Guitar Hero: Greatest Hits

Anmeldt af: Morten Skou - 16. juli 2009 - kl. 07:56
Del denne artikel:
12 0

For ganske kort tid siden udkom Guitar Hero: Metallica, og det nyeste skud på stammen er det nye Guitar Hero: Greatest Hits, som indeholder de bedste sange fra de forrige Guitar Hero udgivelser.

Spiludvikleren Neversoft og Activision spytter efterhånden Guitar Hero spil ud i en lind strøm. For ganske kort tid siden udkom Guitar Hero: Metallica, og det nyeste skud på stammen er det nye Guitar Hero: Greatest Hits, som indeholder de bedste sange fra de forrige Guitar Hero udgivelser.

Det er nok de færreste, der i skrivende stund ikke har hørt om Guitar Hero eller lignende spil, og dermed ikke ved, hvad de går ud på. Men skulle du have boet under en sten de sidste par år, så er her en kort opsummering. De første par udgaver af Guitar Hero gav, som titlen antyder, spilleren mulighed for at fyre den af foran fjernsynet på en plastikspade som enten guitar eller bas. Fra og med Guitar Hero: World Tour blev det muligt ligeledes at spille på trommer eller synge. Spillet foregår på den måde, at man ud fra en liste over sange vælger, hvad man vil spille, og derefter skal man forsøge at ramme de rigtige knapper, imens tilsvarende farvede dimser kører ned over skærmen – det hele selvfølgelig imens nummeret, man har valgt at spille, bliver fyret ud i lokalet.






De tidligere udgaver af Guitar Hero led under, at størstedelen af numrene var såkaldte covernumre, altså numre, der ikke var udført af de originale kunstnere. Dette er der blevet rettet op på i denne udgave, dermed er alle numrene originale indspilninger med de rigtige kunstnere.

I lighed med Guitar Hero: World Tour og Guitar Hero: Metallica er der mulighed for at spille op til fire spillere på forskellige instrumenter i samme band. Dette er uden tvivl den største nyhed, da numrene, som er med i spillet, udelukkende har været lavet til guitar tidligere. Har man prøvet de tidligere udgaver, vil man ligeledes opdage, at alle noderne har fået en opfriskning, og at sværhedsgraden desværre er blevet sænket en smule.

Spillet indeholder som altid muligheden for at spille karriere, både online og offline, quickplay og lokalt head to head. Vil man spille imod andre online, er der også rig mulighed for det i form af en lang række forskellige spillemodes, eksempelvis Face-off, 2 vs. 2 guitar, band vs. band og en lang række andre.






Der er 48 forskellige numre med i spillet med en lang række forskellige kunstnere, blandt andet Aerosmith, Alice in Chains, Boston, Deep Purple, Foo Fighters, Iron Maiden, Kiss, Lynyrd Skynyrd, Nirvana, Ozzy Osbourne, Slayer og mange flere. Numrene er samlet fra Guitar Hero, Guitar Hero 2, Guitar Hero 3, Guitar Hero Aerosmith og Guitar Hero 80’s.

Vil man lave sin karakter lidt mere unik, er der mulighed for at ændre på en lang række parametre, der angiver udseendet, beklædningen samt instrumenterne på de forskellige karakterer – man kan også lave en ny karakter helt fra bunden.

Der er ligesom i Guitar Hero: World Tour og Guitar Hero Metallica også mulighed for at lave sine egne numre i lydstudiet. Desværre er der ingen forbedringer på denne front, hvilket betyder, at det er meget problematisk at lave nogle ordentlige sange. Det samme gælder for de sange, man kan hente ned, som er lavet af andre spillere – kvaliteten er ganske enkelt for lav.






Har man spillet de forrige udgivelser I serien, så er Guitar Hero: Greatest Hits ikke værd at bruge sine penge på, specielt ikke hvis man stadigvæk har de andre stående på hylden. Reelt er spillet bare Guitar Hero: Metallica med noget andet grafik og en ny setliste. Går man derimod og overvejer at anskaffe sig et af Guitar Hero spillene, så er Guitar Hero: Greatest Hits et ganske godt bud – men i bund og grund afhænger det selvfølgelig af, hvilken musiksmag man har.
Fakta
Guitar Hero: Greatest Hits

Guitar Hero: Greatest Hits

PlatformXbox 360
UdviklerNeversoft
UdgiverActivision
Spillere4-8
Udgivelsesdato26-06-2009
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 3
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:8.0
Grafik:7.0
Online:8.0
Holdbarhed:6.0
Overall 7.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.