Konceptet er enkelt og set før. Det er et første persons skydespil, hvor det gælder om at skyde alt og alle, desværre giver Rogue Agent intet nyt til genren og revolutionerer på ingen måder. Du spiller ikke som James Bond nok grundet Pierce Brosnan er smidt af og derfor ikke er en del af licensen længere, men derimod er hovedpersonen den onde Goldeneye.
Det første James Bond spil udkom tilbage i 1997 på Nintendo 64. Spillet blev udviklet af Rareware og er den dag i dag stadig kendt som det bedste FPS spil til konsol nogensinde. At spillet så ikke blev udgivet lovligt på grund af MGM Interactive ikke havde godkendt produktet er en anden sag, men Rareware forstod at udnytte Goldeneye licensen med et fabelagtigt gameplay, god grafik, licenseret musik og en god holdbarhed i form af en lang kampagne og et uendeligt multiplayer mode. Siden hen har EA opkøbt sig James Bond licensen, men desværre er det blevet til nogle middelmådige 007 spil, som slet ikke lever op til Goldeneye. EAs første 007 spil hed Tomorrow Never Dies derefter kom The World is not Enough og det sidste 32 bit Bond spil hed 007 Racing.
Det første Bond spil til PS2 blev Agent Under Fire, som var et første person skydespil ala Goldeneye blandet med køretøj missioner, men desværre var det ikke så imponerende som ellers lovet. Derefter kom efterfølgeren Nightfire, som blot var mere af det samme. Der var ingen tvivl om at EA havde skuffet og langt fra havde udnyttet James Bond licensen til det yderste. EA måtte i tænkeboksen og besluttede sig for at føre licensen ud i noget anderledes. Det resulterede i et yderst velfungerende og succesrigt tredje person action spil ved navn Everything or Nothing. Det havde et gameplay man ikke før havde set i et Bond spil, dog formåede det heller ej at overgå det originale Goldeneye. EA er tilbage med et nyt James Bond spil, hvor de endnu engang har taget en drejning. Dermed har to store personer inden for spilindustrien også hjulpet EALA med at udvikle Rogue Agent. Den ene er Takayoshi Sato, som var karakter designer for Konamis Silent Hill 2. Den anden er Dan Orzulak, som var en af skaberne af Bungie. Spørgsmålet er om det er nok og om EA har lært af deres tidligere fejl?
Historien:
Du spiller som en M16 agent, som ryger på en mission sammen med James Bond, men efter at have været for brutal kan M16 ikke acceptere dette og smider dig ud. Et andet sted er Auric Goldfinger og Dr. No i krig, og det er her du kommer ind i billedet. Auric Goldfinger tilbyder dig at arbejde for ham og det går du med til af en bestemt grund. I vil begge have ram på Dr. No, som i den tidligere mission var skyld i at du mistede det ene øje. Goldfinger støber et gyldent øje, hvorved du hermed kaldes for Goldeneye. Historien udvikler sig herfra; ligeledes gør det gyldne øje det samme. Desværre er historien tynd og meget uinteressant så det ender med du slet ikke tænker på andet end gameplayet.
Gameplay:
Goldeneye Rogue Agent er et FPS i ren arkadestil. Du starter på en helikopter, som fungerer som en kort læringsproces. Det går hurtigt op for en at hastigheden på sigte kornet er langsommere end andre FPS spil så du kan nemt gå ind og ændre på horisontal og vertikal hastighederne. Styringen kræver lidt tilvænning, men er yderst acceptabel og du har tre forskellige styringsmuligheder. Desværre bliver det frustrerende at sigte for sigte kornet er ikke flydende nok som man kunne have ønsket det. Her har EALA givet spillere mulighed for at sætte auto aim til så det bliver nemmere og hermed en meget sjovere og glidende oplevelse. Det der er med til at gøre oplevelse frustrerende er EAs nye AI teknologi kaldet E.V.I.L. Modstanderne samarbejder langt fra og har mange gange de samme løbebaner. Det viser sig også at de skyder ind i vægge og er fuldkommen ligeglade med deres kammerater. Det revolutionerende skulle dog være i at fjenderne skulle reagere på situationen; dette er langt fra tilfældet. De stikker altid af, gemmer sig bag en genstand og går langsomt frem for at skyde og så tilbage i dækning, hvilket ikke blot ser dumt ud, men også fjerner realismen. I halvfems procent af tilfældene gemmer modstanderne sig bag objekter og headshots er ikke ligefrem en tit ting i dette spil; det er hovedingrediensen for at spillet mister sin underholdningsværdi.
Ikke nok med en dårlig AI; de skal blot have et skud i et, hvilket som helst sted med en pistol, men med et HS-90 maskinegevær skal de have ti gange mere bly i kroppen før de lader sig falde. Apropos falde; når fjenderne slet ikke at ramme gulvet når de dør, de forsvinder ud af den blå luft med det samme. Der er heller intet blod med, men derimod noget blåt lignende splatter. Rogue Agent indeholder ikke mange våben; cirka femten er til rådighed. Det gør ikke det store i kampagnen, men vi savner nu nogle flere våben i multiplayer. Våbnene er teknisk dårligt udført - når du for eksempel fyrer en railgun af sted kan du sigte ligeså præcist, som med en normal pistol. EALA har klart lånt elementer fra Bungie, hvor du også heri kan dual-wielde og kombinere våben. Dette fungere på nøjagtig samme måde som i Bungies seneste shooter kaldet Halo2. Du skyder venstre våben af med venstre trigger ligeledes det samme med højre side. Når du løber rundt med to våben i hænderne kan du ikke kaste grenader og det fungere i al almindelighed rimelig godt. Udover dual-wielding kan du også bruge fjenderne som skjold. Det gøres ved at slå vedkommende to gange og trykke A. Du ser fjendens liv i venstre side af HUDet. EALA har også kopieret Bungies health system, hvilket slet ikke er en dårlig ide. Når du bliver ramt mister du liv, men efter et stykke tid lader livet op igen akkurat som i Halo 2. Goldeneye har ikke kun dårlige sider og noget af det lidt mere nyskabende kommer i form af det gyldne øje - Goldeneye. Her har du fire forskellige egenskaber til rådighed hen mod slutningen af spillet. I starten har du blot adgang til MRI Vision, som tillader dig at se igennem vægge så du kan spotte fjenderne. Goldeneye opgraderes løbende i spillet og den anden funktion er i form af en EM Hack egenskab. EM Hack gør at du kan hacke dig ind på alt elektronisk så du kan deaktivere kameraer, fjenders våben osv. Den tredje opdatering er Magnetic Polarity Shield (MPS). Dette viser sig at være meget brugbart hen imod slutningen, hvor du møder horder af fjender og køretøjer. MPS laver et skjold omkring dig så du kan parerer alle former for modstand i et, hvis antal sekunder. Den sidste og måske sjoveste færdighed alt efter smag og behag er The Magnetic Induction Field (MIF). Med MIF kan du smide rundt med fjender og denne gameplay funktion viser virkelig spillets ragdoll teknologi.
Selve gameplayet bliver hurtigt kedeligt og ensformigt grundet den store inspiration fra old-shcool arkade shooters. Rogue Agent består af otte missioner, dette lyder ikke af meget, men missionerne er ganske lange og delt op i checkpoints, som gør det muligt at gemme. Men så snart du er gået ud af missionen og tilbage til menuen skal du starte hele missionen forfra. En mission kan tage op til en time eller mere, hvilket bliver frustrerende. Af baner kommer du blandt andet til The Golden Gate Bridge fra filmen A View to a Kill og originale lokationer så som Auric Enterprises, Fort Knox med flere. Det hele gælder om at løbe fra sted A til sted B og så bare skyde sig igennem horder af fjender. Der er på intet tidspunkt gåder der skal løses, du skal ikke tænke taktisk og der er aldrig noget stealth til trods for de mange mørke gange. Som skrevet tidligere er du den onde Goldeneye, men det føles på intet tidspunkt at man er på den onde side; nærmere på den gode. Blandt andet fordi fjenderne skyder med samme laservåben som dig, men også grundet de ikke samarbejder og bruger hinanden som gidsler. I det hele er spillets gameplay uoriginalt, kedeligt og ensformigt, men når du trænger til afslapning fra spil som RainbowSix, FullSpectrumWarrior og andre taktiske spil er Goldeneye Rogue Agent et godt valg.
Grafik:
Det første man bemærker er at texturene er fattige og farve paletterne kedelige. Det værste er level designet, som er en af to grunde til at dette er et Bond spil. Designet er ensformigt, kedeligt, fattigt og gentager sig mange gange. De mange baner er også bygget op så du skal følge en bestemt rute udviklet af EALA. Spillet styrer dig og ikke omvendt. Der er store tekniske fejl. Hvis du ser et objekt, for eksempel et gelænder vil du kunne gå igennem det og det oplever man nogle gange hen ad vejen. Rundt om banerne ser du en flad textur fattig og yderst grumset baggrund, hvilket er langt under standarden i de spil vi ser i dag. Skudhuller er der, blod er der intet af, men hoved karaktererne ser flotte ud. Det er Oddjob, Xenia Onatopp, Goldfinger, M, Dr. No, Pussy Galore og resten af banden der tales om her. De er flotte, men mest fordi de mest ses i mellemsekvenser som er udført med flot CGI grafik.
Desværre minder sekvenserne ikke om en Bond film og præsentationen er ganske enkel på den forkerte side af skalaen. Resten af spillets fjender, hvilket er de normale soldater, har gentagne designs og animationerne er ikke noget at råbe hurra for. Eksplosioner, røg effekter og andre grafiske detaljer er heller ej veludførte. Derimod er ragdoll teknologien fedt udnyttet i titlen her, men desværre bliver det halvlunkent grundet døde fjenders pludselige forsvinden.
Lyd:
Spillets lydside hjælper ikke ligefrem den endelige karakter. EA hentede DJ Paul Oakenfold ind til at lave titlens soundtrack. Musikken er okay og blander sig rimelig godt ind i, hvad der sker på skærmen, men stykket hænger bare ikke sammen med et Bond univers - så EA har desværre også skuffet på denne front. Ikke engang 007 main themet er at høre mere end to gange. Du har dog ingen muligheder for selv at sætte noget musik ind som kunne erstatte spillets egen musik - spillet understøtter ingen former for custom soundtracks.
Våbenlyde og lydeffekter er som man kan forvente og ikke noget revolutionerende. Stemmeskuespillet er mindre godt og slet ikke overbevisende nok.
Christopher Lee fra Golden Gun giver stemme til Francisco Scaramanga og Dame Judi Dench (har medvirket i fire 007 film til dato) er tilbage for at give stemme til M. Det er dog også de eneste velkendte der giver stemmer til de nævnte karakterer. Alle andre karakterers stemmer ejes ikke af Hollywood er blot nogle som lyder som originalen, men slet ikke er det. Spillet understøtter naturligvis THX lyd.
Xboxlive:
EALAs primære mål var at udvikle et fedt multiplayer spil og spillets stærkeste side finder man da også i netop ovenstående mode. Du kan vælge at spille splitscreen, system link eller over Microsofts netværk Xboxlive. Splitscreen er ganske sjovt mere fordi EALA har tænkt på to player maps, fire player maps og otte player maps, men uanset hvad er banernes areal ganske lille. I splitscreen kan du spille fire på en skærm og i system link kan du spille op til otte spillere. Nu når EALA har lagt så meget vægt på multiplayer parten finder redaktøren det underligt at man kun kan spille op til otte spillere over Live. Derimod køre spillet lag frit over netværket, men kedeligt er det når man blot kan være otte på en server. Det går forholdsvis også meget langsomt når du løber rundt, hvilket fjerner den fede action der ellers er at finde. EA har dog sørget for enkelte power-ups deriblandt hurtighed og flere kræfter. Der er rigeligt med muligheder når du laver en server, du vælger map, mode, våben, powers, regler, tid osv. så der er nok at tage fat i. Der er over tyve multiplayer baner, hvoraf en del af dem skal låses op via kampagnen. Banedesignet er lidt bedre, men ikke meget i forhold til kampagne banerne. De er stadig noget ensformige og denne gang små, men nu er der ekstra fede tilføjelser i form af fælder. Der er i alt fem modes blandt andet Showdown og Team Showdown. Showdown er det kendte deathmatch, hvor Team Showdown siger sig selv. Inden du går i gang med et spil kan du vælge karakter alt lige fra Goldeneye til Oddjob. Desværre er der kun sytten personligheder at vælge imellem og kun fire af dem er kendte. Disse er Goldeneye, Oddjob, Xenia Onatopp og Dr. No. Resten er just vagter så som Lair guard og Dr. No guard. Dette er meget skuffende og uacceptabelt i højeste grad.
I multiplayer kan du bruge dine såkaldte goldeneye egenskaber. Men i stedet for The Magnetic Induction Field sender modstandere op at flyve bliver din modstander blot svimmel og vil ikke være i stand til at angribe. Det er ikke muligt at tage folk som gidsler som i kampagnen eller Pandora Tomorrow, du kan derimod skubbe modstanderen et andet sted hen, hvilket er ganske underholdene. Når du er host har du fire forskellige regler til rådighed, Normal og You Only Live Twice er blot nogle af dem. Med Normal indstillinger kan du justere, hvor mange kills man skal have for at vinde i det såkaldte mode. Med You Only Live Twice har, hver spiller kun to liv. Af baner kan nævnes den førnævnte The Golden Gate Bridge, Uplink fra filmen Goldeneye og Pyramids fra The Spy Who Loved Me. Overraskende understøtter den nyeste udgave af Bond serien heller ikke xboxlive 3.0 funktioner. Du kan, hverken sende tekst beskeder eller lave klaner. EA gør brug af deres eget EA Messenger, hvor du kan se din friend list, men friend listen er ikke ligefrem overskuelig.
Konklusion:
Hvis du går og har forhåbninger om at dette er en ægte efterfølger til Rares klassiker tager du grueligt fejl. Disse to spil har intet med hinanden at gøre, men at spillet vil tjene kassen er der ingen tvivl om. Lige siden EA fik rettighederne til James Bond licensen har man haft forhåbninger om at se et endnu bedre 007 spil end Goldeneye. Dette er endnu ikke sket og er langt fra tilfældet med Rogue Agent. Everything or Nothing er et sjovere og længere spil end lillebroderen Rogue Agent. EAs Goldeneye har en uinteressant historie, ensformigt og kedeligt gameplay, dårlig grafik, skuffende lydside og en noget fattig multiplayer del over Xboxlive. Xboxlife.dk anbefaler dette spil til virkelige 007 hardcore fans og bemærk at det kun er omgivelserne og karaktererne der har noget med Bond universet at gøre i denne titel. Hvis du dog er mere til det ren arkadiske ligetil og ensformige multiplayerspil burde du også tage et kig på denne titel. EA lovede bots, strategiske holdelementer, rpg opgraderinger osv. men intet af dette ses i det endelige produkt.
Facebook
Twitter
