James Cameron’s Avatar: The Game

Årets største film har netop haft premiere i biograferne - og der følger naturligvis et spil med i kølvandet. Vi har set nærmere på James Cameron’s Avatar: The Game.

55 årige James Cameron har gjort det igen. Med hans nyeste film Avatar, rykker han igen grænserne for, hvordan film skal laves. James Cameron’s Avatar har været i produktion siden 1994 og det var meningen, at indspilningen af filmen skulle begynde lige efter færdiggørelsen af Titanic og at filmen skulle have haft premiere i 1999. Men teknologien, som skulle føre hans ambitiøse Avatar-vision ud i livet, fandtes ganske enkelt ikke på det tidspunkt, så projektet lå stille i nogle år. Nu, 10 år efter den oprindeligt planlagte premiere, har James Cameron fået gennemført sit livs måske største filmprojekt - og det siger ikke så lidt, når man taler om manden bag Titanic og Aliens filmene.


Som altid når en større film har premiere, ligger der også gerne et spil klar - og det gør der naturligvis også med James Cameron’s Avatar. Som de fleste ved, er spil baseret på film, af forskellige årsager, sjældent ret vellykkede. James Cameron’s Avatar: The Game er udviklet af Ubisoft fra Montreal i samarbejde med James Cameron og hans filmfolk - og det er faktisk en af de bedre film-til-spil konverteringer, selv om det bestemt ikke er uden problemer.

Spillet foregår omkring 2 år før handlingen i filmen og ligesom denne, udspiller spillet sig på planeten Pandora. Pandora er en særdeles smuk og frodig planet, der er beboet af Na’vi folket, nogle 3 meter høje, blå menneskelignende væsner, som lever i tæt harmoni med naturen. Menneskerne har naturligvis fået øjnene op for denne frodige planet og har sendt RDA (Resources Development Administration) tropper til Pandora, for at tømme planeten for alle dens resourcer - noget som Na’vi folket naturligvis ikke er begejstret for.

Man lægger ud med at spille som RDA-soldaten Able Ryder, som bliver sendt afsted til Pandora, for at deltage i kampagnen på planeten. Ryder finder dog hurtigt ud af, at RDA er i gang med at smadre den smukke planet og snart stilles han over for et svært valg; vil han fortsætte med at være tro mod sin arbejdsgiver og forstsætte med at høste Pandoras rigdomme, eller vil han slå sig sammen med Na’vi-folket og forsvare planeten mod de fremstormende RDA styrker.


Valget skal spilleren tage og derfra deler handlingen sig i to grene. Alt efter hvilken retning man har valgt, vil missionerne ændre sig tilsvarende - men desværre er forskellen på de to historieforløb ikke så stor som man kunne have håbet på. Den største forskel er egentlig blot udvalget af våben og nogle andre småting og det er ærgerligt. Man kunne have håbet på, at hvis valget var faldet på Na’vi siden, ville gameplayet været mere influeret af Na’vi folkets tætte bånd til naturen end tilfældet er - eller måske noget andet, som var unikt ved Na’vi-folket, der ville have gjort de to historieforløb mere forskellige. Der lægges op til, at spillet bør gennemføres både som RDA og som Na’vi - og det kan man også sagtens gøre, men man vil nok blive en smule skuffet over, hvor ens de to sider egentlig spiller.

Spillet er et tredje-persons actionspil, hvor man ser hen over skulderen på ens figur, meget ligesom i Gears of War. Man bliver sendt ud på en række forskellige missioner rundt omkring på Pandora - desværre minder missionerne mere eller mindre alle om hinanden. Afstandene på Pandora ret store, så hver mission indbærer ofte lange rejser over lange afstande og det kan være temmelig trættende at vandre frem og tilbage i skoven, kæmpe mod de samme fjender igen og igen, blot for at komme frem til selve missionen - og når missionen er gennemført, skal man ofte vandre hele vejen tilbage igen, for at fortælle sin overordnede, at missionen er gennemført. Man aktiverer dog nogle warp-punkter rundt omkring i spilverdenen, så man kan hoppe fra det ene punkt til det andet og dermed undgå en del af de lange vandreture, men de skal altså først aktiveres til fods, hvilket bestemt ikke er særlig underholdende.



Alt efter om man spiller som RDA eller Na’vi, har man adgang til forskellige våben og specielle egenskaber. Na’vi er naturens folk, så de bruger kraftige buer og pile, køller og andre nærkampsvåben, mens RDA skyder på alt hvad der rører sig, med deres maskinpistoler, granatkastere og flammekastere. Hver side har også en række ganske anvendelige specielle egenskaber, f.eks. kan RDA soldaten tilkalde luftbombardementer eller gøre sig usynlig i en kort periode mens Na’vi folket f.eks. kan bruge en sværm af insekter mod fjenden. Både våben, de specielle egenskaber og ens armering bliver opgraderet løbene igennem spillet.

Actionen kan være ganske hektisk og også moderat underholdende, men ødelægges lidt af den ringe tekniske side, som f.eks. betyder at man af og til bliver ramt selv om det ser ud til at fjenderne rammer ved siden af, man kan sidde fast i omgivelserne så man blot kan vente på at blive skudt så man kan komme fri og andre småproblemer, som nok ville have været glattet ud, hvis ikke lige spillet skulle have været ude i butikkerne samtidigt med filmens premiere.


Multiplayerdelen i Avatar er meget traditionel - men den fungerer fint. Her kan op til 16 spillere spille velkendte gamemodes over Xbox Live som Capture the Flag og Team Deathmatch. Man kan spille som både Na’vi og RDA, med alle de fordele og ulemper de to sider også har i historiedelen. Som en ganske sjov idé, har udviklerne indbygget et lille simpelt strategispil kaldet Conquest, som man får adgang til via warp-punkterne rundt omkring på Pandora. I Conquest skal man forsøge at overtage så meget af Pandora som muligt, ved at købe tropper og udstyr for de penge man optjener i historiedelen og fordele dem rundt omkring på en virtuel klode - og jo mere man overtager af kloden i Conquest, jo flere bonusser til helbred og ens våben får man så i historiedelen. Det er ganske sjovt at spille selvom det er uhyre simpelt - det virker dog lidt malplaceret, at man midt i en heftig ildkamp, pludselig kan spille et stille og roligt strategispil. Man kan vælge at ignorere Conquest delen helt og blot spille Avatar som et rent actionspil, hvis man hellere vil det.


Ubisoft har i mere end to år haft adgang til filmfolkenes materiale - og det ses tydeligt. Avatar ser fremragende ud og Pandoras tætte skove ser nærmest eventyrlige ud, med smukke vandfald, klipper, søer og vandløb, samt store og farverige planter, som mennesket aldrig har set magen til før. Omgivelserne er ikke blot til pynt, da en del af planterne er fjendtlige, specielt overfor RDA styrkerne. Giftige planter som spyr om sig med giftig grøn pollen og enorme kødædende planter er noget af det man bør undgå hvis man vil overleve på Pandora. Spiller man som RDA, begynder man at få lidt ondt i maven over, at man er med til at smadre denne smukke natur og udrydde det blå Na’vi folk, som blot vil beskytte deres planet. Skulle man være så heldig, at eje en fladskærm, som understøtter DLP 3D, kan man faktisk spille Avatar i ægte 3D - jeg har ikke selv haft mulighed for at afprøve det, men det lyder bestemt spændende, hvis man kunne opleve den smukke natur i 3D hjemme i stuen.

Lydsiden er som man kunne forvente det i et spil af denne type. Både soundtracket og lydeffekterne fungerer fint, mens stemmer godt kunne have været bedre. Skuespillerne fra filmen lægger desværre ikke stemmer til personerne i spillet - bortset fra Stephen Lang og Sigorney Weaver, der, ligesom i filmen, lægger stemmer til hhv. Miles Quaritch og Dr. Grace Augustine.


James Cameron’s Avatar: The Game er, måske lidt firkantet sagt, et traditionelt og noget ensformigt actionspil, pakket ind i en særdeles smuk og gennemført spilverden. Der er virkelig tænkt over denne verden og er man interesseret i at vide mere om planterne og dyrelivet på Pandora, eller om Na’vi folkets kultur og deres liv, kan man læse om det i det indbyggede Pandora-pedia, som virkelig er guf for ægte fans af James Cameron’s Avatar.

Når fascinationen af den smukke grafik og den unikke spilverden har lagt sig, ser man et mere middelmådigt actionspil dukke frem, med et temmelig ensformigt gameplay og nogle gameplaymæssige frustrationer, som f.eks. de lange vandreture og de tekniske problemer i actionsekvenserne. Der er dog ingen tvivl om, at hvis man synes godt om filmen og er sulten efter mere, så leverer Avatar: The Game præcis hvad det skal - og det vi da bestemt kunne underholde i nogle timer, specielt hvis man går efter at gennemføre spillet både som RDA og Na’vi. Forvent dog bare ikke den store spilmæssige oplevelse, men forbered dig på et smukt actionspil.