Du spiller Max, en bitter mand med en mission, som mister sin bil til en gruppe af røvere fra byen Gastown. De begår den fejl at lade Max beholde sit liv, og så er scenen sat for et gedigent open-world actionspil, hvor Max skal hævne sig, skaffe sig en ny bil og uddele øretæver. Til at hjælpe sig har han krøblingen Chum, som er en sand virtuos med en svensknøgle, og han kan bygge biler ud af snart sagt hvad som helst. Chum har sin helt egen tro, hvor Max er en længe ventet frelser, som med bilen Magnus Opus skal frelse verden. Det udnytter Max selvfølgelig til at få hjælp til at bygge et sandt monster af en bil, så han kan fortsætte sin mission.
Hvad Max’s mission er, er egentlig ikke så interessant. Historien i spillet er lidt tynd. Det er den sædvanlige historie om en bitter mand med oplevelser i sin fortid, som han ikke taler om, men som tydeligvis har stor betydning for hans nuværende sindstilstand. Der bliver hele tiden hentydet til det, men det bliver aldrig rigtig interessant, og Max’s færden gennem den golde verden, hvor han møder den ene lokale baron/skurk efter den anden, bliver heller ikke rigtig interessant. Så det er ikke for historiens skyld, at man skal spille Mad Max.
Den verden Max kører rundt i, er ganske godt lavet. Den virker temmelig stor, på trods af at man drøner rundt i den i ret hurtige biler, og selv om det er goldt ørkenlandskab, så er det faktisk lykkedes Avalanche Studios at gøre det ret varieret. Et område er for eksempel høje klipper med dybe slugter, et andet er tydeligvis et udtørret hav og et tredje er ruinerne af en forstad med motorvejsafkørsler og lignende. Man kan sagtens blive grebet af stemningen og stoppe op og nyde landskabet, og den fantasi, der er brugt til at skabe den. Til gengæld har udviklerne så også haft det ret nemt med at befolke områderne. Det er nemlig, i sagens natur, ret begrænset hvad der findes af mennesker og dyr. Menneskene holder sig til baserne, og man støder blot på andre bilister i ny og næ. Baser er der så til gengæld en del af, både store og små, og det er også nødvendigt hvis der skal kunne proppes noget gameplay ind i spillet, for det er ikke videre interessant i sig selv, blot at drøne rundt i en gold ørken uanset hvor godt den så er skruet sammen.
Der er masser af gameplay elementer i Mad Max. Hvert område har en luftballon, som Max kan bruge til at rekognoscere. Det fortæller ham om banditternes baser, deres vartegn, deres snigskytter og hvad de ellers har til at sikre sig kontrol med et område. Det er så Max’s opgave at fravriste dem kontrollen, hvilket kræver en del vold. Ud over at indtage baserne, ødelægge vartegnene og dræbe snigskytterne, så støder Max også på banditternes patruljer og konvojer, som skal ødelægges. Disse raids sikrer Max ressourcer, som han skal bruge til at bygge sin Magnus Opum og andet udstyr, samt hjælpe lokalbefolkningen med at udbygge sine baser. Ressourcer findes også rundt om i området, så det kan svare sig for Max at gå på opdagelse. Ud over dette skal der også ryddes minefelter, dræbes slavehandlere og andre småopgaver. Så Max keder sig bestemt ikke.
Ud over de voldelige opgaver, som at køre dødsræs med banditter og indtage baser, skal Max også sikre sig nok vand, mad og benzin til at overleve. Det er egentlig et ganske fint koncept syntes jeg, men i dette spil virker det bare ikke rigtigt, da det aldrig for alvor bliver nødvendigt. Jeg har ikke oplevet at knaphed på benzin, mad eller vand gav problemer, og så kan det jo være lidt lige meget med at indføre de elementer i spillet. Og lige netop dette aspekt belyser det store problem, som Mad Max spillet har. Alle elementer er egentlig i orden, og Avalance har krydset de helt rigtige features af for at kunne levere et top open world action-spil, men det er som om de har haft mere fokus på at få felter krydset af, end egentlig at sikre sig ordentlig gameplay. Elementerne er der, men bliver aldrig for alvor interessante, og derfor risikerer man nemt at kede sig lidt, og føle at spillet går i tomgang og bliver ensformigt.
Nærkampene er bygget op som vi kender det fra Batman, men en lidt upræcis kontrol gør, at de aldrig bliver rigtig interessante, på trods af at Max’s færdigheder bestemt ikke er dårligere end Batmans. Det samme med duellerne i bilerne. Det burde være rene adrenalinfyldte action-sekvenser, og det er det da også en gang imellem, men alt for ofte ender de blot med at man skyder modstandernes dæk i stykker, så de ikke kan køre mere, og så er den duel egentlig ovre. Det er et fåtal af kampene, hvor denne del af gameplayet virkelig virker og leverer den forventede action.
Jeg ville egentlig gerne kunne lide Mad Max, for det gør rigtig mange ting rigtigt, men det mangler lige de 10% magi som andre store actionspil har. Jeg ville sådan ønske, at Avalanche lige havde haft lidt fokus mere på gameplayet, for så havde de stået med en af årets rigtig gode titler. Nu står de så i stedet for med et ok actionspil, som bestemt nok kan levere underholdning, men som højst sandsynligt også vil være glemt igen om nogle måneder.
Facebook
Twitter
