os, der nogensinde får mulighed for at køre på en rigtig racerbane, og dermed kan vi måske bedre identificere os med at suse ned igennem byerne og ud på de normale lande- og motorveje.
Løbstyperne, som man kender dem fra de forrige par udgaver af Need for Speed, er også at finde i Need for Speed: Pro Street. Dermed er der rig mulighed for både at give den gas i drift-, drag- og naturligvis også de helt normale løb samt en lang række andre løbstyper.
Inden hver løbsdag skal man vælge, hvilke biler man vil bruge til hvilke løbstyper. Når man køber en ny bil, bliver den nemlig låst til et bestemt type løb det er naturligvis muligt at flytte den over i en anden kategori senere, men så mister man alle modificeringer, som man har lavet på den aktuelle bil.
Onlinedelen af spillet har et lidt forvirrende lobbysystem, hvor en counter tæller ned til tidspunktet, hvor næste løb startes. Der er mulighed for at spille både ranked og unranked. Løbene lider utrolig meget under fænomenet lag, en slags forsinkelse, som ofte opstår, når man spiller online i dette tilfælde fjerner det dog nærmest lysten til at spille det online. Der er som altid mulighed for både at spille ranked og unranked quickmatches, og man kan naturligvis også lave sine egne racedays for derefter at invitere folk fra sin venneliste ind og deltage i festlighederne.
Det er ifølge bagsidecoveret muligt at spille helt op til 64 deltagere online, men det lykkedes ikke at finde et sådan løb under denne test af spillet. For at spille online er det desværre nødvendigt at registrere sig hos EA Nation en ting som desværre udelukker den yngre del af publikummet, da man skal have en bestemt alder for at kunne benytte det.
Rent grafisk har Need for Speed aldrig set så flot ud, som det gør i Need for Speed: Pro Street. Der er kælet mere for de enkelte detaljer end nogensinde før. Som noget helt nyt er det nu rent faktisk muligt at smadre sin bil denne mulighed har aldrig før været der i de andre udgivelser i serien. Skademodellen er ganske fin, og der er mulighed for at smadre bilen på et utal af forskellige måder, lige fra småskrammer og til at totalskade den. Det er fedt at se, at det ikke kun er bilsimulatorer, som Forza Motorsports, der kan opnå rettighederne til at ødelægge licenserede biler. Det giver trods alt spillet et ekstra pift af realitet, at man ikke bare kan brage ind i en forhindring for derefter at køre uhindret videre.
Det lader til, at Electronic Arts har haft et ønske om at få Need for Speed serien til at skifte retning. Spillet virker nærmest som et forsøg på at nærme sig det, vi eksempelvis kender fra Forza Motorsports, hvor det hele foregår på lukkede baner og med en ekstremt ensformig singleplayerdel. Dette er desværre sket på bekostning af det, som jeg mener Need for Speed serien har brillieret med ved de sidste udgivelser, nemlig gaderæs, spænding når politiet jagter dig og en by, der bliver låst op lidt af gangen.
Alt i alt er Need for Speed: Pro Street rimelig skuffende, specielt hvis man havde gået og regnet med, at der ville udkomme et nyt spil, som bød på rigtig gaderæs og de ondeste tuningsmuligheder. Derfor, hvis du er til baneræs, så er Pro Street noget for dig er du derimod til de gode gamle Need for Speed spil, hvor alt foregår i en by, så bør du holde dig langt væk og krydse fingre for, at EA ændrer holdning inden næste udgivelse.
Facebook
Twitter
