Lucasarts er bedst kendt for sin beholdning af store Star-Wars relaterede titler, men med Fracture forsøger man sig med noget nyt og hjælpes undervejs af Day 1 Studios, som bl.a. har haft fingre med i spillet på stortitler som bl.a. FEAR. Dette samarbejde har udmøntet sig i en titel, som byder på meget nyt, men bestemt ikke holder sig tilbage fra at låne hos andre.
I Fracture befinder vi os i det 22. århundrede. Truslen fra den globale opvarmning har fået menneskeheden til at reagere og i forsøget på at skabe en varig overlevelsesmulighed, er USA blevet splittet i to, det vestlige Republic of Pacifica og det østlige Atlantic Alliance. Atlantic Alliance har sat sin lid til teknologisk udvikling mens Pacifica i stedet satser på genmanipulation. Præsidenten er ikke meget for Pacificas dagsorden og en drabelig krig synes uundgåelig. Spilleren sættes i militærstøvlerne på helten Jet Brody, som sammen med sine allierede, bliver sat til at nedkæmpe Republic of Pacifica og deres leder general Sheridan, men viser sig hurtigt at blive en hårdere, og mere beskidt kamp, end man nogensinde ville frygte.
På overfladen ligner Fracture en blanding af Halo, Gears of War og Mass Effect. Miljøerne og spillerens genopladelige skjold ligner ofte Halo kloner, roadie run er lånt fra Gears of War mens spillerens uniform og flere af fjenderne har en del til fælles med det populære Mass Effect.
Dog har Fracture også en masse nyt at byde på, primært i form af muligheden for at manipulere miljøerne til spillerens fordel. Til dette formål er man fra spillets begyndelse udstyret med den såkaldte Entrencher-gun, som giver mulighed for at hæve eller sænke jordens niveau i et begrænset område. Herudover stifter man i løbet af spillet bekendtskab med granater, der udover at sprænge fjender i nærheden i luften, også hæver eller sænker jordens overflade. Endvidere findes der også en granat, som sender en søjle af størknet lava op fra undergrunden, imens den fjerde og sidste granat skaber en fatal magnetisk malstrøm, som suger fjenderne ind i deres sikre død.
Foruden de opfindsomme granattyper findes der en række våben, som ligeledes byder på en pæn portion nytænkning. Våbenarsenalet spænder fra de almindelige sniper rifles til maskinpistoler og shotguns. Herudover finder man også våben der spreder op til seks miner som så kan destrueres efter spillerens ønske, en strålepistol der fryser fjender og undergrund til is, en raketkaster som sender et missil ned i undergrunden for derefter at eksplodere ved et tryk på X samt en magnetisk pistol der samler en kugle af sten og jord, som så kan affyres i ansigtet på den nærmeste fjende. Disse er blot et udkast af de nye våben, som Fracture kan byde på.
Gameplayet er third person shooting, og foruden muligheden for at hæve og sænke undergrunden, så bydes der ikke på meget nyt indenfor genren. Fjenderne giver ikke megen udfordring, og til trods for at der er en del variation blandt de modstandere man støder på, så får man ikke for alvor sved på panden, hvis man i forvejen er ferm med trigger knappen.
I stedet har Day 1 Studios krydret spillet med en række udfordringer og puzzles, hvor man via muligheden for at manipulere miljøerne, skal hæve en bro, åbne en port, smadre et enormt batteri eller deaktivere skjold. Disse giver en kortvarig udfordring og lidt afveksling til run-and-gun delen, men desværre kommer de forskellige udfordringer meget hurtigt til at virke som de rene gentagelser, og da banedesignet ofte er meget lineært, så er der ikke den store afveksling at hente, så snart begejstringen over mulighederne for at hæve og sænke jordoverfladen har lagt sig. Ikke engang en enkelt tur i et armeret køretøj eller en flugt i minevogne kan ændre den trivielle oplevelse, men forstærker blot associationen til et andet Xbox 360 spil.
Undervejs stødte undertegnede på en række irriterende problemer i form af store udsving i frameraten, enkelte deciderede crashes hvor spillet frøs og sidst men ikke mindst en række gameplaymæssige problemer. Bl.a. oplevede jeg at sidde fast i miljøet på grund af de mange eksplosioner, samt en enkelt fejl, hvor mit skjold ikke længere ville genoplade. Små, men unødvendige fejl, som ikke just forbedrer en i forvejen halvsløj oplevelse.
Singleplayerdelen kan gennemføres på 6-7 timer alt efter sværhedsgrad, samt spillerens ihærdighed med at finde de lilla datachips, som åbner op for våben og andet godt i spillets træningsdel. Når man er færdig med singleplayerdelen, som i øvrigt ikke har den store replay value, så kan man i stedet kaste sig over en fyldig multiplayerdel, som samtidigt er spillets absolut bedste feature.
I multiplayer har du og op til 11 andre mulighed for at kæmpe mod eller med hinanden i en række forskellige kendte gamemodes, som f.eks. Free For All, Team Deathmatch, Capture the Flag eller King of the Hill. Der er masser af baner at dyste på og selvom man er 12 mand på samme server, så kører spillet overraskende flydende. Muligheden for at hæve og sænke jordniveauet kommer for alvor til sin ret mod menneskelige modstandere, og så er der ikke noget bedre end at sende en meterhøj lavasøjle op for fødderne af sin modstander, som bliver knust op imod loftet. Desværre kan det til tider være ualmindeligt svært at stable kampe på benene, da der simpelthen er alt for få spillere online, til at kunne samle nok til de helt store opgør.
Grafisk er Fracture en solid oplevelse. Miljøerne er flotte og såvel personer som eksplosioner ser flotte og velpolerede ud. Miljømanipulationerne har naturligvis fået en del af designerteamets fokus, så når man for alvor begynder at pille ved jordoverfladen, så er der virkelig skrald på de visuelle effekter. Flere af indendørsmiljøerne virker til gengæld ugennemarbejdede og livløse. Dog skal det nævnes at Fracture overordnet ikke skiller sig ud fra andre Sci-fi shooters, hverken på den gode eller den dårlige måde.
Grafikken følges op af en blandet lydmæssig præstation. Stemmeskuespillet er til tider hovedrystende dårligt mens in-game lyden til gengæld er godkendt, men som grafikken dog uden at være banebrydende. Dét der virkeligt tager kegler i Fracture, er baggrundsmusikken og lydsporet under cut-scenes. Denne virker særdeles prangende og til tider nærmest episk af Haloske dimensioner. Man har kigget lidt til Star Wars undervejs, men det er så absolut ikke nogen dårlig ting.
Fracture gør mange ting rigtigt, men på en alt for billig baggrund. Til trods for, at omdrejningspunktet er muligheden for at kunne bruge jorden til sin fordel, så er der mange elementer, som virker som deciderede gentagelser, enten fordi de er brugt i andre spil, eller fordi at singleplayerdelen simpelthen ikke byder på nok afveksling, til at kunne fastholde spilleren over længere tid. Multiplayerdelen er underholdende, men som nævnt ovenfor, så kan man ofte føle sig som ene mand i Fractures onlineverden, som absolut ikke er blandt de mest velbesøgte på Xbox Live.
Kan man leve med en lineær gameplayoplevelse, og synes man at idéen om, at bruge jordens niveau til sin fordel under intense ildkampe lyder tiltalende, jamen så kan det bestemt ikke udelukkes, at man vil se et lys i Fracture. Men det kan dog bestemt anbefales, at man først tager et kig på demoen, som kan findes på markedspladsen, da Fracture er én af de enten-eller oplevelser, som findes på et efterhånden fyldigt third-person-shooter marked til Xbox 360.
Facebook
Twitter
