Kingdom Under Fire: Circle of Doom

Anmeldt af: Mikkel Vinther (vinterbird) - 29. januar 2008 - kl. 11:20
Del denne artikel:
12 0

Kingdom Under Fire serien vender tilbage denne gang eksklusivt på Xbox 360.

Kingdom Under Fire serien vender tilbage denne gang eksklusivt på Xbox 360.
Xboxejere har tidligere været udsat for den koreansk udviklede fantasyserie Kingdom Under Fire. To titler blev det til på den originale Xbox, og nu tager serien sine første skridt ind i den nye række af konsoller.

Velkommen til helvede
De første to spil i serien var en blanding af 3. persons strategispil, hvor man kontrollerede hære og udkæmpede kampe mod fjender i bedste hack & slash stil. Med det tredje spil i serien bliver hele konceptet ændret. Man følger hovedpersonerne fra det forrige spil, som er endt i helvede og nu må kæmpe sig ud.





I stedet for at blande strategi med kamp er Circle of Doom et lineært hack & slash spil, hvor man kæmper sig fra a til b og dræber et utal af monstre imens. Mens man dræber fjender, optjener man erfaringspoint, og de kan bruges til at opgradere ens energi, magi og held.

Det linære gameplay i Circle of Doom betyder dog, at spillet nu skal bæres ene og alene på dets kampmekanik, og efter nogle timer i selskab med spillet indser man, at der var en grund til, at de forrige spil indeholdte en strategidel. For kampdelen for sig selv fungerer ikke og slet ikke på denne isolerede måde. Hvert område, man træder ind i, har samme mål. Dræb alt hvad der rører sig og kom videre til næste område. Historien er stort set ikke eksisterende og er så forkludret og tung, at den ikke er værd at følge med i.

At dræbe ting er altid sjovt, og spil som Dynasti Warriors, hvor man hakker løs på alt og alle, har en helt bestemt charme over sig. Desværre formår Circle of Doom ikke at levere den charme eller spænding i gameplayet som gør, at man ville kunne finde underholdning i Circle of Doom. Gameplayet formår aldrig at blive interessant, og det skyldes blandt andet tempoet i selve spillet, som ikke bliver energisk eller actionfyldt. Det er i stedet tungt og langsomt, hvilket betyder, at man ender med at kede sig mere end at være underholdt.






Helvede er vanvittigt trivielt indrettet
Hvert af de områder, man besøger og dræber fjender i, er ikke lavet på forhånd, og de bliver sat sammen helt tilfældigt. Men den tilfældighed hjælper ikke på spillets banedesign, for efter nogle timer i selskab med spillet opdager man, at det er et meget begrænset udvalg af baner, der kan blive skabt og der går ikke længe før man har set på de samme områder igen og igen.

Områderne er dog ikke det eneste, der går igen. Fjenderne i Circle of Doom er utrolig flot designede, de er rent faktisk noget man forventede, man ville finde i helvede. Men problemet med dem er, at man kigger på de samme fjender igen og igen, og det er for det meste variationer af de samme fjender, man møder igennem spillet, og det bliver meget hurtigt en ret så triviel oplevelse at hakke hovedet af de samme monstre igen og igen.

Circle of Doom er som tidligere nævnt et typisk hack & slash spil i stil med Diablo spillene, og den slags spil er altid sjovere, når man er flere sammen. Derfor byder Circle of Doom på fire spillere online co-op, hvor man kan være fire mand om at kæmpe sig igennem de mange trivielle fjender. Men selv i coop kan Circle of Doom ikke komme udenom dets utroligt trivielle gameplay, og det er så afgjort spillets største problem, at det bærende element i spillet - at hakke fjender i stumper og stykker - simpelthen ikke er sjovt eller særligt velfungerende.

Helvede er i sandhed et helvede
Hvis man er fan af Kingdom Under Fire serien, så kan Circle of Doom absolut ikke anbefales. Alle de elementer, der gjorde de to første spil interessante, er blevet pillet ud af denne tredje udgave, og for fans af Dynasti Warriors spillene, er der ikke meget at komme efter i Circle of Doom. Multiplayerdelen tilbyder en smule underholdning, men det bliver hurtigt utrolig trivielt takket være det alt for monotone gameplay.






Circle of Doom er et spil, der er utroligt svært at anbefale til nogen. Gameplayet fungerer ikke, grafikken er ikke noget, der gør Xbox 360 ejere stolte, og musikken er stort set ikke eksisterende. Det eneste der hjælper dette spil er dets onlinedel, som desværre også bliver trukket ned af gameplayet.

Circle of Doom er i sandhed en smuttur til helvede.

Fakta
Kingdom Under Fire: Circle of Doom

Kingdom Under Fire: Circle of Doom

PlatformXbox 360
UdviklerBlueside
UdgiverMicrosoft Game Studios
Spillere1-4
Udgivelsesdato01-02-2008
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 16 Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:3.0
Grafik:5.5
Online:6.0
Holdbarhed:6.5
Overall 4.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.