
Gameplay
Spillet er bygget op over forskellige modes. En af disse er Career. Denne del har ActiVision virkelig gjort noget ud af. Når man befinder sig i Free Ride zonerne i Career mode, er spillet opbygget så du kan køre hvorhen du vil. Rundt omkring i denne verden står der andre mennesker som du kan stoppe ved og få opgaver som du skal løse. Når du løser disse opgaver vil du blive belønnet med f.eks. nye tricks, som du kan bruge i dine races. Dette har ActiVision snuppet fra deres skateboard serie Tony Hawk, som virkelig er et plus. Det gør spillet lidt varierende.
Du kan herfra vælge at deltage i event (races) hvor du kan vinde penge og dette giver adgang til flere muligheder i spillet såsom andre maps, større motocross maskiner osv.
Spillet har indbygget en funktion som simulerer en e-mail indbakke. Her får du e-mails fra dine sponsorer og trænere som fortæller dig om deres meninger, nye kontrakter og andre opgaver som opstår i løbet af spillet.
Da spillet er bygget op over Career mode vil det ikke være meget værd før man begiver sig ud i denne del, da de fleste motocross maskiner og maps / tricks er slået fra, fra starten af. Efter disse bliver vundet i Career vil de blive mulige at spille med, mod venner.

Der er også mulighed for at spille et enkelt race, hvis man bare trænger til lidt hurtigt action.
Spillet er ikke kun bygget over motocross, du har også muligheden for at køre supercross som foregår udendørs (motocross foregår på et stadion). Princippet er dog stadig det samme, du skal køre på en bane og sørge for at komme forbi de forskellige hop på bedst mulig vis. Rammer du et hop forkert bliver din fart sænket og værst af alt kunne du falde af cyklen og bliver derfor straffet indtil du er kommet af sted igen.
Hoppene skal du hoppe over ved at fylde din compresser lige inden hoppet, for at din cykel hopper så højt som muligt. Dette gør spillet svære da det handler om bedømmelse og timing.

Ikke alt er statisk
ActiVision har inkluderet en lækker Track Builder i spillet, denne bruges når du er blevet træt af de statiske baner i spillet. Her kan du designe dine egne baner med hop som du har lyst (dog kun motocross), og til sidst kan du begive dig ud på ruten med en ven. Dette gør at spillet altid kan forandres og udviklingen aldrig stoppes, da det kun er din fantasi som sætter grænserne.
Dette er ikke alt
Ud over dette er der også inkluderet hvad der nu skal være i sådan et spil. Mulighed for at køre ghost kørsel, hvor du kører mod din egen skygge. Oprettelse af Custom Rider, som du kan udsmykke som du vil fra frisure til sokker. Alle motocross maskiner kan selvfølgelig opgraderes med bedre dele. Og ikke mindst en bunke af forskellige spille-modes via multiplayer.

Grafik
Grafikken er flot, og frameraten ligger generelt meget højt. Når du kører rigtigt stærkt i spillet giver det en god fart-simulation som får dig til at gribe bedre fast i controlleren. Selv når der er mange spillere i samme spil flyver grafikken af sted, og under denne høje framerate er grafikken stadig nyedelig og her er der intet at beklage sig over. Dog når man vælger motocross maskine vises en lille animation hvor cyklen bliver zoomet ind og drejet rundt. Dette er ganske pænt, men tager ganske enkelt for lang tid og man bliver hurtigt træt af at kigge på cykler, og ender i desperation med at vælge den første og bedste. Dog er disse fejl ganske få og i sin helhed fungere grafikken ganske godt i menuerne og in-game.
Der er en meget lang intro ved start af spillet. Denne viser races fra den virkelige verden, og er ganske enkelt perfekt til sådan et spil. Det giver blod på tanden. I løbet af spillet unlocker du flere videoer som du frit kan se fra start menuen.

Lyd
Lyden er ganske god, du får den velkendte motorlyd når du suser ud over sletterne, dog er der inddrevet en god detalje der gør at motoren spinder når dit baghjul ikke rører jorden, dette giver en form for lydløs tilstand i luften som det også giver i virkeligheden når motoren ikke har nogen modstand.
Musikken er produceret af det kendte band SlipKnot, for dem som ikke kender bandet kan jeg oplyse at det er hård metal. Hvis du som i mit tilfælde, ikke kan klare sådan musik i mere end 5 minutter af gangen kan dette heldigvis erstattes med Custom Soundtrack.
Lyden i spillet er Dolby Digital og med en optisk udgang fra din Xbox, mangler du kun motocross maskinen før det føles virkeligt.

Xbox Live
Live delen indeholder alt det som der nu engang skal være. Når du joiner et spil som ikke er startet kommer du direkte ind i spillet og kan køre rundt og opvarme. Når personen som har lavet spillet trykker start, vil spillet starte kort tid efter. Samme teknik bruges efter et race. Man slipper derfor for loading tid hvis man spiller samme bane igen og igen.
Man kan være 8 kørere i samme spil. Dette er dog rigeligt og med en communicator enhed kan du virkelig råbe af dine modstandere når de overhæler dig for anden gang i samme løb.
Der er desværre intet Content Download.
I multiplayer er der forskellige spillemodes. Nogle af de lidt anderledes er King of the Hill, som er en god gammeldags fangeleg, dog denne gang på crossere, der er også Freestyle Battle, som i sin simple princip går ud på at score flest point ved brug af tricks.

Overall
ActiVision har gjort det igen, de har præsteret at ramme toppen i deres første forsøg. MTX: Mototrax er et virkelig flot og gennemarbejdet spil. Spillet er nemt at komme i gang med og samtidig meget svært at mestre. Man kan tydeligt skimte hvem som har spillet mest når man indtræder på Xbox Live, og tanker som umuligt, og de må snyde, giver spillets sidste holdbarheds dato et pænt skub ud i fremtiden.
Hvis du er typen som godt kan lide fart, action eller hvis du bare af og til misunder dem som kører motocross i virkeligheden, så er dette spil et must.