Historien i Gears 5 fortsætter hvor den blev sluppet i Gears of War 4. Det er de samme karakterer, selvom fokus nu er på Kait og hendes historie frem for J.D. Det har for mig altid været en af seriens styrker, at de bruger de samme karakterer og deres historie. Det gør historien langt mere interessant i mine øjne, da jeg stadig kan huske de gyldne øjeblikke i de forrige spil og relatere dem til handlingen i dag. Det er da lidt fantastisk at spille et spil i dag, som er en fortsættelse af en historie, jeg startede på i 2006. Historien vil jeg ikke sige så meget om, da det vil være synd at spoile for meget. Det er nemlig en stor del af fornøjelsen i spillet at gennemleve historien sammen med hovedpersonerne og ikke vide for meget. Men jeg kan da sige, at den ikke afviger i tone og stil fra de tidligere historier i serien. Vores helte kæmper for deres overlevelse i en brutal og krigshærget verden invaderet af The Locust Horde.
Det er en god blanding af humor, kammeratskab, desperation, vold, fjendskab og mysterier, som på trods af egentlig at være ret simpelt, holder ens opmærksomhed ret godt. Det er ikke en historie, der vinder priser, men det prøver den heller ikke på. Den skal holde folks opmærksomhed og gøre dem interesseret i, hvad der sker mellem aktionsekvenserne, og det lykkedes den ganske fint med. Den springer nogle gange over hvor gærdet er lavest, men på trods af, at jeg normalt er meget kritisk over for historier i spil, så har jeg bare nemt ved at tilgive Gears 5 for ting, som jeg normalt ville kritisere. For på trods af simpliciteten, så formår historien at understøtte gameplayet på fornemmeste vis, og den bliver aldrig kedelig eller kompliceret i en grad, så man mister interessen.
Gameplay har altid været den store stjerne i serien, og det ændrer sig ikke med Gears 5. Det er en solid third-person shooter, som leverer intens, velpudset og sjov action. Det taktiske element i de ofte store slagscener kommer primært fra cover-teknikken, som altid har været kendemærket for serien. Hvor andre skydespil er mere tilbageholdende med at gøre cover til en central del af gameplayet, så har det altid været seriens kendemærke. Det har The Coalition selvfølgelig ikke lavet om på, selvom der faktisk er enkelte baner, hvor det ikke er så meget cover. De baner giver god afveksling og lidt panikstemning, når man pludselig skal finde på nye taktikker. Men heldigvis er de undtagelsen, for det cover-baserede gameplay fungerer altså bare rigtig godt. Måske er det fordi jeg er lidt gammel og ikke så hurtig på reflekserne, men det giver et rigtig godt taktisk element til spillet, som man kan og bør udnytte for at komme helskindet gennem banerne.
Våbnene er, som vi kender dem, mange og varierede, og alle er interessante på deres egen måde. De fungerer alle rigtig godt, og man finder hurtigt sine favoritter. En del af det taktiske element bliver at sørge for altid at have ammunition nok sit yndlingsvåben, for det kan nemt blive en mangelvare, hvis man ikke passer på. Ikke sådan at man ofte render rundt uden ammunition eller våben, men i de enkelte kampscener løber man forholdsvist nemt tør. For det er alle sammen våben, som er meget glade for at spytte store mængder ammunition ud hurtigt. Nogle våben er ekstra destruktive, og en kamp kan ofte afgøres ved at få fat i det rigtige våben på det rigtige tidspunkt. Så man er altid opmærksom på våben, både sine egne og fjendernes, for det kan være forskellen på succes og fiasko, at man kan samle ammunition eller våben op på det rigtige tidspunkt.
Et nyt taktisk element i Gears 5 er Jack, en svævende robot, som man kan beordre rundt. Den fungerer ganske udmærket, både i de stille stunder og i kampens hede. Med Jack bliver der også introduceret et lille rollespilselement, da hans færdigheder kan opgraderes og udbygges, og man kan på den måde skræddersy ham til ens spillestil. Hans færdigheder i kamp, lige fra give fjender stød eller ”besætte” dem til at give vores helte ekstra helbred eller skjule dem for fjenden, fungerer godt, og han kan også beordres til at hente ting, hvilket jeg har ofte haft brug for, når jeg løb tør for ammunition, men ikke kunne forlade mit cover. I stille stunder kan han også åbne døre og pengeskabe, hacke computere og - på grund af hans størrelse - komme ind steder, hvor andre ikke kan. Han er faktisk en ganske fornøjelig tilføjelse, som leverer afveksling og et nyt lille taktisk element at fornøje sig med.
Et andet nyt element er mere åbne områder, hvor man kan gå på opdagelse og finde sekundære missioner. Det er ikke helt open-world, men stort nok til at give indtryk af det. Man har et vinddrevet ”Skiff”, en slags forvokset skateboard, som man bruger til at komme rundt med. Jeg kan egentlig godt lide idéen, men syntes ikke den er implementeret så godt. De områder man opdager er ofte ganske små, og sidemissionerne ikke så interessante. For eksempel bliver man bedt om at skaffe vand til en beboelse. Det fører én til 3 forskellige lokationer, hvor det maksimalt tager 5 minutter at udforske og nedkæmpe fjender. Ikke videre interessant, og egentlig bare en dårlig undskyldning for at skyde lidt mere og finde lidt opgraderinger til Jack. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere kød på denne del af spillet. Jeg valgte ret hurtigt at koncentrere mig om hovedkampagnen, og så bliver det store åbne områder blot steder man skal rejse igennem. Det var ikke interessant i det originale Assassins Creed, og det er det heller ikke her.
The Coalition siger, at de har designet kampagnen med co-op som fokus, da man kan spille det sammen med 2 kammerater enten online eller ved splitscreen. Det kunne man godt frygte førte til en knap så god singleplayer oplevelse, men det syntes jeg faktisk ikke er tilfældet. Der er nogle kampe, hvor AI’en hos ens soldaterkammerater ikke ligefrem imponerer, og man føler at man skal levere lidt ekstra selv for at komme helskindet igennem. For eksempel en bane, hvor en stor modstander kun kunne skades ved at blive skudt i ryggen. Det kunne min makker kun i sjældne tilfælde finde ud af, så den kamp blev noget lang. Jeg er sikker på, at med en makker af kød og blod ville den kamp være overstået meget hurtigere. Det er heldigvis ikke så tit det sker. Desværre kan jeg ikke udtale mig om, om co-op delen er blevet bedre, for der er delt så få anmelderkopier ud af spillet, at jeg ikke umiddelbart kender andre, som jeg kan invitere til at prøve det med mig, og familiens kvinder er ikke så begejstrede for at sidde med en kontroller og skyde imaginære fjender på en splitscreen, så det har jeg ikke kunne overtale dem til at prøve. Men så snart jeg får mulighed for at afprøve det, så skal jeg nok opdatere anmeldelsen med et par ord om det.
Grafisk og lydmæssigt er der egentlig ikke så meget at sige. Jeg var imponeret af Gears of War 4 i sin tid, og begejstringen holder stadig i Gears 5. Det er et flot spil, især i 4K, som jeg spillede det i, og det flyder upåklagelig, uanset hvor meget grafikkortet får at arbejde med. Der er masser af farver på, og det kan jeg rigtig godt lide. Både de store penselstrøg, men også i detaljerne. Den vilde action er imponerende at se på, og kampens kaotiske natur vises virkelig godt frem. Man befinder sig i et infernalsk og dødbringende kaos, og det er man aldrig i tvivl om. Lyden er selvfølgelig med til at forstærke det indtryk, og heller ikke her er der noget at kritisere. Selv musikken, som jeg ofte slår fra i spil af denne type, giver noget ekstra, og jeg overvejede aldrig at skrue ned for den. Det er nok den største kompliment jeg kan give, for det sker ret sjældent.
Gears 5 er et rigtig godt spil, som fortjener succes. The Coalition fastholder det gamle, elskede gameplay og forsøger at tilføje lidt nyt. Rollespilselementet med robotten Jack fungerer rigtig godt, og leverer ekstra taktiske overvejelser, mens de store åbne områder og udforskningsdelen skuffer lidt. Det fungerer ikke helt. Jeg vil ikke gå så langt som at kalde det kedeligt, men jeg syntes ikke det tilføjer nok. Spillet kunne i hvert fald sagtens fungere uden. Det hverken trækker op eller ned på den samlede karakter.
Nu vil den opmærksomme læser nok bemærke, at vi nærmer os slutningen på anmeldelsen, og multiplayerdelen, som jo unægtelig er en stor del af Gears of War serien, er ikke nævnt med ét ord, ud over co-op. Det skyldes, at vi simpelthen ikke har haft mulighed for at prøve det endnu. Når spillet udkommer og serverne står klar, så vil vi levere endnu en anmeldelse med fokus kun på multiplayerdelen af spillet. Indtil da må I nøjes med dette indtryk af kampagnedelen, og det er bestemt ikke et dårligt indtryk. Det er faktisk rigtig godt.
Facebook
Twitter
