Turneringen består af otte forskellige løbsserier, som løbende bliver låst op når man vinder stjerner nok. Stjernerne fordeles fra en til tre, afhængig af slutplaceringen. Løbene i serierne varierer fra almindelige løb, hvor første kører over stregen vinder, til stuntløb, hvor det gælder om at laver halsbrækkende manøvrer i luften og på jorden. Der er fem forskellige discipliner i alt. De sidste tre er race the clock, arena og ghost challenge. Race the clock siger sig selv. Arena køres på et åbent areal, hvor næste checkpoint først kan ses når det eksisterende checkpoint er ramt. Ghost Challenge er et perfektionsløb, hvor man har en given tid til at finpudse en sekvens af banen. Bedste tid når tælleren rammer nul har vundet.
I turneringen er der udover de otte løbsserier også deciderede mesterskabsløb med højere sværhedsgrad. Disse låses løbende op i takt med præstationerne. Variationen i de 45 forskellige baneudformninger samt de forskellige discipliner er god, og det føles egentlig hele tiden underholdende lige at nappe et løb mere. I takt med at man klarer sig godt og stiger i niveau, låser man også op for nye maskiner, nye designs og nye dragter.
Mad Riders er let at gå til, og kontrollen af maskinerne i spillet læres let. Det kræver til gengæld en del øvelse at blive rigtig god til det. Dette ikke mindst takket være vigtigheden af at lave tricks og derved optjene turboboost. Boosten skal samtidig også bruges klogt. Det nytter ikke noget at lave et trick og herefter bruge den optjente boost på at køre lidt hurtigere et stykke vej. Adskillige steder vil man opleve hop og niveauforskelle, der er meget svære at forcere uden brug af boost. Her er det vigtigt, at man lærer banerne at kende og har gemt lidt boost i tanken. Nænsomt spredt over banerne finder man ligeledes svævende ikoner, såkaldte orbs, som giver mere boost eller åbner for skjulte genveje.
Styringen og reaktionen fra maskinerne på forskellige underlag er langt fra realistisk, men det skal det heller ikke være når et spil helt tydeligt med vilje har lagt sig så meget på arkadehylden, som det er tilfældet med Mad Riders. Modstanderne er ikke decideret kloge, men de kører godt til, og giver derfor en god modstand alligevel. Spillet går hurtigt og man skal være vågen for at fange alle orbs og holde sig i fronten af feltet. Stillingerne skifter konstant, og det er ikke unormalt, at man ryger fra en førsteplads til en sidsteplads og tilbage igen flere gange i løbet af et ræs. Jeg er normalt ikke til arkaderæs, men når det er off-road, og når spillet ikke prøver at være andet end det er, så kan det være ok. Intensiteten er konstant og det er faktisk rigtig underholdende at forsøge at holde sig til i de tætte, hurtige løb.
Der er også givet mulighed for onlineløb med op til tolv deltagere. Her konkurrereres der i tre forskellige løbstyper, og niveauet er højt. Onlineløbene kører uden de store problemer. Det er let at finde folk at spille med, og jeg oplevede ingen problemer i form af lag eller tabt forbindelse.
Grafisk er Mad Riders ganske pænt at kigge på, dog uden på nogen måde at imponere. Man skal ikke spille spillet for grafikkens skyld. Den er relativt finpudset og der er ikke mange deciderede fejl i grafikken, som dog forekommer en smule grynet til tider. Spillets hurtige gameplay gør til gengæld, at der slet ikke er tid til at sidde og dvæle ved grafik, god som mindre god. På lydsiden finder vi et monotont og kedeligt soundtrack, som mest af alt minder om en gang lavbudgets techno. Man bliver hurtig træt af at høre på det, men man kan heldigvis vælge at slå det fra. Samme mulighed giver de os gudskelov også med den forfærdelige og ligegyldige kommentator, som i bedste grillbar stil med enkelte ord kommenterer stunts og opsamling af diverse powerups på banerne. Lydeffekterne i øvrigt er middelmådige og ikke hver at nævne. De skal dog ikke afskrække folk fra at spille Mad Riders, for det er langt fra det vigtigste element i denne type spil.
Mad Riders er off-road arkaderæs i genrens mest klassiske forstand. Hurtigt, urealistisk og intenst gameplay kaster spillerne ind i konstant åbne kampe. Spilfunktioner, powerups og struktur i spillets funktioner er alle set før, og der er for at sige det lige ud intet nyt under solen. Holdbarheden i spillet må også antages at være relativt begrænset. Det, der skal holde spillerne til ilden, er lysten til at øve banerne mere, lære dem bedre at kende og derved presse de sidste sekunder af uret.
Det som Mad Riders tilbyder er dog stadig underholdende og morsomt. Hvis man har lyst til denne oplevelse, så er prisen på 800 Microsoft Points ikke urimelig. Man skal bare holde for øje, at man får det nævnte og intet mere end det. Hent spillet på din Xbox eller direkte via Xbox Live Markedspladsen.
Facebook
Twitter
