Mass Effect 2

Anmeldt af: Morten Skou - 26. januar 2010 - kl. 09:00
Del denne artikel:
31 0

Kommandør Shepard er tilbage i en hæsblæsende historie, der endnu en gang tager os med en tur ud til mælkevejens fjerneste galakser i et forsøg på at undgå, at menneskeheden udryddes.

Kommandør Shepard er tilbage i en hæsblæsende historie, der endnu en gang tager os med en tur ud til mælkevejens fjerneste galakser i et forsøg på at undgå, at menneskeheden udryddes. For dem, som endnu ikke har hørt om Mass Effect-serien, så er det et rollespil, hvor man antager rollen som Kommandør Shepard, som med hjælp af sit rumskib, The Normandy, bekæmper fjender i et helt fantastisk univers.

Historien i Mass Effect 2 starter ud i år 2183, kort tid efter at historien i det første spil slutter. Vi er ombord på rumskibet The Normandy, som ligger og patruljerer efter Geth, der var de primære fjender i det første Mass Effect. Under patruljeringen bliver rumskibet pludselig angrebet, og alt mandskabet bliver nødt til at blive evakueret. Tilbage på skibet er Joker, der er piloten på flyet - da han nægter at forlade den synkende skude, går Shepard tilbage for at hente ham. I deres fælles flugtforsøg når piloten frem til evakueringspodden, men Shepard bliver ramt af nogle vragstykker og ryger afsted ud i rummets mørke – vragstykkerne har lavet hul på hans dragt, så han dør.






To år senere vågner Shepard op igen, han bliver vækket af en stemme, der siger, at rumstationen, som han befinder sig på, er under angreb, og at han bliver nødt til at vågne op og komme ud af stedet. Det viser sig hurtigt, at det er en lidt lyssky organisation ved navn Cerberus, der har brugt enorme pengesummer på at få genopbygget Shepards krop for at få ham bragt tilbage til livet. Dette har de selvfølgelig gjort af den ene grund, at de har brug for hans hjælp til at bekæmpe nogle nye fjender. Under påvirkning af Cerberus og dennes øverste befalende, ”The Illusive man” begynder Shephard at samle et mandskab, som skal tage kampen op imod en fjende, som gør hvad de kan for at udrydde menneskeheden. Meget belejligt har Cerberus ligeledes fundet frem til Joker – der var pilot på The Normandy – og endda genskabt det legendariske rumskib.

Herfra begynder historien for alvor at give os et lækkert indblik i Mass Effects flotte miljø, der i modsætning til mange andre spil rent faktisk tager udgangspunkt i vores egen mælkevej og de forskellige galakser, som befinder sig deri. Det hele er krydret med en masse god humor, dog uden at det fjerner det seriøse ved at forsøge at redde menneskeheden fra at blive udryddet.






Nu skriver jeg godt nok flere steder, at Shepard er en mand. Dette er dog en sandhed med modifikationer, da man i starten af spillet både har mulighed for at vælge imellem en mand eller en kvinde. Eftersom Shepard jo dør i starten, så er der selvfølgelig også åbnet op for en meget omfattende lav-din-egen karakter funktion, så man kan få ham eller hende til at se ud på præcis den måde, man gerne vil. Det er dog vigtigt, at man er sikker, inden man går videre, da man ikke får mulighed for at ændre på udseendet på et senere tidspunkt - det samme gælder for karakterens klasse, hvor man kan vælge imellem seks forskellige, som hver har deres fordele og ulemper. Undertegnede valgte at spille igennem spillet med en standardkarakter samt klassen ”soldier”.

Spillet er ligesom så mange andre rollespil opdelt i en hovedmission, nogle sidemissioner og nogle mindre sidemissioner. Hovedmissionen går i en meget stor del af spillet ud på, at man skal samle et hold af forskellige karakterer, som er eksperter indenfor hver deres kampområde. De får at vide, at de er samlet sammen med kun en mission for øje, nemlig at flyve igennem Omega 4 relayet og besejre fjenden, som befinder sig på den anden side. Det skal selvfølgelig tilføjes, at ingen nogensinde er vendt tilbage fra en tur igennem Omega 4 relayet, og at der derfor er lagt op til en selvmordsmission, hvis eneste formål er at forsøge at redde menneskeheden. Man starter ud med to medlemmer på sit hold, og med hjælp fra disse skal man så igennem en række missioner for at finde de andre. Når man stille og roligt får udvidet sit hold, får man lidt ekstra mulighed for selv at bestemme, hvem der skal med ud på missionerne – der er kun mulighed for at have to med af gangen.

Med hvert af de nye medlemmer af holdet, følger der en historie om dem og deres omgivelser. Før de er helt klar på at begive sig afsted på hovedmissionen, bliver man bedt om at hjælpe dem med at få bragt nogle ting i orden først – dette resulterer i en række sidemissioner, som hver især har en ganske flot historie.






Styringen er ganske udmærket og meget intuiativ. I forbindelse med normal bevægelse, som ikke er i en kampsituation, foregår al interaktion med andre personer og omgivelserne ganske enkelt med et tryk på ”A” – det er ligeledes sådan man åbner døre, tilgår computere og samler ting op. I kampsituationer kommer der lidt flere funktioner på, i og med at man ved at holde nede på ”RB” pauser spillet og får en oversigt op på skærmen. Her kan man eksempelvis vælge forskellige skudtyper – både for dig selv og for dine to medhjælpere. Holder man nede på ”LB”, får du en lignende våbenoversigt op, hvor du igen både kan vælge nye våben til dig selv og til dine medhjæpere. De to oversigter fungerer ret godt og giver dig muligheden for eksempelvis at tage tre fjender ud på samme tid, ganske enkelt ved at vælge de rigtige angrebstyper og pege på modstanderne. Det er også muligt at give andre kommandoer til dit hold end våbenvalget, der er fire forskellige, som giver ordre om, hvor de skal bevæge sig hen, hvem de skal angribe og at de skal følge med dig.

En stor del af spil i denne genre går også ud på, at man løbende skal opgradere sin karakter. Dette er der selvfølgelig også mulighed for i dette spil. Hver karakter, inklusive hovedpersonen, kan opgraderes indenfor forskellige områder, man kan enten vælge at gøre dette automatisk eller gøre det selv – pointene som man skal bruge for at opgradere en karakters evner, optjener man, når man har dem med ude på missioner.

Det er også muligt at opgradere diverse våben, dragt, rumskibet og sågar opfinde prototyper af forskellige nye ting, som kan gøre dit liv endnu lettere. Opgraderingerne koster selvfølgelig, og prisen er opgjort i forskellige råmaterialer. Disse råmaterialer finder man ved at flyve rundt til de forskellige planeter og galakser for derefter at scanne dem med rumskibets scanner. Denne del af spillet må nødvendigvis stå hen som en af de dårligste beslutninger som udvikleren, BioWare, har taget i forbindelse med udviklingen. Måden det fungerer på er, at man ganske enkelt bevæger et lille sigtekorn rundt på planetens overflade samtidig med, at man drejer planeten rundt. Når man kører over et område, der har nogle grundstoffer, slår nogle grafer slår ud og controlleren ryster – derefter skal man sende en probe ned på planeten for at samle det op. I løbet af spillet får man brug for at gøre dette rigtig mange gange for at få råd til opgraderingerne, og når man tænker på, at det er muligt at sende rumskibe ud i det alleryderste af mælkevejen, så forstår jeg ikke, at man ikke kan scanne en hel planet af gangen – det er nemlig enormt kedeligt og trivielt at finde disse råstoffer på de mange planeter.






Spillet indeholder ligesom forgængeren nogle helt fantastiske flotte mellemsekvenser, der er dog en hel del flere af dem i Mass Effect 2, end der var i det originale spil. Filmene er selvfølgelig renderede i real-time, så de karakterer, man har med på sit hold, fremgår i filmene. Den normale grafik er også super flot, der er rigtig mange detaljer, og stemningen og fornemmelsen af, at man er i det ydre rum, er super fed. Lydsiden er i en liga for sig selv, både når det kommer til stemmeskuespillet og stemningsmusikken. Faktisk skulle det have taget ca. dobbelt så lang tid at lave stemmerne til Mass Effect 2, som det tog til det originale – der er også hevet stjerner ind som eksempelvis Martin Sheen, der ligger stemme til Cerberus hovedmanden ”The Illusive man”.

Der er ingen mulighed for at spille online med eller imod andre. Selv om universet ville være helt perfekt til et stort onlinespil, så er det eneste, som man i Mass Effect 2 kan opleve af onlineintegration, en mulighed for at hente nyt indhold. Dette er der så fra starten af til gengæld mulighed for at hente ganske gratis, hvis man anvender koden, som følger med spillet. Der er to ting man kan hente; en ny mission og en ny karakter.

Værd et bemærke er det også, at selv om det uden tvivl vil være en fordel at have spillet sig igennem det første Mass Effect spil, så er der ikke noget, der gør, at man ikke kan følge med i historien i toeren, men der kommer til tider nogle referencer til personer og begivenheder i forgængeren. Har man spillet igennem det første spil, kan man med fordel importere sin karakter – dette vil blandt andet have indflydelse på historien, blandt andet vil personer, som døde i Mass Effect 1 ikke være at finde i 2’eren, og omvendt vil personer man skånede stadigvæk være der. Det samme skulle i øvrigt gøre sig gældende for sammenknytningen imellem Mass Effect 2 og Mass Effect 3 – så det handler om at passe godt på medlemmerne af sit hold og tænke sig godt om, når man tager beslutninger, for de kan og vil have indflydelse på dine oplevelser i det næste Mass Effect spil.






Efter at have spillet Mass Effect 2 igennem på lige omkring 30 timer, så fremstår spillet stadigvæk som ganske underholdende – det er de færreste spil, der kan få folk, inklusive undertegnede, til at sidde klistret til skærmen i 30 timer i løbet af en weekend. Selve hovedhistorien virker desværre lidt tynd, og de fleste timer i selskab med Shepard er uden tvivl blevet brugt på at indsamle holdet. Det er lidt synd, at selve hovedhistorien egentlig kun varer et par timer, og selv om historien i de store sidemissioner er ganske fine, så ville det have været fedt med en endnu bredere hovedmission.






Til trods for, at undertegnede spillede det igennem på en weekend, så gemmer der sig uden tvivl endnu mere udfordring i det. Der er flere forskellige sværhedsgrader, og jeg kan afsløre, at den sværeste er lig med utallige genstart og ufatteligt meget fustration, men sikkert også en fed fornemmelse, hvis man er dygtig nok til at gennemføre på dette niveau.
Gameplay:9.0
Grafik:9.5
Online:-
Holdbarhed:9.0
Overall 9.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.