Mass Effect

Forventningerne til Biowares første næstegenerationsrollespil har været enorme. Bioware har lovet, at vi kunne udforske en hel galakse og være med til at redde den fra en altødelæggende ondskab, der truer med at vende tilbage efter flere tusinde års søvn.

Men før man kan komme ud og redde galaksen, skal ens helt skabes, og Bioware giver spilleren mulighed for at skabe en helt unik Commander Shepard. Der er endda mulighed for at vælge en kvindelig eller mandlig udgave af Shepard. Det er dog kun muligt at ændre ansigtet og ikke muligt at påvirke højden eller andre fysiske egenskaber.






Når udseendet er bestemt, skal man vælge, hvilken klasse man vil tilhøre, og hvor man vil komme fra. Der er forskellige muligheder, som at man kan være barn af to krigere i alliancens militær, den eneste overlevende efter et massedrab på ens by eller være beboer på jorden, der vil væk fra planeten og derfor melder sig til hæren. De forskellige baggrundshistorier påvirker, hvordan man bliver set på af resten af den verden, man bevæger sig rundt i. Man kan være den rå, alt dræbende soldat, der klarer opgaven uanset hvad, eller den medfølende chef, som vil have, at alle har det godt og ingen bliver efterladt på en øde planet under en mission.

Alle de valg man foretager sig under skabelsen af personen vil altså ikke kun påvirke udseendet og spillemåden; det vil også påvirke, hvordan alle andre ser en. Nogle folk vil være direkte bange for dig, hvis du vælger en bestemt type baggrund, mens andre vil have større respekt for dig.

De forskellige klasser man kan spille som i Mass Effect spænder fra den typiske soldat, der kan gøre brug af alle håndvåben i spillet, men som ikke er effektiv med teknologi eller biotics, som er spillets svar på ”The Force” fra Star Wars. Der er også mulighed for at vælge klasser, som specialiserer sig i biotics eller teknologi, eller man kan vælge klasser, som blander det hele sammen i en stor godtepose.

Mulighederne i Mass Effect er næsten alt for overvældende. At skulle træffe valg om klasse, udseende og baggrund for ens person er meget at få styr på, og der bliver absolut ikke færre valg, når man bliver sluppet løs i galaksen.

For rundt i galaksen, det kommer man. I rollen som Commander Shepard skal man nemlig jagte rumvæsnet Sarren, som har samlet sig en hær af maskinracen Geth under sig og planlægger at bringe galaksen til sine knæ med hans hær.






Nu skal man så indtage rollen som menneskehedens og galaksens sidste håb i en desperat og umulig kamp mod overmagten.

En hel galakse, men stadig ingen sodavandsautomater

Kampen mod overmagten foregår ikke kun på en enkelt planet, men derimod på tværs af en hel galakse. Når man bliver sluppet fri fra ens rumskib og får lov til at udforske galaksen på må og få, vil man først bliver helt og aldeles blæst væk af størrelsen på alle de planeter, solsystemer og alt det man kan opleve. Men så snart man samler kæben op fra gulvet og begynder at udforske de forskellige solsystemer, opdager man, at det egentlig kun er en lille håndfuld af planeter, man er i stand til at udforske. Resten af planeterne kan man enten læse en lille sidenote om eller scanne planeten for værdifulde metaller eller lignende.






Men så snart skuffelsen over ikke at kunne udforske hele galaksen har lagt sig, og man tager sine første skridt på en uopdaget planet, bliver man væltet omkuld af det Bioware gør bedst. Nemlig samtaler og historie.

For samtalerne i Mass Effect er spillets absolut største force. Samtalerne er nemlig ikke bare statiske og kedelige, hvor kameraet står fuldkommen stille. Det hele foregår som i en film. Kameraet bevæger sig, der klippes hele tiden til nye vinkler, og man får den helt rigtige filmiske oplevelse ud af spillet. Måden, hvorpå man får disse samtaler til at foregå, er også utroligt veludført. Når man skal til at give et svar, dukker et hjul frem i bunden af skærmen, og det er inddelt sådan, at det øverste svar altid er det mest venlige, det midterste er mellemvejen, og det nederste er den lidt mere aggressive løsning.

Men modsat tidligere Bioware-spil er der ikke en direkte god og ond inddeling denne gang. Uanset om man spiller som en nar og behandler alle som skidt, er ens endelige opgave stadigvæk at redde galaksen, og det gør oplevelsen af at spille som en mere aggressiv type til en mere underholdende oplevelse, da man blot tager den attitude, fordi opgaven skal udføres.

Men der, hvor samtalerne virkelig formår at imponere mest, er den imponerende blanding af fantastisk stemmeskuespil og virkelig imponerende grafik. Ansigterne og mundbevægelser bliver synkroniseret på en meget overbevisende måde, og med et så vellykket stemmeskuespil og soundtrack som Mass Effect lægger for dagen, kan man næsten godt begynde at kalde personerne i Mass Effect for digitale skuespillere.






Men på trods af de virkelig flotte samtaler og imponerende detaljer i ansigterne og rustningerne på personerne i spillet, så er Mass Effect langt fra perfekt. Der er næsten altid en eller anden form for pop-up i spillets teksturer, hvor overflader ikke bliver vist korrekt men derimod blot fremstår som grå klumper, der ikke har fået loadet teksturerne ordentligt endnu. Men efter nogle få sekunder bliver det dog loadet helt færdig og væggene, rustningen eller miljøerne ser straks pæne ud igen.

Fejlen er fremtrædende og dukker konstant op i spillet, og man kan næsten ikke aktivere en samtale uden at støde på dette problem. Dog bliver det ikke bedre, når man går i kamp i spillet, for frameraten har det med at falde markant, når der sker meget på skærmen. I heftige skuddueller kan det betyde, at man risikerer at miste overblikket og ikke får givet de rigtige ordre eller får ramt fjenden korrekt.

Men når frameraten er på plads, så er kampdelen i Mass Effect utroligt tilfredsstillende. Man skal dog ikke forvente, at det er en direkte Gears of War klon, selvom kameraet og coversystemet godt kunne få en til at tro, at man har et actionspil i forklædning. Men man skal ikke tage fejl. Mass Effect er først og fremmest et rollespil, og det kommer frem selv i de intense kampe, for når man sigter på en fjende, er det ikke nødvendigvis sikkert, at man rammer. For spillet gør stadig brug af rollespilsreglerne og beregner ud fra ens forskellige stats og tilføjelser man har lagt til våbnet, om man kan ramme fjenden eller ej.

Man skal derfor ikke forvente at hoppe ind i Mass Effect og få en sci-fi udgave af Gears of War, men derimod en ny fortolkning af, hvordan man kan bringe rollespilsgenren ind i real-time kampsekvenser, og det fungerer overraskende godt.

Gears of War klon eller ægte rollespil?

Hvis man dog skal sætte en finger på kampdelen, vil det så afgjort være ens holdkammerater og brugen af granater. Granater er blevet sat til at blive brugt på Select knappen, som gemmer sig oppe ved siden af Guide knappen, og det kan meget hurtigt bliver en kluntet affære at skulle gøre brug af de granater i intense kampe.






Og kluntet affære er også, hvad der beskriver ens holdkammerater ganske godt. Der er nemlig store problemer med at få dem til at søge skjul, når man giver dem den specifikke kommando, og der er også problemer med, at de ikke kan komme hen til den korrekte destination, når man beder dem om det.

Dog er der en del af spillet som formår at frembringe mere frustration og problemer frem. Nemlig når man kører rundt i ens lille buggie kaldet Makoen. Dette lille køretøj lader en krydse store områder uden videre problemer, og det kan tilmed skyde missiler og gøre kort proces af ens fjender. Hvis det altså var til at styre køretøjet, for styringen af ens Mako er utrolig dårlig. Den kan tit og ofte ikke finde ud af, om den vil rette sig efter, hvilken vej kameraet vender for at køre lige ud eller om den skal køre efter, hvilken vej selve køretøjet peger.

Gudskelov er det dog rimelig sjældent man bliver tvunget ned i ens Mako, så man kan undgå at bruge den så meget som muligt.

Mass Effect formår at gøre rigtig mange ting rigtigt. Det blander linjen mellem action og rollespil på en overbevisende måde. Det bringer samtaler ind i en helt ny dimension med det aktive kamera og det fantastiske stemmeskuespil. Dog er spillet ikke perfekt. Loadetiderne er alt for lange, der er for mange grafiske fejl, og det er muligt at få samtalerne til at køre i ring.






Men når det sidste skud er blevet affyret, og den sidste samtale er blevet rundt af, så vil Mass Effect stadigvæk blive husket. Ikke blot som det første spil i Mass Effect trilogien. Men som det bedste rollespil i 2007 og starten på en ny æra inden for interaktion med andre personer i et spil.