Lad os starte med historien. Den er, som sædvanligt for Final Fantasy spil, meget omfattende. Den foregår i Orience, et område bestående af 4 nationer. Hver nation har en magisk krystal og et akademi, som er oprettet til at udforske og beskytte nationens krystal. Historien sættes i gang, da en af nationerne, Militesi, angriber de andre nationer. De bruger en jammer til at sætte Rubrums krystal ud af spillet, hvilket fører til at Rubrums forsvar falder sammen, da de så ikke længere kan bruge magi. Heldigvis er ikke alt tabt, da Class Zero fra akademiet i Rubrum, af en uvis grund, stadig kan bruge magi. Med deres hjælp slås Militesi’s styrker tilbage. Derfra følger man så de 14 karakterer i Class Zero gennem en omfattende krig i Orience, hvor de bliver nøglen til at vinde over Militesi’s styrker.
Det er en omfattende historie, og den kan være ret svær at finde hoved og hale i. Samtidig har du også kontrol over 14 karakterer, hvor nogle af dem også har deres egne personlige historier blandet ind i det hele, og det kan nemt virke intimiderende. Der er rigtig mange personer, fraktioner og nye begreber involveret, og de første mange timer sad jeg ofte og havde svært ved at finde hoved og hale i det hele. Der er dog et bibliotek, hvor man i ro og mag kan læse op på de forskellige ting, og det hjælper en del at bruge noget tid der. Uden at have brugt den tid, ville jeg nok bare have skøjtet let og elegant hen over historien, da en fortælles på en underlig ustruktureret måde, som jeg vil tro vil få de fleste til blot at ignorere de ting de ikke umiddelbart forstår, og dermed aldrig rigtig blive involveret i historien.
Du har som nævnt kontrol over Class Zero og de skal sendes ud på forskellige missioner, som driver hovedhistorien frem. Imellem missionerne er der så masser af ting at give sig i lag med, hvilket også er nødvendigt for at give alle eleverne erfaring, udstyr og evner til at klare sig igennem hovedmissionerne. Alle eleverne har et evnesæt, som du er med til at udvikle ved hjælp af deres erfaringspoint. For at komme helskindet igennem missionerne er det nødvendigt, ikke blot at sammensætte det rigtige hold, men også sikre sig at de har de korrekte færdigheder og udstyr. En mission, som virker meget svær med ét bestemt hold kan pludselig være nem, hvis man prøver med en lidt anden holdsammensætning. Det er både godt og skidt. Det giver mulighed for en masse taktik og puslen med Class Zero og deres evner, men jeg syntes nu det tager overhånd i Final Fantasy Type-0 HD. Der er rigtig meget moslen rundt med småting, og tiden imellem missionerne kan virke rigtig lang med masser skærme, dialoger og andet der skal kigges igennem. De er bestemt ikke lige interessante alle sammen, selv om der er mange forskellige ting man kan give sig til.
I missionerne styrer du dit udvalgte team på tre personer i realtime. Det vil sige, du styrer kun én af dem ad gangen, men kan frit veksle imellem dem. Det er realtime action, så der er ingen pause-funktion til at sikre sig det rette setup hvilket blot understreger at man er nødt til at have lavet sine forberedelser ordentligt inden kampen. Den kunstige intelligens for de to andre er ganske god, og du kan godt forvente at få en healing spell kastet når det er nødvendigt. I det helet taget flyder kampene rigtig godt, og jeg kan vældig godt lide action-sekvenserne, som jeg finder underholdende. Det kan dog blive lidt for ensformigt til tider på de lange missioner, hvor man ofte støder på de samme fjender igen og igen, men det er et mindre kritikpunkt.
Et større kritikpunkt er kontrollen med kameraet. Under kampene vil du låse dig fast på fjenderne, men kameraet og dette låse-system følger ikke hinanden. Det betyder at du ofte selv skal styre kameraet for at få overblik over kampen og fjenderne. Det ville ikke være et problem, hvis ikke det var fordi kameraet er ret umuligt at styre. Jeg ved ikke hvad der er gået galt her, men kameraets følsomhed er helt i skoven. Det mindste tryk på joypad’et og kameraet vælter rundt. Der findes ingen måde at indstille følsomheden, så man må bare lære at leve med det. Det frustrerer en del, da det gør kampene unødvendigt svære.
Når nu vi har åbnet boksen med kritik, så kan vi lige så godt fortsætte. Dette er en HD udgave af et PSP spil, men helt hvad Square Enix lægger i ordet ”HD”, kan det være svært at se. Teksturerne er ofte temmelig udtværede og det er tydeligt at se hvordan banerne er bygget op af simple, firkantede elementer. Der er ingen dybde i teksturerne, så det virker som helt flade, grimme teksturer og det er bare ikke kønt at kigge på. Karaktererne er ok at kigge på, men heller ikke ligefrem imponerende i forhold til hvad vi ellers ser på denne konsol. Samtidig er skyggerne og lyset også ret simpelt, og så ender man altså op med et grimt spil. Selve film-sekvenserne, som der jo er mange af i et Final Fantasy spil, er pæne, men formår heller ikke på nogen måde at imponere. Det har sikkert været vældig pænt på en PSP, men blæst op på en 42” tommer fladskærm ser det temmelig sølle ud.
Et andet sted hvor Square Enix bestemt ikke har brugt mange ressourcer, i de 3 år det har taget at lave denne udgave af spillet, er den engelske dialog. Jeg slog hurtigt den japanske tale til, for de engelske skuespillere er bare ret intetsigende at høre på. De har det nu heller ikke nemt, da teksterne mildest talt er elendige. Det er i høj grad med til at ødelægge historien for mig, at alle personer snakker som 12-13 årige med korte sætninger, der i hver andet tilfælde ender med ”yo” eller lignende. Heldigvis er der biblioteket, hvor man kan læse op på tingene, og der er teksterne egentlig ok. Men det er jo ikke for at læse et leksikon at man køber et Xbox One spil. Musikken er, på godt og ondt, som man kender den fra Final Fantasy. Egentlig okay, selv om den ofte falder til den lidt for nuttede side. Desværre kan man ikke skrue ned eller slå den fra, så den ender med at være halv-irriterende, indtil man blot begynder at opfatte den som svag baggrundsstøj.
Der er til rigtig mange timers underholdning i Final Fantasy Type-0 HD, men desværre er det kun middelmådig underholdning i en noget grim indpakning. Fans af serien vil sikkert kunne nyde den noget mere end folk uden kendskab til Final Fantasy, og bruge det som tidsfordriv indtil Final Fantasy XV er klar. Men det er en skuffende titel til Xbox One og Square Enix var nok bedre tjent med blot at have udgivet PSP udgaven i Europa i stedet for at bruge 3 år på at lave HD udgaven. I PSP udgaven var der endda også multiplayer elementer, hvilket er fjernet helt i denne udgave af spillet.
Facebook
Twitter
