Hitman: Contracts

Do ya feel lucky? Well do ya punk?

Uden Clint Eastwood ville der ikke være Dirty Harry, og uden IO Interactive ville der ikke være Hitman.

Jeg har aldrig rigtigt forstået, at ingen andre har fået ideen til et videospil om en lejemorders opgaver; Tænk engang alle de interessante spilelementer sådan et spil kunne indeholde. Stealth (selvfølgelig), action, på-kanten-af-stolen spænding, når man nærmer sig sit mål, og venter på at slå til mod offeret, udnyttelsen af spillets miljøer (lys, skygger osv.) således man kan snige sig rundt og være usynlig for sine fjender.





Så jo – jeg er glad for at nogen har villet lave et spil om en hitman; Og så skader det jo heller ikke, at det er en dansk spil udvikler, som står bag det.

Og IO Interactive har gjort det godt denne gang. Undertegnede har spillet begge de første Hitman spil, og jeg havde problemer med begge spil. Jeg syntes ikke helt at spillene kom til deres ret i udførelsen af dem. AI’en var meget barsk og meget hård, og spillene var ikke særligt tilgivende over for fejl. Specielt Hitman 2 var jeg nød til at give op overfor – jeg kunne simpelthen ikke gennemføre det, pga. inkonsistens i AI’en, som gjorde at uanset hvor påpasselig jeg var, med at bruge forklædninger m.m, så blev jeg altid opdaget i mit forehavende.





Heldigvis har IO tilsyneladende lyttet til mine bønner, for Hitman: Contracts retter nogle fejl, som gør spillet lækkert at spille.

Contracts er egentligt ikke en rigtig efterfølger til Hitman 2 og det er heller ikke en decideret forløber til det første Hitman. Contracts er nemlig et spil der foregår i flashbacks.





I spillets intro ser vi hitman vakle, hårdt såret, ind på et hotelværelse. Tydeligt mærket af sine sår, begynder han at tænke tilbage på sine forrige missioner. Det er her man som spiller kommer ind i billedet, og skal udføre de fordums missioner, som hitman ligger og tænker tilbage på.

En smart detalje er, at Contracts allerførste mission, tager plads i slutningen af det første Hitman – og så siger jeg i øvrigt ikke mere om den mission.





IO har desuden valgt at remake nogle af missionerne fra det første Hitman, og det ser jeg personligt ikke som nogen dum idé. Det er tydeligt at disse missioner, i Contracts, er en slags Director’s Cut’s om man vil, da de klart er forbedret ovenpå ditto i Hitman. I de nye variationer af disse missioner, kan man rigtigt udforske sine muligheder, og behøver ikke nødvendigvis være bange for, at blive slået oven i hovedet af spillet, fordi man f.eks kommer til at gå lidt for tæt på en politi betjent, i sin forklædning som piccolo.

Contracts sværhedsgrad er blevet synligt finpudset, og AI’en er ikke længere uendeligt aggressiv og ubarmhjertig overfor spilleren. Man har tre sværhedsgrader at vælge imellem, inden man starter spillet – Normal, Expert og Professional. Jeg vil anbefale at man starter med at spille på Normal, og så med tiden, arbejder sig op gennem sværhedsgraderne. På Normal er der masser af udfordring; Fjenderne er mistænksomme overfor dig, når du er i forklædning, og står man stille i for lang tid, i nærheden af dem, så kan de hurtigt begynde at klø sig i skægget, over din tilstedeværelse. Heldigvis kammer det ikke over i at blive unfair mht. fjendernes AI – de kaster sig ikke over dig med det samme, hvis du bliver hængende, og ved hjælp af en smart lille måler, nederst på skærmen, så kan man altid se hvor mistænksomme de er. Ryger måleren op i det røde, så kan man overveje om det måske var på tide at forlade ”the scene of the crime”.





Hvad AI’en angår, så bør man dog huske på, at laver man dumheder, og fjenden ser det, så er der ingen kære mor – man bliver straffet hvis man begår åbenlyse fejl og dumme ting, i nærheden af the bad guys. AI’en er slet ikke dum, så pas på – og ja; Det betyder at man ikke skal komme til at trække den lyddæmpede, overfor bartenderen i en snusket stripklub, udelukkende befolket af medlemmer fra den øst europæiske mafia..

Når det kommer til at man giver sig i kast med spillets missioner, så vil man opdage at alt næsten er ved det gamle. Blandt våbenene har man stadig sine trofaste Hard Ballers og sin lyddæmpede pistol + sin fiber wire. Fiber wiren er stadig blandt mine yndlings våben – der er ikke noget så tilfredsstillende som at snige sig ind på en fjende, bagfra, og helt lydløst ta’ ham ud. Et nyt våben er en kødkrog – den kan man lave interessante ting med. I Contracts er der kommet flere og andre våben til. Dirty Harry’s Magnum revolver har gjort sin entré, og der er kommet nogle flere automat rifler og shotguns med osse. Alt i alt er våben udvalget meget tilfredsstillende.





Man kan stadig bruge både 3rd person og 1st person views. 3rd person er klart at foretrække, når man vil bevæge sig uset rundt i spillets miljøer, da det er nemmere at ha’ overblik over hvad der foregår, og hvem der er i nærheden af én. Modsat er det tit sjovt at gå i 1st person når man er i ildkamp, da man kan se våbnet reagere i hænderne på hitman.





Det skal i hvert fald osse nævnes, at Jesper Kyd’s musik i Contracts, simpelthen er sublim – nøj hvor kan han bare lave musik. Læn jer tilbage og lyt til musikken på titelskærmen – det er virkelig stemningsfuldt. Musikken i selve spillet, består f.eks af electronica / techno i én bane, for derefter at koncentrere sig om noget der minder særdeles meget om Ennio Morricones tema fra The Thing, i nogle af de andre baner. Rock og pop figurerer andre steder i spillet. Jeg er meget glad for musikken i Contracts.

Grafisk har Contracts fået et lille løft, siden Hitman 2. Der optræder flere små flotte effekter i scenerne nu – bl.a er der i flere missioner nogle meget flotte lyseffekter samt røg effekter der osse springer i øjnene; Glæd jer til den morbide natklub scene, i en af spillets første missioner – det er som at spille en scene fra filmen Blade.





Lyden er tillige fornem. Våben lyder som de skal, og den voice acting som spillet har, er osse god. Jeg var specielt glad for de lokale accenter i en af missionerne. Aldrig har hollandsk lydt så skræmmende, og man finder hurtigt ud af hvordan man siger ”Skal du ha’ et par flade”, på hollandsk.





Frameraten er god – den holder sig på de 30 fps, men kan dykke lidt engang imellem, når der foregår nogle store ildkampe; Det er dog i småtings afdelingen.

Spillet er et rent singleplayer spil – det understøtter ikke nogen form for multiplayer, og Xbox Live er heller ikke understøttet.

Alt i alt vil jeg anbefale Hitman: Contracts til alle med hang til stealth baserede spil, men som osse kan li’ deres spil krydret med en gang pludselig action. Der er mange timers underholdning i Contracts, og bliver man færdig med det, så kan man altid starte forfra, på en højere sværhedsgrad – det er det værd.