Når man tænker tilbage på gamle klassiske spil, så husker man det ofte bedre end det i virkeligheden var – jeg husker f.eks. med stor glæde tilbage på en anden Sega klassiker, nemlig Outrun, men tiden har ikke været god ved spillet, så det er oftest bedst at holde sig til minderne. Det samme gælder et stykke hen ad vejen med Jet Set Radio.
Mange husker nok tilbage på Jet Set Radio med stor glæde, specielt på spillets imponerende flotte cel-shaded grafik, stilsikre art direction og sublime soundtrack – tre ting, som heldigvis stadig er intakte i HD versionen og de fremstår den dag i dag lige så friskt som for 12 år siden. Det samme kan ikke siges om gameplayet.
Jet Set Radio følger en gruppe inline skatere (kaldet GG’s), der strejfer rundt i en fiktiv fremtids-version af Tokyo og kæmper mod rivaliserende bander om territorier i byen, ved at male deres graffiti-tags overalt – alt imens de skal undgå myndighedernes forsøg på at stoppe vandaliseringen af deres by, i form af specialstyrker med tåregas, kamphelikoptere og tanks. Missionerne går ud på at indsamle spraydåser og male et bestemt antal vægge, biler, billboards og andet, inden tiden løber ud. Klarer man det, overtager man bydelen og man går videre til næste mission. Missionerne varieres en smule undervejs, med udfordringer hvor man i virkeligheden skal lege ”kongens efterfølger” og gøre det samme som en anden skater eller tagge nogle af de rivaliserende banders medlemmer i en jagt rundt i byen.
Man har tre forskellige slags graffiti man kan male; en lille, som kan laves i farten, en mellem som kræver at man står stille for at kunne male og en stor, som kræver temmelig lang tid at lave – tid som man ofte ikke har, da man er jaget af politiet. Man kan løbende i spillet skifte ens graffiti-tags ud og man kan endda lave sit eget i spillets indbyggede graffiti editor. Hver mission bliver gradvist sværere og sværhedsgraden stiger forholdsvist hurtigt – og efter hver mission, bliver man tildelt en score og en rating, alt efter hvor godt man har klaret missionen.
Gameplayet er unikt og opfindsomt, men desværre også meget frustrerende, takket være en middelmådig implementering. Det er fedt at skate rundt i byen og male graffiti til tonerne af DJ Professor K’s undergrunds-radiostation, men desværre er der for mange frustrerende elementer til, at det bliver den unikke fornøjelse, det egentlig burde have været. Efterhånden som man kommer igennem spillet, slutter der sig flere og flere skatere til ens gruppe, men ligemeget hvem man vælger, føles de som en elefant på rulleskøjter og ikke som en hip graffitimaler. Styringen er tung og klodset, kameraet er direkte elendigt og det gør ofte, at man ikke kan se hvor man bevæger sig hen og generelt føles det hele meget tungt og upræcist. Jeg kan godt huske disse problemer fra originalen til Dreamcast, hvor de også allerede dengang irriterede mig, men der er sket utroligt meget med styring og kamera-kontrol på 12 år, så nu fremstår problemer endnu tydeligere og det bliver til tider voldsomt frustrerende. Man kommer til at se Game Over skærmen rigtigt mange gange og ofte er det ikke ens egen skyld.
Jeg husker nok gameplayet bedre end det egentlig var – eller måske blev jeg dengang forblændet af spillets fantastiske stil til, at jeg rigtigt kunne blive irriteret på de åbenlyse problemer med styringen og kameraet. Tiden er anderledes nu og der er sket meget med spil de sidste 12 år og tiden har ikke været god ved gameplayet. Det føles krampagtigt og det er frustrerende når man for 14. gang falder ud over den samme kant fordi man ikke rammer det gelænder man ville grinde på, fordi styringen er klodset og tung. Det er bare ikke sjovt.
Spillets stil, både på lydsiden og på det grafiske, er helt klart stadig Jet Set Radios stærkeste sider. Spillet ser rigtigt godt ud og den unikke cel-shadede tegneseriegrafik står knivskarpt, bortset fra et par enkelte gnidrede overflader når man kommer tæt på. Stilen er meget gennemført, helt ned til de fede moves ens figur laver, når man vælger dem fra spillets særprægede menu – og deres design er flot og innovativt, selv her 12 år efter de blev designet.
Soundtracket er måske blandt de bedste i et spil nogensinde – om man kan lide stilen er en anden snak, men det er unikt, frækt og passer perfekt til spillets undergrundstema. Kendere vil blive glad for at høre, at 29 ud af de 30 originale numre er med i denne HD udgave og man kan endda åbne op for tracks fra f.eks. Jet Set Radio Future. Lydeffekterne er fine, dog skratter Proffesor K’s stemme i mellemsekvenserne lidt, men det er til at leve med.
Jeg vil dog alligevel anbefale alle, specielt dem som ikke har haft mulighed for at spille originalen på Dreamcast, til at downloade den gratis demo på Xbox Live Marketplace, for det her er en helt speciel spiloplevelse, som der efterhånden er ved at være meget langt imellem – og det er en hyldest til kreativiteten i spilbranchen.
Jet Set Radio HD kan købes på Xbox Live Marketplace fra 19. september til 800 MSP.
Facebook
Twitter
