Men hvad er Lollipop Chainsaw? Det er et hackn slash actionspil, tilført Suda 51s magiske og underlige hånd. Ved at kigge nærmere på hovedpersonen, får man et godt indtryk af hele tonen i Lollipop Chainsaw. Man tager rollen som den 18 årige Juliet Starling, en slikkepindssuttende blond cheerleader med store bryster, der bærer rundt på den lille søde hemmelighed, at hun er zombiejæger i sin fritid. Hun er udstyret med en stor motorsav med hjerter og indbygget telefon og så har hun i øvrigt sin kærestes afsavede, men stadig levende, hoved hængende fra bæltet. Beskrivelsen af hovedpersonen giver faktisk en god fornemmelse af hvad Lollipop Chainsaw er for en størrelse; det er underligt, men på en eller anden måde alligevel dragende.
Lollipop Chainsaw er ikke et spil, man skal tage alt for seriøst og det befriende er, at spillet heller ikke tager sig selv seriøst. Det har det her dejlige glimt i øjet, som de fleste af Suda 51s spil har. Spillet udspiller sig på Juliets 18 års fødselsdag, hvor hendes skole pludselig bliver overrendt af zombier. Hun må nu vise sit sande jeg og med hendes lyserøde motorsav, bekæmpe horderne af de udøde, der truer med at udrydde hele hendes hjemby.
Kampsystemet i Lollipop Chainsaw er rimelig overfladisk; man kan lamme zombierne med slag og spark og save dem i stykker med enten et højt eller lavt angreb med ens motorsav. Efterhånden som man kommer igennem spillet, låser man op for flere forskellige angreb og kombinationer, ens motorsav bliver opgraderet og man får nye våben. Spillets historiedel indeholder syv baner, der udspiller sig bl.a. på Juliets skole, på en bondegård og ikke mindst i en spillehal med gamle arkade-maskiner. Efterhånden som hver bane bliver gennemført, kan de spilles igennem igen i enten Score Attack, Time Attack eller Medal Attack, der alle har online ranglister.
Seks af de syv baner er bygget traditionelt op, hvis man kan kalde noget traditionelt i et Suda 51 spil. Banen, der foregår i den gamle spillehal, er dog noget anderledes og dejligt forfriskende, da den stort set kun består af minispil, hvor man spiller klassiske spil som Pac-Man og Elevator Action, udsat for Suda 51.
Overordnet er gameplayet ganske varieret takket være flere forskellige minispil, der gør at man ikke kommer til at kede sig. Minispillene er naturligvis helt igennem tossede, man kan f.eks. sætte kærestens levende hoved på en hovedløs zombie-krop og via nogle Quick Timer events f.eks. rydde vejen for Juliet ved at springe sig selv i luften. Man får også mulighed for at høste zombier med en mejetærsker eller spille basketball med zombie-hoveder. Det er fjollet og over-the-top, men det sjove er, at man aldrig ved hvad spillet kan finde på næste gang og der er overraskelser i posen flere steder.
I løbet af spillet støder man på små butikker prydet med farverige balloner, hvor man for guldmønter kan købe forskellige typer for opgraderinger og for de sjældne platinmønter kan man købe musik og en række sexede kostumer til Juliet. Som det altid er tilfældet med Suda 51s spil, er mange af mekanismerne de samme som i andre spil, men når de har været igennem hans krøllede hjerne, er de helt anderledes udformet.
Humoren i Lollipop Chainsaw er lummer og for det meste et stykke under bæltestedet. Der bliver tit talt om sex, kameravinklerne afslører tit hvilken farve trusser Juliet har på og en af beskrivelserne af zombierne i spillets menuer, afslører at en kvindelig politizombie ofte tilfredsstiller sig selv med hendes knippel mens hun kigger på billeder af Gideon Starling, en tidligere klassekammerat fra high school. Det er plat (men også lidt morsomt), men alligevel passer det ind i hele spillets lumre stemning.
Stilmæssigt er grafikken ganske fin. Når man slagter zombier står der både blod, kropsdele, regnbuer og lyserøde hjerter ud over det hele og grafikken har en svag tegnefilmstil over sig. Kameraet er noget livligt og til tider kæmper man noget med at få det til at pege i den rigtige retning det kan være forstyrrende, men ikke noget der ødelægger spillet.
Når man ser på Juliets perfekte krop, skulle man tro at det var resultatet af en mands mere eller mindre lumre fantasier, men rent faktisk er Juliet designet af den 30 årige kvindelige japanske karakterdesigner NekoshowguN. Som nævnt tidligere, får man i løbet af spillet adgang til en række frække kostumer til Juliet, flere af dem baseret på mere eller mindre kendte anime karakterer.
Lydsiden er meget varieret. Soundtracket faldt bestemt ikke i min smag og varierer lige fra elektro-punk til klassiske hit som You spin me round fra Dead or Alive. Til gengæld er stemmeskuespillet virkelig godt og dialogen er underholdende og som nævnt tidligere, gerne under bæltestedet, dog uden at blive vulgært. Tara Strong leverer stemmen til Juliet og det gør hun ganske overbevisende.