Fable 3

Anmeldt af: Morten Skou - 31. oktober 2010 - kl. 21:30
Del denne artikel:
37 0

Lionhead Studios med Peter Molyneux i spidsen er nu klar med tredje udgivelse i deres populære Xbox 360 eksklusive eventyrspil Fable 3.

Historien i Fable 3 finder sted imellem 50 og 60 år efter slutningen af Fable 2. Den karakter, som man har spillet i Fable 2, som blev konge, er nu død, og i stedet har den onde kong Logan overtaget herredømmet over Albion, hvor alle tre Fablespil i øvrigt finder sted. Logan er en hård konge, der direkte menes at være årsagen til, at hele Albion lider økonomisk – mange af landets indbyggere er fattige, børn tvinges til at arbejde på beskidte fabrikker og helt generelt er der ikke særlig meget at råbe hurra for.

Du indtager rollen som enten broder eller søster til kong Logan, og i et forsøg på at vælte ham af tronen skal du igennem spillet samle en række sammensvorne, som kan hjælpe dig med den sidste kamp imod Logan. Nu skriver jeg, at man enten er bror eller søster til kongen - dette skyldes naturligvis, at man i begyndelsen af spillet har mulighed for at vælge, hvilket køn, man ønsker at være.






I jagten på venner, som er interesserede i at hjælpe dig med at vælte kongen, skal du ud på en række sidemissioner for at overbevise dine fremtidige allierede om, at du rent faktisk ønsker det bedste for dem og deres folk. Disse sidemissioner er af vidt forskellige karakterer og fungerer som helhed ganske godt sammen med selve hovedhistorien. Der er også en række sidemissioner, som man ikke er tvunget til at gennemføre, men hvis man ønsker at få det hele ud af spillet, og det gør man jo, så er det bare at gå i gang.

Efterhånden som man gennemfører de forskellige hovedmissioner, får man mulighed for at gå igennem en portal og besøge ”Road to Rule” – et sted i det hensindes, hvor man har mulighed for at åbne en lang række skattekister, som indeholder opgraderinger af dine færdigheder. Hver skattekiste har en pris, som betales i ”Guild seals”, en ting man typisk optjener i kamp og ved at gennemføre de forskellige missioner. Der er 48 skattekister i alt, og det kræver en del arbejde, hvis man på et tidspunkt gerne vil have låst op for dem alle. Eksempler på ting, man kan få opgraderet derinde, er eksempelvis magi, skydeevner og angreb med sværd. Der er også mulighed for at opgradere en lang række af de andre færdigheder, eksempelvis inden for jobs, hvor man kan blive en bedre smed og dermed tjene flere penge, hver gang man arbejder i en smedje.

Allerede fra starten af spillet bliver man som spiller tvunget til at træffe en række hårde valg – det er netop disse valg, og ikke mindst de konsekvenser, som de forskellige valg du træffer har på et senere tidspunkt i spillet, der i starten var med til at gøre Fableserien så nyskabende. Typisk har man mulighed for at vælge imellem et godsindet eller et ondsindet valg – nogle gange er der dog også mulighed for at træffe et mere neutralt valg.






Det sociale aspekt af at være en levende karakter i et spil, er tænkt ind i Fable 3 på samme måde som i Fable 2. Der er mulighed for at snakke med indbyggerne i de forskellige byer, underholde dem, blive venner med dem og sågar blive gift og have sex, hvis man skulle have lyst til det. På den anden side er der også mulighed for at blive godt og grundigt upopulær iblandt de andre mennesker. Du har også mulighed for at investere nogle af dine optjente penge på at købe huse og forretninger. Husene kan du vælge at udleje og dermed automatisk tjene penge – en ting der sker ganske automatisk for forretningerne. Pengene kommer i øvrigt automatisk ind i din skattekiste hvert 5. minut – også selv om du bare lader Xboxen stå og køre.

Ligesom i de to forrige spil bruger man enormt meget tid på at bevæge sig rundt på et relativt stort verdenskort. Det er ganske sjovt i starten, og ens hund finder ofte ”digspots”, som man kan grave i og efterfølgende få en eller anden form for belønning ud af det. Når man bliver træt af selv at gå fra sted til sted, så kan man med et tryk på ”start”-knappen komme direkte ind i et sted kaldet ”The sancturary” (fristedet) - herinde har man mulighed for at kigge på et verdenskort og hoppe lige præcis derhen man vil, uden at skulle bevæge sig yderligere. Det er også i ”The sancturary”, at man kan skifte tøj, åbne pakker man finder, skifte våben og en lang række andre ting. Til at starte med virker det lidt specielt, at man ved at trykke på ”start”-knappen havner sådan et sted i stedet for en traditionel pausemenu, men efter et stykke tid begynder det faktisk at virke som en rigtig god ide.

En ting som nye spillere af Fableserien godt kunne savne lidt er uden tvivl, at der ikke er nogen opsummering af, hvad der er sket før historien i Fable 3 finder sted. Det kan derfor anbefales, at man som minimum vælger at gå tilbage og starte med Fable 2, hvis man gerne vil igang med Fablespillene. Er man ligeglad med den tidligere historie, så kan man selvfølgelig også godt kaste sig ud i Fable 3 direkte.






Til dem som gerne vil bruge endnu mere tid på spillet end bare at gennemføre alle hoved- og sidemissionerne, så er der også gemt en lang række ting rundt omkring på kortet. Der er som tidligere nævnt mulighed for at finde ”digspots” og skattekister ved hjælp af din hund, men hvis man vil gå helt til ekstremerne og få det fulde ud af spillet, så er der også gemt en række sølv- og guldnøgler rundt omkring – disse oplevede undertegnede som værende lidt sværere at finde, og dermed skal man bruge en del ekstra tid på at finde frem til dem alle. Nøglerne kan efterfølgende bruges til at låse op for nogle bestemte typer kister, som ligeledes findes rundt omkring.

En af de ting, som Fable 2 fik virkelig meget kritik for, var naturligvis co-op muligheden. Og kritikken var velbegrundet, det er stadigvæk svært for mig at tænke tilbage på et spil, der har haft en så ugennemført co-op del, som det var tilfældet med Fable 2. Heldigvis har Lionhead taget kritikken til efterretning og fået rettet gevaldigt op på netop dette område i spillet. Co-op fungerer stadigvæk ved, at den ene spiller er primær og den anden sekundær. Som primær spiller er der ikke den store forskel i forhold til, når man spiller alene, og det er også den primære spiller, der skal træffe alle de nødvendige valg, initiere missionerne og så videre. Som sekundær spiller er oplevelsen lidt, at man bare følger med rundt og nakker alle fjenderne sammen med den primære spiller. Der er forskellige muligheder, som eksempelvis at indgå forretningspartnerskab, hvilket gør det muligt at købe bygninger sammen og dele profitten. Der er også mulighed for, at to spillere kan blive gift og få børn. Alle ting som man finder eller optjener igennem et co-op spil bliver givet til begge spillere – det vil sige, at hvis man finder en skattekiste med 300 guld i, så får begge spillere 300 guld. Eftersom co-op fungerer via ”drop in/drop out” princippet, kan man hoppe ind og ud af sine venners spil, som det passer en – selvfølgelig hvis vennen godkender det.






Der kan dog godt være nogle små problemer med at komme igang med co-op delen i og med, at det er påkrævet, at begge spillere har downloadet de samme ting fra markedspladsen – eksempelvis en gratis våbenpakke. Gør man ikke det, så kan man ganske enkelt ikke spille sammen – det største problem er sådan set ikke, at det er påkrævet, at begge har våbenpakken, det største problem er, at fejlbeskeden ikke fortæller, hvilken pakke det er man mangler at købe, og det kan godt være lidt frustrerende.

Omkring det grafiske er der egentlig ikke sket det store siden Fable 2, og det er lidt synd. Specielt er den omfattende brug af ”motion blur” nærmest irriterende for øjet, når man sidder og spiller. Et andet problem er, at spillet ofte hakker, hvilket selvsagt er meget belastende, og til tider kan det helt ødelægge de forskellige minispil, da man risikerer at fejle, fordi der pludselig opstår forsinkelser på animationerne.

Mellemsekvenserne er ganske flotte, men igen er der ofte brugt lidt for meget krudt på at forsøge at skjule, at de ikke har haft nok tid til at lave dem flotte, typisk ved at omgive personerne i sekvenserne med en masse lys eller lignende. Hvis man spiller i co-op, er det lidt ærgerligt, at selvom mellemsekvenserne er renderet i real time, så fremgår den sekundære spiller aldrig af dem. Til gengæld afspejler de det outfit, som man måtte have iklædt sig på det tidspunkt, hvor mellemsekvensen starter.

Nu er det hele selvfølgelig ikke så slemt igen, der er også en masse grafiske detaljer, som er virkelig flotte. Eksempelvis kan man se omgivelser som blomster og græs stå og svaje i vinden, og din karakter får også deres unikke præg, efterhånden som man kommer igennem spillet. De øvrige omgivelser som bygninger og lignende er også ganske flot lavet – faktisk kan man komme ind i de fleste huse og butikker, hvis man har lyst til det, og de har som oftest en forskellig indretning.






Lyden er desværre lidt kedelig, og ofte oplevede undertegnede, at der slet ikke var noget baggrundsmusik på. Selve samtalerne imellem de forskellige karakterer er ganske godt lavet, Lionhead har gjort meget ud af at få en masse forskellige stemmeskuespillere ind, så der er stor adspredelse i de forskellige karakterer.

Holdbarheden i Fable 3 er ganske lang. Det tager ca. 9-10 timer at komme igennem spillet, hvis man går rimelig hårdt efter hovedmissionerne og de nødvendige sidemissioner. Hvis man vil have det hele med, så er man selvfølgelig nødt til at spille igennem spillet både som god og ond, og som tidligere beskrevet er der også en masse gemte ting, som man kan bruge tid på at finde. Det kunne have været fedt med en lidt længere historie, for det univers som Fablespillene foregår i, er jo helt fantastisk.

Alt i alt er Fable 3 faktisk en smule skuffende. Selvom historien er ny, så indeholder denne tredje del af serien ikke den fornyelse og revolutionære tænkning, som ellers var tilfældet i de forrige – man sidder lidt med fornemmelsen af, at man har set det hele før. Dette er synd og er ellers ikke en af de ting, som Lionhead og ikke mindst Peter Monlyneux er kendte for. Mange af de originale rollespilselementer er også blevet nedtonet væsentligt, og i store dele af spillet minder det mere om et decideret hack´n slash spil.

Derudover er der et problem med sværhedsgraden i Fable 3. Det lykkedes som sagt at gennemføre spillet på 10-11 timer, hvilket vel efterhånden er ganske normalt for mange spil – men her i Fable 3 lykkedes det vel at mærke uden at dø en eneste gang, jeg vil faktisk gå så langt som til at påstå, at jeg ikke engang var tæt på at dø, og det skyldes ikke, at jeg havde købt eller gjort noget særligt ud af at indsamle forskellige ting, der kunne genskabe tabt energi. Til sidst synes jeg godt, at der kunne have været flere forskellige slags fjender med, og nu vi er igang, kunne de godt have været lidt mere intelligente.
Gameplay:8.0
Grafik:7.5
Online:7.5
Holdbarhed:8.0
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.