Nu er vi på en ny generation af Xboxen, og der er gået 13 år siden det første Halo-spil så dagens lys. Det efterlader lidt et problem, nemlig at nye Xbox-ejere ikke har haft mulighed for at få hele Halo-historien ind under huden, ligesom vi andre har fået i takt med, at spillene udkom til Xbox og Xbox 360. Dette råder udvikleren 343 Industries nu bod på med Halo: The Master Chief Collection til Xbox One, som indeholder de mest populære titler fra Halo-serien, nemlig Halo: Combat Evolved, Halo 2, Halo 3 og Halo 4. Dermed er der ikke nogen undskyldning for ikke at få oplevet - eller genopfrisket - historien i Halo, før næste kapitel udkommer i slutningen af 2015 i form af Halo 5: Guardians.
For dem, som endnu ikke har stiftet bekendtskab med Halo, så er spillet et førstepersonsactionspil, hvor man som supersoldaten Master Chief, der sammen med hans tro følgesvend, AI'en Cortana og en masse andre supersoldater, der går under den fælles betegnelse Spartans, kæmper en intergalaktisk kamp imod aliens, kaldet The Covenant. Historien igennem spillene er virkelig god og byder på både op- og nedture såvel som uventede drejninger i plottet - præcis som en god historie skal og bør være.
Halo: The Master Chief Collection indeholder altså hele fire spil, men to af dem er lidt specielle i og med, at de har fået en omfattende genopfriskning i forbindelse med deres individuelle 10-års jubilæer. Halo: Combat Evolved blev allerede genopfrisket tilbage i 2011 med Halo: Combat Evolved Anniversary, men har nu fået endnu en overhaling i forbindelse med udgivelsen på Xbox One. Halo 2 har fået en lignende opdatering, og spillet er dermed flottere end nogensinde, både når det kommer til lydsiden og til det grafiske. For at gøre det muligt at genopleve den originale oplevelse med de to spil, er det endvidere muligt at skifte imellem de gamle grafiske og lydmæssige indtryk og de nye, on-the-fly, ved bare at trykke på 'View' knappen på Xbox One controlleren. Halo 3 og Halo 4 er ligeledes blevet opdateret, dog ikke i samme grad som det er tilfældet med Halo 2, og det er ikke muligt at skifte imellem gammel og ny grafik. Fælles for alle fire spil er, at de nu kører i 1080p med 60fps - en ting som mange andre spil desværre ikke har formået på Xbox One endnu.
Alle fire spil, som kan gennemspilles individuelt men startes via et fælles interface, indeholder alle de ting, som de oprindelige spil gjorde. Det betyder, at du eksempelvis kan hygge dig med co-op kampagnen fra Halo 4 eller prøve kræfter med de i alt 10 forskellige "Spartan Ops" episoder, som ligeledes udkom til Halo 4. Hvis man har lyst, kan man også give sig i kast med en række foruddefinerede playlister, som gør det muligt at prøve et udpluk af forskellige missioner fra de enkelte Halo-spil - eller man kan via 'Cross-Game' playlisterne prøve et udsnit af forskellige missioner på tværs af alle fire titler.
Hvis jeg skal nævne en negativ ting ved denne genudgivelse af Halo, så er det, at styringen stadig er den samme som da de pågældende spil udkom. Det får den - til at starte med - til at føles en smule akavet, og jeg fik kastet en del granater, når jeg forsøgte at zoome ind med min riffel - en ting der jo er muligt i de fleste spil i dag, men som ikke fungerede på samme måde i Halo. En anden ting der til tider irriterede mig er spillets checkpointsystem. Det er lidt kikset, at hvis man vælger at genoptage sit spil eksempelvis dagen efter, at man sidst spillede, så starter man konsekvent forfra på banen, som man ellers måske var nået halvvejs igennem, dette på trods af, at man mange gange igennem banerne møder checkpoints, hvor spillet gemmer. Dør man derimod, imens man er i gang med en bane, så starter man tilbage fra det sidste checkpoint som forventet.
De fleste Xbox-fans, som har været med længe nok til at have spillet Halo: Combat Evolved og Halo 2, vil nok give mig ret i, at netop multiplayerdelen i disse to spil i høj grad har været med til at opbygge kernegruppen af spillere i de tidlige år på Xbox konsollerne. Jeg husker tydeligt, hvor mange timer jeg brugte i det første Halo, hvor mine venner og jeg satte konsoller op i et lokalt netværk og spillede imod hinanden på baner som Battle Creek, Sidewinder, Blood Gulch og Wizard. Det hele fortsatte da Halo 2 udkom, og der blev det også muligt at spille imod hinanden over Xbox Live - her var det baner som Zanzibar, Beaver Creek og Midship, der var populære.
Derfor var jeg selvfølgelig meget spændt på et gensyn med netop multiplayerdelen, der ligesom historiedelen af spillene er ganske omfattende. Der er over 100 forskellige multiplayerbaner med i spillet. Blandt andet er der nu baner med i Halo: Combat Evolved, som ellers kun var udgivet til PC, og for Halo 2 gælder det, at nogle af banerne både er tilgængelige i deres originale udgave og i en opdateret og mere tidssvarende udgave. Der er også mulighed for at spille private kampe, og ligeledes kan du modificere banerne i Halos baneværktøj, Forge, dette gælder dog kun for Halo 2, 3 og 4. Til sidst er det værd at nævne, at en af de banebrydende muligheder, som vi så vidt jeg husker så først i Halo, nemlig muligheden for at gense sine kampe i Theater, ligeledes er at finde i Halo: The Master Chief Collection.
Desværre fungerer multiplayerdelen ganske enkelt ikke som den skal. Selvom 343 Industries siden udgivelsen har udgivet flere patches, som blandt andet skulle forsøge at rette op på problemerne med at finde andre at spille med, så er det endnu ikke lykkedes til en grad, der bare er nogenlunde tilfredsstillende. Det betyder, at man ofte oplever at ende med at bruge alt for lang tid på at finde modstandere, og i rigtig mange tilfælde bliver man smidt ud af lobbyerne før kampene går i gang - hvilket resulterer i, at man havner på en uforklarlig "Game Over" skærm og efterfølgende skal i gang med at søge efter nye modstandere. Der er også en række andre fejl, når man først er kommet i gang med at spille en omgang multiplayer - eksempelvis kan man ikke se, hvor mange drab man har lavet, når man trykker på 'View'-knappen - felterne som ellers burde vise dette tal er bare tomme.
Det er i sandhed synd og skam, at de ikke har formået at få lavet multiplayerdelen ordentligt, da det jo ellers er en af de ting, som Halo-spillene i det store hele aldrig har haft de store problemer med. At der fortsat er problemer her tre uger efter udgivelsen, gør at jeg efterhånden er begyndt at tvivle på, om de nogensinde får løst problemerne. Det andet problem er, at hvis de rent faktisk får dem løst - så har en stor del af de spillere, som ellers ville have spillet det online, nok opgivet for lang tid siden.
Grafisk er spillet selvfølgelig rigtig flot, dog uden rigtigt at kunne matche nutidens spil, men det har uden tvivl heller ikke været meningen med disse genudgivelser. Som tidligere nævnt er det primært Halo 2, der har fået den helt store overhaling, og her udmærker de mange mellemsekvenser sig særligt. De er virkelig godt lavet og super flotte, og selvom de selvfølgelig ligner dem fra det oprindelige spil, så er nogle af dem faktisk en anelse længere. At alle fire spil er opdateret til at køre i 1080p ved 60fps er selvfølgelig også et kærkomment plus.
Lydsiden af Halo er ganske enkelt formidabel, jeg vil faktisk påstå, at jeg i nogle tilfælde får gåsehud af baggrundsmusikken, som helt sikkert hiver nogle gamle minder frem hos mig. Jeg tror faktisk ikke, at jeg ville kunne høre et musikstykke fra særligt mange andre spil og så kunne sige, hvilket spil musikken er fra - det er der ingen tvivl om, at jeg kan med Halo. Ligesom det grafiske er blevet opgraderet i Halo 2, så gælder det samme for lydsiden, hvor blandt andet våbnene har fået en federe lyd. Alt i alt er lyden som altid en virkelig lækker og til tider ganske intensiv oplevelse.
Den samlede holdbarhed igennem de fire Halo-titler må siges at være ganske omfattende - man får virkelig meget for sine penge, når man køber Halo: The Master Chief Collection. Gennemspiller man alle fire historier i rap, skal man igennem i alt 46 missioner, og det kræver altså, at man smider et ganske stort antal timer efter spillet - omvendt vil man også være rigtig godt underholdt igennem hele oplevelsen. Hvis ellers multiplayerdelen havde virket som den skulle, så ville der selvfølgelig have været endnu flere timer gemt i den del.
Alt i alt synes jeg, at Halo: The Master Chief Collection er en rigtig fed opsamling, som udkommer på det helt rigtige tidspunkt. Det er fedt at få et gensyn med spil, som man tidligere har brugt en masse tid på, og for nye spillere er det et oplagt tidspunkt at få gennemspillet historien i de fire spil. Hvis man tager prisen for hele herligheden med i ligningen, så er der tale om et rent røverkøb, hvor man får fire rigtig gode spil for prisen på blot et spil.
Som sagt virker multiplayer desværre ikke som den skal, men på trods af det, synes jeg absolut stadig at denne genudgivelse er værd at smide penge efter. Man skal dog være klar over, at hvis man køber den for at hygge sig med multiplayer, så er det ikke noget, der giver en særlig god oplevelse lige i øjeblikket, og det trækker selvfølgelig en anelse ned i spillets karakter.
Se vores sammenligning imellem Halo 2 og Halo 2 Anniversary her
Facebook
Twitter
