Lost Planet 3

Anmeldt af: Jakob Helms Andreasen - 10. september 2013 - kl. 14:34
Del denne artikel:
2 0

Så er det igen op i VS-maskinen, ud på E.D.N. III og samle T-Energy. Er det stadigvæk sjovt at være NEVEC-lejesvend? Læs vores anmeldelse her!

Lost Planet er en spilserie med en noget turbulent historie. Tilbage i 2007 udkom det første spil i serien, et tungt, japansk-udviklet singleplayer-spil, hvor man vandrede rundt på planeten E.D.N. III. Et par år senere fik vi så Lost Planet 2, med heftig fokus på multiplayer, kæmpestore bosskampe og vilde co-op-muligheder. I Lost Planet 3 er vi så tilbage på E.D.N. III, med en prequel-historie, som leder op til det første Lost Planet. Det amerikanske selskab Spark Unlimited er hevet ind for at stå for udviklingen, og desværre er al magien gået tabt et eller andet sted i processen.


I Lost Planet 3 spiller man som Jim Peyton, en gennemsnitlig arbejder, som er rejst til E.D.N. III for at arbejde og tjene penge nok til hans kone og søn hjemme på jorden. Det er så også en af de ting, som faktisk virker her i spillet; hovedpersonen bliver fremstillet som en gennemsnitlig, ikke specielt spændende person, dog med god motivation, i form af familien derhjemme – måske er det en ulempe, at det lykkes, for ”ikke specielt spændende” er ikke en sætning, som bør beskrive hovedpersonen i et spil.

Som spiller får man aldrig rigtig et specielt forhold til Jim Peyton. Ganske vidst ser man ham sende video-klip hjem til konen (og modtage nogen hjemmefra, naturligvis), og det er en smule interessant at følge hans forhold, fordi det er meget sødt, men i sidste ende er det også ret søvndyssende – man bliver aldrig helt forbundet med Jim Peyton. På den ene side er han meget godt opbygget, blandt andet fordi man forstår hvorfor han handler, som han gør. På den anden side er han bare ikke spændende, og hans personlighed og historie mangler et eller andet til at peppe den op.

Selve historien følger med i samme dur. Det er sjældent, at man støder på noget så forudsigeligt og kedeligt. Historien er bygget op om et utroligt gennemskueligt mysterium, som naturligvis fører til en serie af plot-twists, som man kan se komme på flere timers afstand. Det bliver bedre jo længere hen i historien man kommer, men de få gode dele gør ikke de dårlige værd at spille igennem.


At missionerne er kedelige opgaver man føler man har spillet igennem tusind gange før, gør det ikke bedre. Man arbejder for NEVEC, det kendte energi-firma fra serien, som er på E.D.N. III for at løse jordens energiproblemer. De fleste af ens opgaver består dermed af ”gå herhen, dræb fjenderne, plant denne her ting, gå tilbage”. Det føles som om man får smidt den ene ligegyldige, kedelige mission i hovedet efter den anden, og med en dårlig historie formår Lost Planet 3 ret hurtigt at eliminere lysten til at spille videre. Man kan heldigvis krydre hovedmissionerne ved at gennemføre et par sidemissioner, og der er endda mulighed for free-roam. Desværre er sidemissionerne ligeså følelsesløse, og muligheden for frit at bevæge sig rundt betyder ikke så meget, når de fleste områder ligner hinanden og bare ikke er interessante nok til at man har lyst til at besøge dem igen.

Lost Planet 3 er en blanding af et af de B-spil uden sjæl, som man glemmer om to måneder, og så et AAA-produkt med et stort budget, som er blevet ødelagt af, at en eller anden har sagt ”få det til at ligne de andre spil”. Det eneste der gør, at Lost Planet 3 bliver husket og snakket om, frem for titler som Fracture og Damnation, er at Lost Planet 3 har et navn folk kender.

På nogle punkter virker det til, at udviklerne har fået udleveret en liste over elementer, der skal være med i spillet, fordi at de andre tredje-persons skydespil har dem. For eksempel et coversystem – Lost Planet 3 har ganske vidst et, men det er meget sjældent at man får brug for det. Det føles som et dumt forsøg på at få Lost Planet 3 til at blive et gennemsnitligt tredje-persons skydespil.

Selvfølgelig formår Lost Planet 3 også at imponere – for eksempel når man bevæger sig rundt i sit kæmpestore Rig, en stor maskine, ude på de store, frosne områder. Her formår spillet at fange ensomheden på planeten, og når man bliver fanget i en larmende snestorm kan det være svært at finde vej, på en måde som er rigtig, rigtig god for atmosfæren, men ret dårlig for selve gameplayet.

Multiplayerdelen af Lost Planet 3 byder på 5-mod-5 action i velkendte gamemodes, med kun én interessant undtagelse, Scenario, hvor de to hold kæmper mod hinanden i en mission, hvor de to hold har forskellige mål. På en af banerne skal NEVEC-holdet forsvare en stor nedrivningsmaskine, en såkaldt Battlecat, som skal bruges til at ødelægge det modstående holds base. Modstandernes mission er så at stoppe denne Battlecat, og sørge for at NEVEC-soldaterne ikke bryder igennem. Det er en meget gennemført gamemode, og en dejlig tilføjelse til de sædvanlige ting, såsom Team Deathmatch.


Unlocksystemet i spillet er lidt op og ned. Man får point for diverse handlinger i spillet, for eksempel for bare at tildele skade til en fjende. Disse points kan man så bruge til at låse op for nye våben og evner. Det er til dels godt, fordi at man selv kan vælge hvilke ting man vil låse op for først, men nye spillere har en klar ulempe, da man starter med kun to våben og ingen evner eller lignende – og det bliver unægtelig nemmere at få point, jo bedre udstyr man får låst op for.

Desværre er multiplayerdelen ikke noget stort, som kan redde det andet rod spillet byder på. Ud over Scenario gamemoden er der ikke noget, som får den til at være mere end gennemsnitlig. Atmosfæren er ikke-eksisterende, banedesignet er ikke specielt spændende og der er ikke mange ting som begejstrer.


I sidste ende er Lost Planet 3 et ærgerligt spil. Serien er blevet kastet videre til et hold amerikanske udviklere, som har tabt bolden helt og aldeles på gulvet. Grafikken er til tider imponerende, som når man vandrer rundt i sin kæmpestore Rig udenfor og kigger på de imponerende snelandskaber, men når man går tættere på tingene ser de rent faktisk ikke specielt godt ud.

Det er nu bestemt ikke det, der ødelægger spillet – det er snarere den gennemskuelige, kedelige historie og det uinspirerede gameplay som man har set før. Det er svært at rose Lost Planet 3, for det føles som et projekt, hvor noget er gået galt hen ad vejen, og at det ikke blev helt så godt som man havde håbet. Det føles som om, at man har forsøgt at lave et spil ud fra et dårligt præmis, og at slutresultatet er blevet et spil med en historie, som ikke er værd at spille igennem, og en multiplayerdel der ikke byder på den store charme. Det er en skam, at sådan en serie kommer helt ned på det her niveau.
Fakta
Lost Planet 3

Lost Planet 3

PlatformXbox 360
UdviklerSpark Unlimited
UdgiverCapcom
Spillere1-10
Udgivelsesdato30-08-2013
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 16 Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
+ Interessant forsøg på at skabe forbindelse mellem figur og spiller (om end det mislykkes), til dels glimrende atmosfære
Uinteressant historie, kedeligt gameplay.
Gameplay:4.0
Grafik:6.0
Online:6.0
Holdbarhed:3.0
Overall 4.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.