Men nu er spillet her altså endelig, og hvad har Codemasters så fundet på i denne omgang? Lad os starte med at kigge på karrieredelen, som er en af de ting, jeg altid selv ender med at bruge en hel del tid på. Man starter logisk nok med at vælge hvilket hold man vil køre for – de forskellige hold har alle forskellige forventninger til, hvor godt man skal klare sig for at beholde sit sæde. Selvom det kan være fristende at starte i et af de stærke hold som Mercedes eller Ferrari, kan det også give noget ekstra til spillet at starte på et mindre hold, for derefter på et tidspunkt at få en kontrakt med et af de bedre.
Ligesom det var tilfældet i F1 2016 foregår alle de ting, der skal laves imellem løbene, på en bærbar computer som er placeret på et bord i teamets lokaler. Her får man besøg af forskellige af teamets medarbejdere, hvoraf de mest markante af dem er præcist gengivet på samme måde som med kørerne, så man nemt kan genkende dem. En af de helt store ændringer i denne udgave af spillet er, at der nu er et meget omfattende opgraderingstræ, hvor man, efterhånden som man får opsamlet point nok, skal vælge hvilke områder på bilen som ens ingeniører skal forbedre. Det tager typisk en uge at lave de enkelte forbedringer, men det er ikke altid, at tingene bare forløber uden problemer – udviklingen af en ny komponent kan nemlig godt fejle, og så må man betale flere point for at de skal forsøge igen.
En løbsweekend består selvfølgelig af tre træningssessioner, efterfulgt af kvalificering og til sidst det egentlige løb. Under træningerne skal man gennemføre en række øvelser og tests, som faktisk er ret sunde at komme igennem, da de hjælper en med at lære banen ordentligt at kende, før man kaster sig ud i kvalifikationen og løbet. En af nyhederne under træningen er, at man nu skal prøve at gennemføre en omgang og samtidig bruge så lidt benzin som muligt, hvilket må siges at være relativt svært. Fælles for de forskellige træningsøvelser er, at man opsamler point alt efter hvor godt man gennemfører dem, pointsne skal bruges til de førnævnte opgraderinger af bilen.
I karrieredelen er det computerstyrede modstandere man kører imod, og der er mulighed for selv at sætte hvilken sværhedsgrad de skal være på. Her har der også sneget sig en lille nyhed ind, sværhedsgraden justeres nemlig nu på en skala fra 1 til 100, hvilket giver mulighed for en bedre justering til ens eget niveau end i det forrige spil, hvor de hed medium, hard, expert og så videre. Helt grundlæggende er de computerstyrede modstandere som sådan nogle nu engang er - på de lavere sværhedsgrader holder de ret hårdt fast i kørelinjen, bremser meget tidligt i svingene og kan faktisk godt være rimelig irriterende at køre imod. På de højere sværhedsgrader er de mere intelligente, men yder så selvfølgelig også mere modstand. Værd at nævne nu når vi er ved sværhedsgraden er også, at det lader til, at der er markant forskel på sværhedsgraden alt efter om man kører i nutidens biler eller de klassiske biler, hvor de computerstyrede modstandere er langt sværere i sidstnævnte.
En af de andre ganske fede nyheder i spillet er, at man nu kun har et begrænset antal motorer og gearkasser til rådighed i en sæson. Holdbarheden kan man selv påvirke ved at vælge de rette opgraderinger i opgraderingstræet, men i starten går tingene i stykker lidt hurtigere end man selv tror. Motorenheden består af flere forskellige dele, som alle bliver slidt og som helst skal udskiftes, før de for alvor går i stykker, men allerede inden det går helt galt kan man tydeligt mærke, at bilen performer dårligere, at gear springer over og at man pludselig kun har begrænset benzinblandinger til rådighed under løbene. Disse nye ting tilføjer et nyt aspekt til karrieredelen, som virker som et ganske fint frisk pust. Dertil kommer det, at hvis man bliver nødt til at udskifte en del på et tidspunkt, hvor det ikke er tilladt, ja så får man en grid-straf, så man starter længere bagud end man ellers havde kvalificeret sig til.
Jeg har allerede kort nævnt de klassiske biler, men det er rent faktisk en af de større ændringer som Codemasters har gjort en hel del ud af at promovere. Det er ikke første gang, at de klassiske biler har været med i et F1-spil, men de har været taget ud de sidste par år. Denne gang er de blevet integreret i karrieredelen som events, som man bliver inviteret til at deltage i efterhånden som man kommer længere og længere ind i sæsonen. Når man kører i de klassiske biler er der mange ting, der er anderledes end når man kører i nutidens biler. Eksempelvis kan man se, at køreren rent faktisk skifter gear på en gearstang i stedet for de pedal-skiftere, som man har på rattene i dag. Derudover er der færre slags dæk til rådighed, ligesom mellemsekvenserne efter løbene viser andre kørere og ældre køredragter. Bilernes køreegenskaber er også markant anderledes, og selvom jeg til at starte med havde lidt svært ved at se fidusen i at have de klassiske biler med, så har det faktisk vist sig at være ret sjovt at køre i dem.
Uanset hvilket hold man vælger at køre for, så starter man ud som andenkører. Gør man det godt, stiger man i rang og overtager dermed førstekørertjansen. Dette foregår via samme slags rivalsystem som vi har set i de tidligere spil, hvor man skal prøve at overgå og udkvalificere sin modstander. På et tidspunkt vil man også blive tilbudt at blive andenkører på et bedre hold, men det står en frit for, om man vil blive hvor man er eller om man vil skifte.
Formel 1 i 2017 introducerede en række nye regler for bilerne, som gjorde at de blev bredere og ikke mindst hurtigere. Sammen med de ligeledes bredere dæk kan man virkelig mærke forskel på bilerne i dette nye spil og så i det forrige. Sving som man ellers måtte give slip på gassen i tidligere kan man nu tage med pedalen i bund. Det er fedt, at Codemasters har formået at gengive ændringerne fra det nye regelsæt så godt som det er tilfældet. Derudover synes jeg at bilerne er blevet væsentlig nemmere at styre i regnvejr, hvis man altså har de rigtige dæk på til forholdene.
For mig har en vigtig del af F1-spillene altid været multiplayerdelen, og den synes jeg også at Codemasters har formået at holde i et ganske fint niveau. Har man lyst til at spille et par hurtige løb imod tilfældige modstandere online er der mulighed for det – og man kan selv vælge hvor lange løb man vil søge efter. Der er også mulighed for at lave sine egne løb, en ting vi jo blandt andet gør brug af herinde på Xboxlife i vores F1 sæsonløb. Onlinedelen fungerer i det store hele rigtig godt, og man kan hele tiden se sin statistik over vundne og tabte løb og meget andet.
Grafisk har F1 2017 fået et nyk opad i forhold til 2016 udgaven, og det bliver endnu bedre når Xbox One X udkommer, for spillet er nemlig et af de spil der får en opdatering, der skulle resultere i at det kommer til at køre i den høje 4K opløsning på den kommende Xbox. Indtil da kan man dog stadig fornøje sig med de nøjagtigt gengivne baner, biler og ikke mindst kørere og flere af de prominente personer fra de forskellige Formel 1 hold. Personerne kunne dog godt være gengivet pænere, men man kan nu stadig tydeligt se hvem det er. Inden hvert løb får man en flot gennemgang af banen i samme stil som det man ser i fjernsynet, og et par kommentatorer forklarer også lystigt omkring hvad man kan forvente sig af banen.
Bilerne er gengivet helt ned til den mindste detalje, eksempelvis kan jeg virkelig godt lide, at de har fået de rigtige rat med, hvilket nok er mest tydeligt på Williams-raceren, hvor displayet sidder fast på selve bilen i modsætning til alle de andre biler, hvor displayet sidder på rattet. Det er selvfølgelig også meget markant når man sammenligner de klassiske biler med de nye. Generelt er F1 2017 et rigtig flot spil, men til tider kan der desværre være lidt screen tearing, altså der hvor man oplever at en del af skærmen ligesom hakker lidt.
Lydsiden er ganske fin. Når man bevæger sig rundt i menuerne er der popmusik i baggrunden, og når man kører i bilerne er der nye detaljer, som eksempelvis at man kan høre luften suse forbi bilen i et par af kameravinklerne. Man kan nu også tydeligt høre når bilen ikke har det godt, hvis man kører af banen og så er der selvfølgelig den altid så snakkesalige gut, som giver opdateringer over radioen.
Som spil kan F1 2017 måske godt opleves som en lidt triviel omgang, men sådan vil det ret ofte være med denne slags spil, hvor man bare kører den ene omgang efter den anden på de samme baner, sæson efter sæson. Codemasters har prøvet at tilføje lidt forskellige muligheder for at peppe det lidt op, blandt andet de førnævnte invitationsevents i karrieredelen og opgraderingstræet, men det er stadig ikke helt nok til for alvor at gøre det sjovt at spille igennem 10 sæsoner i karrieredelen, men de første 1-2 sæsoner skal nok være sjove nok. Der hvor man for alvor kan få noget for sine penge er uden tvivl i multiplayerdelen og så i time trial, hvis man altså kan lide at jagte tider imod venner og andre over de forskellige online leaderboards.
Med det sagt, så er F1 2017 uden tvivl det bedste Formel 1 spil, som jeg endnu har prøvet. Lidt imod mine egne forventninger har Codemasters rent faktisk formået at forny spillet på en lang række punkter i stedet for, at det bare blev til en årlig opdatering med nye biler og kørernavne – og det har resulteret i et spil der er underholdende og som lever op til de nye regler på en så realistisk måde som muligt. At man kan mærke den kæmpe forskel der er på bilerne fra 2016 udgaven til 2017 udgaven er ganske enkelt enormt fedt.
Facebook
Twitter
