Lovers in a Dangerous Spacetime

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 15. september 2015 - kl. 22:40
Del denne artikel:
0 3

Det er ikke mange spil, hvor ordet Lovers indgår i navnet og Lovers in a Dangerous Spacetime er da også sit hele eget. Fang en ven, kast ham ned i sofaen, for det her spil er beregnet til at skulle spilles i co-op.

Engang var rummet fyldt med kærlighed, som spredte sig fra planet til planet. Lykken varede dog ikke evigt, da Adror Reactoren (en maskine, som opsamler energien fra kærlighed i universet) eksploderer og lader anti-kærlighed slippe ud i universet. Anti-kærlighed kommer i form af farverige små monstre, som plager hele verdensrummet og de har taget søde små rum-kaniner til fange rundt omkring.



I Lovers in a Dangerous Spacetime skal man enten alene (og med ens rumkæledyr som sidekick) eller sammen med en ven i sofaen, begive sig ud i ens kugleformede rumskib og nedkæmpe anti-kærligheden for at genskabe den gode stemning fra tidligere. Man rejser igennem forskellige baner, som genereres automatisk og forskelligt hver gang man spiller, og man skal befri en portion rum-kaniner, for at lukke op for udgangen og dermed fortsætter til næste mission. Der er også nogle få "ormehul missioner", hvor ens skib bliver suget igennem et ormehul og hvor man ikke skal koncentrere sig om at styre, men kun om at forsvare sig mod den ene bølge af fjender efter den anden.

Ens rumskib er som nævnt formet som en kugle. Skibet er inddelt i forskellige stationer, hvor man for eksempel kan betjene kanoner, styre skjoldet, affyre en laser, betjene motoren og en, hvor man har adgang til et kort over den bane man er i gang med. Man skal så løbe rundt og betjene de forskellige stationer, alt efter hvilken retning man flyver og fra hvilken retning, man bliver angrebet. Hvis der ikke er nogen til at betjene for eksempel kanontårnet på toppen, affyres det ikke. Spiller man alene, kan man let give ens rum-kæledyr ordre til at betjene de forskellige positioner, men det er klart sjovest, hvis man spiller sammen med en ven, hvor man skal være virkelig god til at samarbejde, for at klare missionerne.



Skibets forskellige positioner kan opgraderes med op til to opgraderinger. Kanontårnene kan blive kraftigere, laseren bredere og motoren stærkere. Det smarte er, når man begynder at kombinere to opgraderinger på den enkelte position. Hvis man for eksempel opgraderer motoren med en "Metal upgrade" og en "Boost upgrade" vil motoren blive kraftigere mens den skyder metalstumper bagud, som fjenden kan flyve ind i. Sådan fungerer det også på de andre positioner og det er ganske sjovt at eksperimentere med disse opgraderinger. Senere i spillet, åbnes der op for andre typer af rumskibe, som for eksempel kun har tre kanontårne, men til gengæld kan det rotere.

Lovers in a Dangerous Spacetime kan spilles alene, men vi anbefaler helt klart, at man spiller det med en ven, en kæreste, en bror eller søster - eller med ens elsker. Der er fordele ved at spille alene med ens rum-kæledyr som medhjælper, da det er effektivt og sjældent begår fejl, men spillet er ikke så spændende og føles mere almindeligt når man spiller alene. Spiller man sammen med en anden, kan man bedre lægge strategier for hvordan man vil klare den kommende mission og man kan gøre nogle vildere ting, som ens computerstyrede rum-kæledyr ikke forstår. Det er dog positivt, at det kan spilles alene, men har du to joypads og en som vil spille med dig, så er det helt klart at foretrække, at man spiller to.



Gameplayet er til tider meget hektisk, specielt når man spiller alene, da man mange gange kan blive angrebet fra alle sider. Der er ikke noget galt med, at et spil er svært, men at det er så svært, at det nærmest er påkrævet, at det skal spilles af to, så bliver det et problem. Der er dog en let sværhedsgrad, men selv på denne, kan man få store problemer, bare lidt inde i spillet. Heldigvis er ens rumskib meget robust, så det kan klare en del tæsk, men jeg synes stadig at sværhedsgraden er lidt for voldsom.

Lovers in a Dangerous Spacetime har en meget speciel grafisk stil - og det er ikke positivt ment denne gang. Jeg er helt klart til spil, hvor folkene bag går nye veje med den grafiske stil, men lige den stil, som Astroid Base har valgt til det her spil, bryder jeg mig ikke om. Den fungerer som den skal, men jeg kan ikke lide farverne og den måde fjenderne er designet på. Det ligner mest af alt en børnetegning, dog tegnet af et ret kreativt barn, men alligevel. Som altid, er grafik en smagssag og den her grafiske stil, er ikke noget for mig. Soundtracket er glimrende og lydeffekterne fungerer som de skal, så her er der ikke så meget at sætte fingrene på.

Lovers in a Dangerous Spacetime er et glimrende spil, hvis du har et ekstra joypad til din Xbox One - og en ven at spille med. Er du typen, som for det meste spiller alene, bør du ikke kaste dig over det her spil, da sværhedsgraden gør, at du formentlig ikke vil nå ret meget længere end halvvejs igennem spillet. Når det er sagt, er det rart at se et spil, som et bygget op omkring ren co-op - den slags ser vi ikke så ofte mere og point til Astroid Base for at gå den vej.

Lovers in a Dangerous Spacetime kan købes på Xbox Game Store for 115 kr.
Fakta
Lovers in a Dangerous Spacetime

Lovers in a Dangerous Spacetime

PlatformXbox One
UdviklerAsteroid Base
UdgiverAsteroid Base
Spillere1-2
Udgivelsesdato09-09-2015
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 7 Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
+ Glimrende co-op gameplay, god lydside, godt opgraderingssystem
For svært når man spiller alene, grafikken mangler stil
Gameplay:8.0
Grafik:6.0
Online:-
Holdbarhed:7.0
Overall 7.5
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.