Uden at afsløre for meget, bunder spillets plot ikke direkte i filmens historie. I spillet støder flokken med Manfred, Diego og Sid på et gigantisk agern, fyldt til bristepunktet med lækker frugt. Piratbanden vi kender fra filmen, blander sig og mener at have fundet det først. Herefter starter der en dyst, i mange forskellige vinter OL inspirerede dicipliner imellem de to flokke, hvor det altså gælder om at vinde frugt. Ikke sådan vildt fantastisk fundet på, men det giver da trods alt mening i et barns univers, og det er umiddelbart nok i denne type spil.
Som sagt så går den vilde dyst i jagten på mangoer og bananer og det i form af en lang række mini spil. Der er mulighed for at spille igennem en historie, spille frit spil, eller multiplayer. Hver gang skal man vælge om man vil kæmpe for det frygtede pirat slæng, eller den lille flok med Manfred som leder. Spiller man historien, ja så skal man alle de små spil igennem, et af gangen, med små ret ligegyldige filmsekvenser blandet ind mellem konkurrencerne, som faktisk ender med at blive mere en plage end fornøjelse. Idéen er ok, for scenen er forskellig, alt efter hvilket hold som vinder, problemet er bare, at karaktererne nærmest står stille om et bål og snakker og det hele foregår på engelsk, så det er i hvert fald ikke ungerne, der er tænkt på her, hvis det var meningen det skulle være underholdende.
Frit spil fungerer fint, fordi her slipper man for filmene og man kan selv vælge de minispil ud, som er sjovest, for der er bestemt forskel på dem. Hvis man kigger på lignende Kinect titler, så er udvalget heldigvis bredt, der bliver kombineret godt mellem de meget aktive, hvor man f.eks. skal holde et løb i gang samtidig med at hoppe på det rigtige tidspunkt osv. og der er også de lidt mere rolige, men hvor koncentrationen er i højsædet. Mange af dysterne er faktisk direkte kopieret fra andre Kinect titler, nogle dog med lidt variation, andre direkte magen til, blot med mamutter og aber i en is verden, i stedet for ens avatar indsat i en tarzan bane.
I multiplayer ligner det pludselig noget og spillet begynder at komme lidt til sin ret. Her er mulighed for at arbejde sammen, eller selvfølgelig spille mod hinanden på hver sit hold. Man kan nøjes med at spille de sjoveste discipliner som curling med skildpadder på glatis, eller slalom med hver sin vaskebjørn ned af det snedækkede bjerg. Her er helt klart lagt op til et par timers ekstra underholdning, men det hele bærer desværre stadig præg af, at være et hurtigt anlagt Kinect spil, uden de store langtidsholdbare løsninger.
Istidens visuelle udtryk er, næsten som man forventer det af et film spil som dette, med en sabeltand nedad i kvalitet. Et eller andet sted betyder det måske ikke så meget, men de kantede former og kedelige farver kan ikke undgå at springe en lidt i øjnene og på godt jysk bliver det altså lidt træls at se på i længden. Lydsiden fungerer udmærket, jeg savner lidt mere stemning, men på den anden side har det hvad der skal til for at fungere. Ungerne er dog, som det ofte sker, overladt til sig selv, da der som sagt kun er engelsk tale. Heldigvis er der gode instruktions-billeder for hver disciplin og man kan hurtigt gætte sig til at der jo nok ikke helt har været budget til at gennemføre stemme indtaling på diverse sprog.
Der er intet nyt under isen i Ice Age: Continental Drift vi har godt og vel set alt før i andre Kinect spil, blot i andre udformninger end med forhistoriske dyr, der boltrer sig i is-landskabet. Der er stor mangel på originalitet og godt nok vækker spillet begejstring de første par spil foran Kinect sensoren, så glemmer selv børnene hurtigt alt om spillet, og det er for mig den største faktor i bedømmelsen, for hvis det dårligt nok kan holde ungernes interesse er det nok ikke pengene værd.
Facebook
Twitter
