Som titlen på Grand Slam Tennis 2 siger, så er spillet bygget op omkring de fire Grand Slam turneringer; Wimbledon, French Open, Australian Open og US Open. Målet er at føre sin spiller til tops indenfor en periode på 10 år, det være sig en af de virkelige spillere der er til rådighed eller en figur man selv bygger op.
Der er selvfølgelig nogle testturneringer, samt et bredt udvalg af træningstyper, så du har mulighed for at forfine dine slag. EA har forenklet styringen en del, i forhold til hvordan jeg husker tennisspil. Således styrer du din figur med venstre styrepind og typen af slag med højre styrepind. Tryk nedad for at skyde en baghånd og opad for forhånd og med samme pind styrer du retningen af slaget og alt afhængigt af hvor hurtigt du bevæger styrepinden bliver slaget hurtigt eller langsomt - systemet kaldes "Total Racquet Control" og det lyder måske lidt indviklet, men er i praksis utrolig nemt at gå til.
Ulemperne ved styringen er dog, at det engang imellem virker som om den ikke helt reagerer sådan som du har tiltænkt det, og ender med ikke at skyde bolden i den retning du ønsker eller værre endnu, at du slet ikke rammer. Dette kan især være en kilde til frustration i de lidt sværere kampe.
Spillet handler selvfølgelig om at du som spiller skal vinde de fire Grand Slam titler. Og på denne måde er der fin variation i typen af spil du kommer til at spille, da de alle varierer i type af underlag. Desværre minder omgivelserne en del om hinanden, og spillet leverer da heller ikke den store grafiske nytænkning. Der er dog en god mulighed for at spille nogle af de klassiske tenniskampe, som for eksempel John McEnroe mod Björn Borg, som jo er guf for dem der kan huske kampen mellem de to.
Lydsporet er leveret udelukkende af Paul Van Dyk, som efterhånden er en veteran hos EA. Det er fint hvis man kan lide ham, personligt synes jeg musikken hurtigt går hen og bliver lidt ensformig. Heldigvis kan man gå ind i tracklisten og fjerne de mest irriterende numre, eller simpelthen slå musikken helt fra. Tennisstjernerne Pat Cash og John McEnroe leverer kommentarer til kampene, men gentager desværre sig selv alt for ofte.
Rent grafisk er der ikke så meget at komme efter - spillerne ligner til en vis grad deres virkelige forbilleder, men ser alligevel ud som om de er variationer af den samme mannequindukke. Animationer kan være lidt stive og viser sig især når du spiller kampe, hvor din spiller kan bevæge sig i nogle underlige ryk på sin vej hen mod bolden.
Det er yderligere et irritationsmoment at hver afsluttet bold, markeres ved et stort ESPN logo, der løber over skærmen inden du ser replayet, for så at dukke op igen når replayet er færdigt. Det virker måske som en lille ting, men spiller du en kamp i et højt tempo med mange skift, så vil du opleve det som et forstyrrende element, da man ikke kan slå funktionen fra, men allerhøjest trykke sig lidt hurtigere forbi den.
Turneringsmenuen lider også under en frustrerende opbygning, for eksempel insisterer spillet på et opbygge et "træ" med alle spillere i turneringen. Dette "træ" bliver opdateret efter hver kamp du har spillet, for på den måde at udregne hvilken spiller du skal møde næste gang. Ganske logisk, men en kedelig og unødvendigt tidskrævende animation, som man ikke selv har mulighed for at påvirke.
Som altid i sportspil, er det vigtigt med en god træningsdel der giver mulighed for at lære spillet og de forskellige skudtyper at kende. Grand Slam Tennis 2 indeholder også en ganske stor træningsdel, der lover dig muligheden for at lære spillet at kende til bunds. I praksis viser det sig dog, at denne træningsdel ikke er særlig instruerende, udover et par linier på skærmen inden man går i gang. Jeg savner en lidt grundigere indføring i brugen af de forskellige typer slag, samt konstruktive forslag til hvad man kan gøre bedre når man fejler.
Der er selvfølgelig en form for masochistisk underholdning i at blive svinet til af John McEnroe, som giver at par smagsprøver på sit eksplosive temperament hvis man ikke gør det ordentligt, men reel tennistræning kan man ikke kalde det.
Hvis singleplayer delen kan være lidt triviel og frustrerende, er multiplayer delen til gengæld spillets stærkeste kort. Her er der mulighed for at spille hurtige kampe mod tilfældige spillere, eller sætte en hel turnering op, hvor man selv har indflydelse på alle forhold undervejs. Det fungerer upåklageligt, dog oplevede jeg enkelte problemer med bolde der tilsyneladende sprang op fra jorden, efter at have ligget stille og spillere der kunne bevæge sig ekstremt hurtigt fra den ene ende af banen til den anden - men det hører absolut til sjældenhederne og jeg tror de fleste af dem kan afskrives som følge af en lettere ustabil netforbindelse.
Alt i alt ender Grand Slam Tennis 2, som et godkendt sportsspil, der dog ikke hæver sig væsentligt over gennemsnittet. Set med danske øjne trækker det også ned at der ikke er mulighed for at spille som Caroline Wozniacki, som ganske vist har sin første Grand Slam titel til gode, men når nu spillet har andre spillere uden Grand Slam titler i bagagen er der ingen undskyldning for at udelade en af verdens bedste tenniskvinder.
Som nævnt i indledningen er Top Spin naturligvis også en hård modstander og personligt havde jeg set meget frem til den forenklede styring af skuddene med én styrepind, men jeg må også erkende at det i længden simpelthen bliver lidt kedeligt at spille Grand Slam Tennis 2. Det er ganske vist nemt at styre dine skud, men rent praktisk er der ikke den store forskel på hvordan de eksekveres og kombineret med et gameplay, der ikke byder på de store overraskelser føler jeg ikke at man får fuld valuta for pengene med Grand Slam Tennis 2.
Facebook
Twitter
