Metro 2033

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 18. april 2010 - kl. 08:51
Del denne artikel:
18 0

Metro 2033 er et meget stemningsfuldt ukrainsk udviklet actionspil, som udspiller sig dybt nede i Moskvas metro efter et atomangreb. Tag med på en rejse under jorden her.

Metro 2033 er et meget stemningsfuldt ukrainsk udviklet actionspil, som udspiller sig dybt nede i Moskvas metro efter et atomangreb. Tag med på en rejse under jorden her.

Metro 2033 blev annonceret til PC og PlayStation 3 tilbage i august 2006 – med en planlagt udgivelse i fjerde kvartal 2008. Her omkring halvandet år senere end den planlagt udgivelse, er spillet så endelig udkommet, men til PC og Xbox 360 – PlayStation 3 versionen er siden annonceringen forsvundet.


Metro 2033 er et singleplayerspil, der kombinerer en first-person-shooter med et survival / horrorspil og tilsat en lille smule rollespil. Spillet er baseret på en roman af samme navn, skrevet af den unge russiske forfatter Dmitry Glukhovsky, og det er udviklet af det nystartede ukrainske 4A Games – et udviklerhus stiftet af folk fra GSC Game World, som nok er bedst kendt for S.T.A.L.K.E.R.: Shadow of Chernobyl – og Metro 2033 er da også baseret på samme teknologi, som trak S.T.A.L.K.E.R.

I år 2013 blev verden udslettet af en atomkrig, og de få overlevne mennesker krøb under jorden for at undslippe den voldsomme stråling, som var overalt på jordoverfladen. I Moskva fortrak de overlevne til storbyens omfattende metrosystem og forskansede sig på metroens mange stationer. 20 år efter katastrofen, i år 2033, er jordoverfladen stadig ubeboelig, og mange af de overlevne begynder at tvivle på, om de nogensinde kan komme til at bo på overfladen igen.


En hel generation er født og opvokset under jorden i de små samfund, som er opstået på metroens stationer. Mens menneskene forsøger at stable et meningsfuldt liv på benene under trange kår under jorden, har monstre og andre underlige skabninger overtaget overfladen og de mørke ubeboede metrotunneller. Man tager rollen som den unge mand Artyom, der som så mange andre er opvokset under jorden og aldrig har bevæget sig udenfor metrostationens sikre barrikader. Men en dag bliver hans station angrebet af mystiske fremmede, og han skal nu rejse til Polis, metrosystemets hjerte, for at søge om hjælp. Han begiver sig nu ud på en særdeles farlig rejse igennem det mørke og dystre metrosystem, hvor livet kan slutte med et øjebliks uopmærksomhed.

Sværhedsgraden i Metro 2033 er temmelig høj, hvilket normalt ikke er noget problem, men når et spil bliver svært pga. underlige designbeslutninger, som gør spillet direkte unfair, så bliver det et problem. Ens våben er bygget af lokale våbensnedkere i de lokale samfund, så de er hverken særligt kraftige eller præcise. Fair nok, for menneskene lever af det, de kan finde rundt omkring, så man kan nok ikke forvente hightech våben. Derfor er det ret underligt, at fjendernes våben virker langt kraftigere og mere præcise – det virker i hvert fald som om, at deres våben gør noget mere skade, end ens egen våben gør. Det virker desuden også som om, at når fjenderne først har fået øje på en, ved de til enhver tid, hvor man er - selv hvis man gemmer sig i skyggerne. De har ligeledes en fantastisk evne til at se igennem f.eks. den tykkeste krudtrøg – noget man dog ikke selv kan. Disse ting højner sværhedsgraden, og det er unfair (og i hvert fald frustrerende for mig), at spillet giver modstanderne en klar fordel, inden man går i gang.


En anden ting, som kræver noget tilvænning, er det lidt specielle handelssystem. I den nye verden under jorden er penge overflødige, så i stedet bruges ammunition som betalingsmiddel, når man handler. Der er forskellige typer af ammunition, og noget ammunition er mere værd end andet. De handlende modtager kun én bestemt slags ammunition, så for at kunne handle, skal man veksle en del af den ammunition, man har, til den rigtige type i nogle vekselboder. Det kan virke temmelig forvirrende, da det ikke forklares særlig godt, hvordan dette system virker, så man må prøve sig frem, og det kan godt blive nogle dyre lærepenge i starten. Man lærer det dog med tiden, men det kræver en smule tålmodighed, før man bliver fortrolig med det.

Stemningen i Metro 2033 er helt suveræn. På sin vej mod Polis kommer man til forskellige beboede metrostationer, og stemningen i de forskellige små samfund er tyk af fortvivlelse og menneskets mest basale instinkt; overlevelse præger dagligdagen. Mennesker bor tæt pakket i små rum side om side med de grise, de avler, overalt prøver kvinder og børn at sælge skrammel, som de har fundet rundt omkring - og på stationens mange interimistiske barer fortælles der historier om dengang, verden endnu ikke var ødelagt.


Udenfor de sikre stationer er verden en helt anden. Her er mørket ens bedste ven, og man gør klogt i at passe rigtigt godt på. Fjenderne kommer i mange former, og den ene slags er mere dødbringende end den anden. Man bliver presset på flere fronter, og ens svage og upræcise våben samt den begrænsede ammunition er et evigt stressmoment. Et yderligere stressmoment er ens gasmaske, som man ikke kan undvære, hvis man bevæger sig op på jordoverfladen. Den begrænser ens udsyn, og det livgivende filter nedbrydes konstant. Er man så uforsigtig at komme i ildkamp, mens man bærer gasmasken, kan den blive beskadiget, og det er kun et spørgsmål om tid, før man dør en langsom kvælningsdød – hvis man altså ikke finder en ny, man kan bruge.

I bund og grund er Metro 2033 en standard first-person-shooter tilsat et par gode ideer her og der og elementer fra både rollespil og klassiske horrorspil. Spillet er bestemt ikke for nybegyndere, og det kan virke lidt gammeldags og til tider unødigt indviklet. Kvaliteten er ikke oppe i nærheden af de store spil i genren, men den gode atmosfære og den originale historie trækker op, og overordnet fungerer det meste af spillet fint.


Teknisk er Metro 2033 ganske fint. Grafikken er flot og stemningsfuld – omgivelserne er flotte og detaljerede, og effekter som lys, røg og tåge er meget overbevisende. Desværre er animationerne ikke af samme høje kvalitet, og spillets figurer kan se lidt plastikagtige ud. Lydsiden er ganske god med et passende russisk soundtrack og gode lydeffekter - specielt Artyoms tunge og besværet vejrtrækning, når filteret i ens gasmaske er ved at være nedbrudt, er rigtig god. Jeg kunne dog godt tænke mig, at der var lidt mere ”umph” bag våbnene, som ofte lyder lidt fesne. De engelske stemmer med den kraftige russiske accent er lidt svære at tage seriøse – men man kan med fordel vælge at spille med russiske stemmer, som yderligere hæver stemningen.

Metro 2033 er ikke en helt almindelig first-person-shooter, og er man træt af de mere eller mindre skabelonskårne spil, man ofte støder på i denne genre, så kan Metro 2033 måske være en god oplevelse – hvis man altså kan leve med ovenstående problemer.
Gameplay:7.0
Grafik:8.0
Online:-
Holdbarhed:6.0
Overall 7.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.