Ms. Splosion Man er efterfølgeren til 2009s Splosion Man og bygger på samme grundsten som forgængeren, dog tilsat lidt mere variation og nye gameplay elementer. Desværre gør det ikke spillet sjovere, for selv om alle ingredienserne til et underholdende spil er til stede, er Ms. Splosion Man bare ikke sjovt at spille.
Ms. Splosion Man er et 2D platformsspil af den absolut mest gakkede slags. Man render rundt som den lyserøde Ms. Splosion Man og springer forskere, robotter og det meste af omgivelserne i luften, mens man løser hjernevridende gåder og kæmper mod enkelte bosser. Ms. Splosion Man kan eksplodere sig selv, og det er den måde man hopper fra platform til platform på hun kan eksplodere sig selv tre gange, før hun skal lades op igen, hvilket gøres ved at lande på en platform, klamre sig til en væg eller lignende i et kort øjeblik og så kan hun eksplodere (hoppe) tre gange igen.
Der er 50 baner fordelt over tre verdener, som alle byder på ganske underholdende banedesign, men hvis der er noget, jeg ikke bryder mig om, så er det trial and error gameplay altså er gameplay, hvor man først finder ud af hvad man skal, efter man har fejlet et antal gange. Gameplayet i Ms. Splosion Man er meget trial and error baseret, da mange af spillets puzzles og gameplay-mekanikker ikke kan gennemskues, før man har forsøgt sig frem og fejlet et antal gange. Det er fair nok, at man vælger at lave den slags gameplay, men jeg bryder mig ikke om det, da det virker unfair, og man kommer ud for mange dødsfald, man rent faktisk ikke kunne have undgået.
Sværhedsgraden er altså ganske høj, og det har Twisted Pixel været bevidste om, da man kan vælge at springe til næste checkpoint, hvis man skulle sidde fast det er en ganske dejlig feature, for når man, efter at have forsøgt sig med en sektion af spillet 50 gange stadig fejler, så er man ved at være pænt træt af det. Man må dog finde sig i, at ens tid på banen bliver annulleret (og dermed ikke bliver postet på spillets online leaderboards), og man slipper heller ikke for en typisk Twisted Pixel hån, hvis man vælger at snyde.
Efterhånden som man kommer igennem spillet, kan man købe sig til massevis af ganske sjove ekstramaterialer. Der er f.eks. ikke mindre end 84 stykker concept art, 120 fotos fra udviklingen af spillet, musik, film og forskelligt guf til ens avatar, som man kan købe. Man kan f.eks. også købe sig til en ny gamemode kaldet 2 Girls, 1 Controller Mode, hvor man to personer kan spille spillet med et enkelt joypad, hvis man altså ikke synes, at spillet var svært nok i forvejen. En del af tingene bliver dog først tilgængelige, når man gennemfører spillet, men der er en god del tilgængeligt allerede fra starten.
I multiplayer kan man spille co-op op til fire spillere både lokalt og over Xbox Live. Co-op delen er forskellig fra singleplayerdelen med egne baner, sin egen slutning og her er gameplayet lidt anderledes, da man skal arbejde sammen for at nå høje platforme, som man ikke kan nå alene. Med to forskellige og ret lange kampagner er der masser af indhold i Ms. Splosion Man, og til en pris på 800 MSP får man mange timers spil for pengene.
Grafisk er Ms. Splosion Man mere afvekslende end forgængeren, da de 50 baner er fordelt over tre forskellige verdener. Grafikken er ikke altid specielt køn, da det er en blanding af forskellige stile og mange farver, som umiddelbart ikke passer sammen, men det skaber den gakkede stil, som gennemsyrer hele spillet. Rent teknisk fungerer grafikken som den skal den er bare ikke altid særlig køn at se på. Lydsiden er den samme underlige blanding af stile, som grafikken. Soundtracket passer fint til spillets totalt gakkede stil, og som med de fleste andre kvinder i denne verden står munden ikke stille på hende i to sekunder. Hun kommer konstant med kommentarer, og hun synger brudstykker af 90er hits fra Spice Girls, Madonna og mange andre. Ligesom med grafikken er den gakkede lydside med til at understrege spillets ekstreme stil, men det kan være lidt trættende at høre på i længden, så mange vil nok gøre som jeg, nemlig at skrue lidt ned for hende efter kort tid.
Ms. Splosion Man er en fin 2D platformer, men desværre er irritationsmomenterne ofte større end glæden ved det gakkede gameplay og det fine banedesign. Trial and error gameplayet er bestemt ikke for alle og enhver, og det er den høje sværhedsgrad, den ujævne grafik og larmende lydside formentlig heller ikke. Det allerstørste problem med spillet for mig var, at det ganske enkelt ikke var sjovt at spille det føles mere som hårdt arbejde end underholdning, hvor spillet ved enhver given lejlighed forsøgte at spænde ben for mig også med ufine metoder.
Var man til Splosion Man, vil man formentlig også kunne lide Ms. Splosion Man, da det bygger på samme formel som forgængeren, men det gør ikke noget for at tiltrække nye spillere til serien. Der er mange timers spil gemt i Ms. Splosion Man, og til en pris på bare 800 MSP får man bestemt masser af indhold for pengene.
Facebook
Twitter
