Grand Theft Auto V

Anmeldt af: Jakob Helms Andreasen - 29. november 2014 - kl. 02:19
Del denne artikel:
9 6

Der er solnedgang i horisonten, rockmusik på stereoanlægget og sportsvognens motor lyder som en kælen kat. Pistoler er fremme, vi skyder hektisk, politiet er lige bag os og vi har sækkene fra en pengetransport i skødet. Velkommen tilbage til Los Santos.

Åh, Los Santos. En by der kun er rig på én ting: Muligheder. Hvor den amerikanske drøm stadigvæk lever i bedste velgående. Hvor det eneste der gælder er hurtige biler og lettjente penge og hvor moralske skrupler er en by på den anden side af havet. Byen hvor vi møder nogle af de mest interessante figurer vi længe har set. Lad os kaste os ud i det.




Med historiedelen i Grand Theft Auto V har Rockstar North overgået sig selv helt og aldeles. Der er fokus på tre personer, og man får lov til at spille som alle tre: Michael, en pensioneret bankrøver og familiefar, som bliver trukket tilbage i det kriminelle liv. Franklin, en ung sort fyr fra ghettoen, som møder Michael og pludselig får chancen for at rykke op i en ny kriminel klasse. Sidst, men ikke mindst, har vi Trevor, en vanvittig voldspsykopat med et voldsomt misbrug af metamfetamin, som mener at Michael skylder ham en hel del.

De tre personer giver flere facetter til historien, og gør, at man bliver trukket gennem hele San Andreas' kriminelle underliv, lige fra juvelrøverier for flere millioner dollars og køreture i stjålne sportsvogne, over heroinhandel og likvideringer i ghettoen, til våbensmugling over den mexicanske grænse og produktion af metamfetamin. De tre figurer er utroligt velskrevne og flerdimensionelle; selvom Trevor mest af alt fremstår som en følelsesløs fyr med alt for kort lunte, så har han også sine emotionelle øjeblikke, som da han fortæller Franklin om sin svære barndom. Figurerne lærer virkelig hinanden at kende og historien tager os ud på et eventyr med tre kriminelle fyre på jagten efter den amerikanske drøm.




At man har tre personer at rykke rundt på gør også, at Rockstar har kunnet tage spillets missioner op på et højere niveau. I mange af missionerne har man nemlig flere af hovedpersonerne med, og kan skifte hvem man styrer. Det spiller fantastisk, når man skifter frem og tilbage mellem to af figurerne, som er fanget i midten af et skyderi, eller når Michael og Franklin trykker speederen i bund og ræser efter Michael’s yatch, som er blevet stjålet – hvilket for øvrigt er en af de bedste missioner vi har set i et sandkassespil meget længe.

Ud over de almindelige missioner er der også de tilbagevendende Heists – store kup, som består af flere planlægningsmissioner, som ligger op til en storslået mission med høje indsatser. Det hele går op i en højere enhed, når Franklin står klar som snigskytte, Michael sniger sig hen ad et skibsdæk og planter bomber, og Trevor er klar til at tage sig af byttet – mens man som spiller selv vælger, hvem man vil styre, og hvornår man vil gøre det. Med varierede missioner og så ekstremt godt et design har Rockstar ramt sømmet perfekt på hovedet og slået det hele vejen igennem fladen.




Los Santos er så stor en by, at den næsten føles overvældende – og så er den proppet med aktiviteter. Der er noget for enhver smag – flyvetræning, racerløb på både jord og vand, en håndfuld forskellige muligheder for at dyrke sport og meget, meget mere. Faktisk så meget, at mængden af muligheder til tider kan være overvældende, men det bliver aldrig svært at finde rundt i. En af de allerbedste muligheder, som der er i Los Santos er også, at lade være med at vælge. Ikke vælge flyræs eller druktur med drengene. Selv når man bare kører rundt i byen med frie hænder og god musik, eller går en tur langs stranden på egne ben, så føles byen stor og levende – specielt når der sker diverse ting, som for eksempel et røveri, mens man går forbi. Selv når man kommer ud i den mere øde del af San Andreas-området føles spillet befolket. Landevejen er ikke overrendte, men heller ikke øde. Gaderne er måske tomme, men det lokale værtshus er altid fyldt. Stemningen herude bliver fanget næsten lige så godt som den i byen, og det er godt gået, at få to meget forskellige miljøer til at spille så godt sammen. Det er tydeligt, at virkelighedens Los Angeles har været en model, og resultatet er en troværdig storby, som det er svært at slukke for.

Nu sidder jeg og lovpriser Grand Theft Auto V, og det skal der være plads til. Det er ikke et perfekt spil, men man skal ned i småtingene for at finde de detaljer, som ikke er optimale. For eksempel kunne historiedelen godt trænge til flere stærke, kvindelige figurer – der er faktisk flere kvinder på spillets indlæsningsskærme, end der er interessante kvinder i spillet. Spillet fungerer helt fantastisk alligevel, men det er spøjst at se så fantastisk et persongalleri, med flerdimensionelle personligheder og en masse forskellige baggrunde på den mandlige side, og så husmødre, sekretærer og sexobjekter på den kvindelige side. Det er et fåtal af dem, som ikke står i skyggen af en mandlig figur, og de ville ikke fungere, hvis denne var fjernet. Det ville klæde spillet meget – eller næste spil i serien, eller en udvidelse, for den sags skyld – at have nogle stærke, kvindelige figurer, som står på deres egne ben.




De fleste af jer bemærkede nok, at Grand Theft Auto V også udkom til Xbox 360 sidste år. Der er naturligvis et par nye muligheder her på Xbox One, som Rockstar har gjort særdeles godt brug af. Den største ændring er muligheden for at spille spillet i et førstepersonsperspektiv, hvilket fungerer overraskende godt, på trods af at der ikke er ændret i styringen eller lignende. Det føles forholdsvis realistisk og er noget af en oplevelse – specielt når man er involveret i trafikuheld og det hele lige pludselig vender på hovedet, når bilen ruller hen ad motorvejen. Førstepersonsperspektivet får ikke spillet til at føles som et førstepersons skydespil, men snarere som en simulator. Det er specielt tydeligt, når man kører i bil eller flyver, at det er simulationsfølelsen der er sigtet efter, og det er ikke unormalt at ende en lille smule køresyg efter en voldsom tur. Den er en sublim tilføjelse og bør uden tvivl prøves, omend det alene ikke gør, at man skal vende tilbage til Los Santos.

Mange husker nok de nye vibrationsmotorer i skulderknapperne på Xbox One-controlleren, som Microsoft har snakket meget om. Med dem skulle det være muligt at skabe mere ”retning” i de vibrationer der er, og det skulle spilleren jo gerne kunne mærke – og det kan man i den grad i Grand Theft Auto V. Det virker måske ikke som en stor, spilændrende ting, men det er en sand fryd at kunne mærke individuelle vibrationer forskellige steder i controlleren, når man kører over en kantsten i en bil – en vibration per hjul. Ligeledes kan man via vibrationerne nu mærke, hvilket våben i våbenhjulet man vælger, og får et dejligt lille tryk i fingerspidsen, når man trykker aftrækkeren i bund. I forhold til mange andre spil har Rockstar North lagt meget energi i denne del af spillet, og det giver pote.

De mere end 150 nye sange, en række af nye våben og køretøjer og den ekstra kraft, som kommer med Xbox One, er også en god tilføjelse. Det er rart at se mere trafik på gaderne end tidligere, og Grand Theft Auto V ser bedre ud end før – hvilket er helt fantastisk, for det er et utroligt kønt spil. Til tider har det sine skavanker , for eksempel når man er helt oppe i luften med en helikopter og kigger ned på nogle træer, eller når man ræser henover en øde bakke i midten af ingenting og kigger på græsset, Det er dog intet i forhold til hvor kønt det er, når man kører oppe på en bjergvej og kan se solens sidste stråler ramme den anden side af dalen, kører på motorvejen og beundrer de skønne biler, eller er midt i en af de mange andre aktiviteter, man nu kan have gang i.




Sidst vi besøgte Los Santos manglede der stadigvæk noget: Onlinedelen. Her starter man fra bunden og arbejder sig opad i det kriminelle miljø, ved at udføre diverse jobs for forskellige personer – såsom at stjæle biler. Der er rig mulighed for at boltre sig med en masse andre mennesker i Los Santos og røve en kiosk, stjæle en bil og køre ræs, eller bare more sig med en ganske normal omgang Team Deathmatch, som faktisk er yderst velfungerende. Man stiger i levels og kan købe flotte biler eller lejligheder, men i sidste ende føles det forholdsvis meningsløst, for man er stadigvæk bare en kriminel fyr på Los Santos gader, som kan forvente at blive skudt af en anden spiller når som helst.

Grand Theft Auto Online lider alvorligt af en mangel på struktur og følelse af progression – det er bestemt sjovt at spille med andre mennesker, men på trods af forsøgene formår Rockstar North simpelthen ikke at gøre det belønnende at bevæge sig opad i en symbolsk rangstige. Det kunne have været interessant, hvis ens kriminelle gøremål og livsstil var steget i takt med ens level, indtil man følte, at man havde indtaget en vigtig rolle i en kriminel organisation, eller i det mindste bare havde bevæget sig væk fra hurtige biler og meningsløse skyderier i ghettokvarteret.




Med op til 30 personer i samme spil er det nærmest paradoksalt, at Los Santos her føles mere tom og død, end normalt – der er simpelthen ikke lige så mange aktiviteter, som der er, når man spiller alene og 29 andre spillere kan ikke fylde det tomrum, som der opstår, når man fjerner Michael, Franklin, Trevor og mange af de andre sjove figurer fra historiedelen. Et par stykker af dem møder man også i onlinedelen, men de fylder alt for lidt og fremstår personlighedsløse i forhold til det, man oplever, når man sidder alene med dem.

Det er en okay glassur på lagkagen, men man kommer hurtigt til at savne de fantastiske figurer fra historiedelen, og de ekstra muligheder som offline-udgaven af Los Santos har. Det er svært for Grand Theft Auto Online lige fra starten af, for uanset hvordan man vender og drejer det, så kommer det til at stå i skyggen af selve Grand Theft Auto V – også selvom at Rockstar North har gjort mange ting for at adskille de to, blandt andet på navnet. Det er lykkedes dem at få det til at føles, som om det ikke helt er en del af Grand Theft Auto V, men Grand Theft Auto Online ender med at stå tilbage som den akavede lillebror, der aldrig kan overtage storebrorens plads i rampelyset.




Der er ingen tvivl om, at Grand Theft Auto V er et af tidens mest storslåede, spændende og fantastiske spil – heller ikke nu, hvor spillet har været ude på de gamle platforme i et år. Det har stadigvæk en fantastisk historiedel, som drager spilleren igennem flere af Los Santos kriminelle miljøer med nogle utroligt velskrevne karakterer, en veludviklet storby man kan lege rundt i lige så tosset man vil, proppet med vidt forskellige aktiviteter, og på toppen af det hele står en fin online-del. Med nogle gode nye muligheder og den ekstra kraft fra Xbox One er Grand Theft Auto V tilbage endnu bedre end før, og det er vi også – tilbage i Los Santos, og det kan man ikke andet end at elske.
+ Fantastisk persongalleri, enorm og spændende verden, velskrevet historie, god grafik
For få interessante kvindelige karakterer, adskilt online-del formår ikke at leve op til hoveddelen.
Gameplay:10
Grafik:9.5
Online:7.0
Holdbarhed:10
Overall 10
Log ind og stem
6
Der er 6 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.