Spillet tager overraskende nok sted i Gotham City, men det er bestemt ikke den mørke, dystre og seriøse stemning som de fleste vil kunne genkende fra de seneste Batman film, tværtimod er det en lys, faverig verden spækket med skæve personligheder. De to spilbare fraktioner består af lettere forskruede fans af Batman og Jokeren, der i disses fravær kæmper om at overtage byen. Forestil dig en flok cosplayere, som lige er flygtet fra en sindssygeanstalt, og du vil have et godt billede af, hvordan personerne i spillet er. Monolith har gjort et virkelig sublimt stykke arbejde med at fylde dette spil med charme og personlighed, og karaktergalleriet er yderst morsomt. Humoren i de få mellemsekvenser spillet har i forbindelse med åbningssekvensen og spillets tutorial, er fantastiske og det er på det nærmeste en skam at spillet kun byder på online kampe, da disse sekvenser holder et så højt niveau.
Gotham City Imposters kan på overfladen nemt ligne endnu en klon af Call of Duty, blandet med en lidt anden grafisk stil, men det vil være en skam. Der skal ligesom i de fleste online skydespil i dag tjenes erfaringspoint ved at dræbe andre spillere, eller opfylde målene som de forskellige spiltyper stiller. Spillet byder på et ganske standardiseret udvalg af spiltyper, Team Deathmatch, Domination og Sabotage, de to sidstnævnte indeholder dog nogle fine små tvists. I Fumigation (Domination) gælder det selvfølgelig om at holde et "flag" i et vidst tidsrum, og langsomt bliver der bygget en måler op. Når denne rammer de 100% bliver der enten undsluppet en sky af giftgas hvis man spiller som Jokerne og en flok dræberflagermus hvis man spiller som Batmændene. Både giftskyen og dræberflagermusene dræber alle på modstanderholdet og dette er små detaljer, men gode påfund som passer fint til universet. Spiller man derimod Psych Warfare (Sabotage) vil begge hold kæmpe om at få fat i et batteri, som så skal transporteres til modstandernes base, hvorefter det skal indsættes i en propaganda-maskine, når dette er gjort vil modstanderholdet være ude af stand til at bruge deres våben og evner, men kan dog stadig udele lussinger, som dræber med det samme.
Spillets kontrolsystem kan igen let forveksles med Call of Duty, hvilket dog for mit vedkommende kun er godt. Styringen er utroligt præcis, våbnene i spillet har en tilfredstillende fornemmelse, og jeg følte mig godt underholdt når jeg mejede modstanderne ned, og som helt basalt skydespil, byder Gotham City Imposters på en virkelig, virkelig en solid oplevelse. Heldigvis er det ikke bare Call of Duty i en anden indpakning, hvilket i høj grad er grundet tilføjelsen af gadgets, som blandt andet inkluderer en grappling gun, rulleskøjter og et par vinger, som ved hjælp af luftstrømme lader dig svæve rundt i banerne. Disse mekaniker er ganske geniale, og var en af grundende til at jeg fandt dette spil så underholdene. Det faktum at jeg kunne flygte fra kampe eller angribe andre spillere fra helt nye vinkler, hver eneste gang jeg spillede på en af de fem baner var fantastisk, og gør hver eneste runde til en ny oplevelse.
Selvom størstedelen af spillets struktur altså er bygget op omkring den model Call of Duty nærmest har taget patent på, og som så ufatteligt mange andre skydespil har ladet sig inspirere af, så ligger der nogle spændende ting gemt under overfladen. Erfaringspointene kan ikke kun bruges til at åbne for nye modifikationer til diverse våben, samt våbnene selv, der udover en masse halvkedelige standardvåben, også byder på stilistisk federe våben såsom en frysekanon. Når man opnår et vidst antal levels, får man tildelt nøgler som sjovt nok kan bruges på at låse op for genstande i specifikke kategorier, eksempelvis våben, gadgets og fun facts (perks). Der er dog også åbnet for en helt ny kategori, da man kan udstyre sin karakter med forskellige ansigter, kropstyper, som har indflydelse på, hvor hurtigt man bevæger sig og hvor mange skud man kan tage imod, og endda ændre stemmen på sin kreerede figur.
Spillets unlock-system er en lille genialitet i sig selv, og et af de dybere jeg længe har set. Dette er endda inden jeg overhovedet har været inde over de kosmetiske forandringer man kan påføre sit elektroniske Gotham-jeg. Spillet er fyldt til randen med skøre kosmetiske forandringer, som måske ikke tilfører meget til selve gameplayet, men spillets personlighed vinder stort på dette. Efter at have optjent nok mønter til endelige at kunne få sammensat min 200 kilo tunge wannabe Batman, som iført en papkasse på hovedet, bar overkrop med en paptallerken på brystet (hvorpå Batman symbolet naturligvis var malet), og et underbukser, kunne bruge en frysekanon til at tilintetgøre sine fjender, var jeg overbevidst om, at dette spil har underholdt mig bedre end de seneste udgaver af Call of Duty og Battlefield.
Grafisk er spillet ganske kompetent, for en Arcade titel er det et ganske flot teknisk stykke arbejde, men det er som nævnt tidligere det kreative område, som skinner igennem. Mængden af skørt figurdesign, samt de farverige baner, får Gotham City Imposters til at skille sig ud fra mængden af skydespil på herlig vis. Udover nogle få sjove one-liners og nogle humoristiske stemmer, formår spillets lydside på ingen måde at trække sig selv over anonymitetens rand.
Gotham City Imposters er dog ikke uden problemer. Jeg har personligt oplevet store problemer med at finde ind i kampe uanset hvornår på dagen jeg søgte, og det lader ikke til at jeg er den eneste som har haft dette problem. Dette er en skam, specielt set i lyset af at de fleste lignende titler ikke holder så forfærdeligt længe, og problemer som disse kan være med til at skræmme folk væk. Det kan derfor potentielt ødelægge spillets holdbarhed, som ellers må anses at være stor, da det maksimalt mulige level lader til at være 1001.
Dårlig matchmaking er dog på ingen måde nok til at ændre mit indtryk af spillet som helhed. Gotham City Imposters er ikke det mest originale spil verden nogensinde har set, men tilfører nok ændringer, charme og personlighed til den efterhånden velkendte formular, og formår dermed at få sin egen identitet, trods alle sammenligninger jeg har fortaget omkring spillets ligheder med genrens gigant. Er man som jeg dybt afhængig af en omgang eller to i et skydespil, og er man træt af den overvejende seriøsitet som præger de fleste større titler, så er det høje tempo, den maniske humor, farverige spilverden, og det solide skydespil som Gotham City Imposters er, bestemt et nærmere kig værd. Der er ufatteligt meget underholdning for 1200 Microsoft Points i dette spil.
Facebook
Twitter
