Brætspil og andre familiespil har altid været en fast bestanddel af undertegnedes barndom. Dage, uger og ja vel nærmest måneder er blevet brugt med familie og venner over et spil kort, et brætspil eller lignende, indtil elektronikken for alvor tog over med dets ekstreme muligheder. Nu har Hasbro og Electronic Arts i samråd kombineret begge dele i deres Family Game Night koncept til Xbox Live Arcade.
Selve Family Game Night er et gratis program som kan hentes af alle på Xbox Markedspladsen. Konceptet kan bedst beskrives som et virtuelt gameroom, hvor den fra Toy Story kendte mr. Potatohead fungerer som guide. Man kan navigere rundt i rummet, tjekke sit pokalskab og opgradere sit inventar løbende. Disse pokaler og nye genstande til værelset skal dog naturligvis vindes igennem de mange spil, som Family Game Night tilbyder... Hvis man betaler.
Det primære er jo naturligvis spillene, og med en pris på 800 Microsoft Points pr. stk. er de også betalt. Man kan vælge imellem en række klassiske brætspil som f.eks. fire-på-stribe, sænke slagskibe og så det LUDO-lignende Sorry! som denne anmeldelse omhandler.
For den danske spiller, som endnu ikke har stiftet bekendtskab med Sorry! så kan man bedst beskrive konceptet som LUDO. Man har fire brikker som skal spilles ud fra start, køres rundt om spillepladen og i mål via en \"opløbsstrækning\". Den helt store forskel fra det LUDO vi kender er dog uden tvivl, at spillet ikke spilles med terninger, men med kort. Der findes kort fra 1 til 12, og så sorry! kortet.
Kortene har hver deres funktion og for at komme rundt lister jeg dem op her:
1: Ryk ét felt frem (kan bruges til at rykke en brik ud fra start)
2: Ryk to felter frem (kan bruges til at rykke en brik ud fra start). Giver en ekstra tur.
3: Ryk tre felter frem
4: Ryk fire felter tilbage
5: Ryk fem felter frem
7: Giver syv ryk frem. Kan opsplittes mellem to brikker men dog ikke bruges til at rykke ud fra start.
8: Ryk otte felter frem
10: Ryk 10 felter frem eller ét tilbage
11: Ryk 11 felter frem eller skift plads med hvilken som helst af modstanderens brikker
12: Ryk 12 felter frem
Sorry!: Lader dig rykke frem til hvilken som helst af modstanderens brikker og slå denne hjem.
Som det er kendetegnet fra LUDO kan man slå modstanderens brikker hjem ved at lande på dem. Derudover er der også en række forskellige \"fart-strækninger\" som giver din brik et gratis boost, samtidigt med at du slår alle modstanderbrikker på strækningen hjem. Den spiller der først har fået samtlige brikker i mål vinder spillet.
Foruden den traditionelle Sorry! udgave kommer spillet i en costum ekstraudgave, hvor der er tilføjet en række kort. Blandt andet kan man stjæle modstanderens kort, få rykket én brik ud hos samtlige spillere, køre en hel langside frem og fjerne samtlige brikker på vejen, skifte samtlige kort og slå de bedste brikker hjem hos modstanderne. Dette giver spillet en god kant og ekstra levetid, som der iøvrigt er behov for.
For det allerstørste spørgsmål er under hele spilforløbet, hvorfor i alverden man skal bruge 800 Microsoft Points på et spil, man i bund og grund kan spille i hjemmet ved hjælp af to ting som man finder i stort set samtlige danske hjem: Et spil LUDO og et sæt spillekort. Bevares, spillet fungerer, underholder og er ganske sødt - men essensen i disse spil er vel netop at det er familiespil, og ikke et spil der skal spilles alene eller online med fremmede spillere, på trods af at muligheden er der.
Det kan retfærdiggøres hvis man har to eller flere controllere i hjemmet, men ellers er spillet simpelthen for tyndt til at kunne forsvare sin pris i den midterste del af prisintervallet for Arcade spil - og de fleste vil nok føle at man med Hasbro Family Game Night Sorry! har købt en ferrari med en motor fra en gammel Suzuki Alto; overfladisk er det glinsende, larmende og selvpromoverende, men under overfladen er det blot et brætspil med lidt ekstra lir i form af en mr. Potatohead der hopper og danser på sidelinjen, 3D grafik og technobeats i så store mængder, at enhver diskotekstrampende teenager til sidst ville forlade dansegulvet i afmagt.
Kort sagt så bør man kun investere i Sorry! hvis man vitterligt kan se sig selv sidde og spille brætspil mod folk man ikke aner hvem er, vel at mærke foran flimmerkassen, eller alternativt hvis man har en familie, som er lige så tosset med Xbox 360 som man selv er. I så fald kan det give masser af underholdning.
Facebook
Twitter
