Enslaved: Odyssey to the West

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 10. oktober 2010 - kl. 21:59
Del denne artikel:
12 0

Enslaved: Odyssey to the West er et forrygende eventyr i en unik og spændende verden – men det er desværre ikke uden problemer. Læs med her.

Enslaved: Odyssey to the West er det andet spil fra engelske Ninja Theory og er løst baseret på den 400 år gamle kinesiske novelle, Rejsen mod Vest. Spillet foregår 150 år ude i fremtiden, hvor en verdensomspændende krig har lagt det meste af Jorden øde. Jorden plages nu af maskiner og robotter – og selv om disse er ved at være forældet og har ligget stille i mange år, er de stadig programmeret til at udrydde mennesket, så snart disse kommer i nærheden af dem.


Man tager rollen som vildmanden Monkey, en enspænder, der hele sit liv har været på flugt fra robotterne, og som blot driver rundt i den øde verden på må og få. Det uundgåelige sker; han bliver fanget og får en celle ombord på et enormt flyvende slavefartøj. Her støder han på pigen Trip, der ved hjælp af sine usædvanlige tekniske færdigheder er undsluppet sin celle, og som ved at hacke slaveskibets computer får det til at styrte mod jorden. Monkey slipper også ud af sin celle, og sammen forsøger de to slaver at undslippe slaveskibet og når i sidste øjeblik at komme af sted i det sidste redningsfartøj.

Den egentlige historie starter i en smuk fremtidsversion af New York, hvor befolkningen enten er død eller indfanget som slaver af robotterne. Men i modsætning til andre spil (eller film), hvor man skal skildre en forladt og øde verden, er denne udgave af New York smuk og indbydende og ikke kold, mørk og brutal. Himlen er blå, solen skinner og overalt har vegetationen overtaget byen, så der vokser smukke blomster og grønne buske op af jorden, og slyngplanter snor sig op ad bygninger og igennem forladte biler. Denne smukke by giver en nærmest skræmmende kontrast til de uhyggeligt effektive og brutale robotter, som overalt ligger i dvale efter tidligere krige og kampe. Godt nok ligger de inaktive, men så snart et menneske nærmer sig dem, vil de vågne op og være dødelige med det samme.


Monkey er nu blevet udstyret med et slavepandebånd af Trip, som nu er herre over ham. Hun vil forsøge at finde tilbage til hendes landsby, men hun vil aldrig overleve rejsen alene, så derfor har hun brug for Monkey. Han har nu - i høj grad - også brug for, at Trip overlever, for dør hun, vil slavepandebåndet slå Monkey ihjel. Herfra begiver det ulige par sig ud på en farefuld færd igennem en fantastisk verden fyldt med farer i form af farlig og synderreven natur og naturligvis utallige robotter og maskiner, som kun er fremstillet med det ene formål at udrydde mennesket.

Monkey og Trip supplerer hinanden godt; Monkey er hurtig og stærk, og han kan klatre stort set over det hele, mens Trip fysisk er temmelig hjælpeløs – men hendes tekniske snilde og hurtige hjerne gør hende til en uundværlig partner for Monkey. Gameplayet består af simple opgaver, som Monkey og Trip skal løse sammen - hektiske kampe, som skal udkæmpes med Monkeys stav og lange sekvenser, hvor der skal klatres i bedste Prince of Persia stil. Man støder på forskellige bosser rundt omkring, man kommer til at flyve på en slags hoverboard, man bemander stationære kanoner og andre våben rundt omkring, og man skal beskytte Trip i simple eskorteringsmissioner. Alt i alt er gameplayet ganske varieret, og man keder sig ikke i løbet af de 8-10 timer, som spillet tager at gennemføre.

Kampsystemet er enkelt og let at gå til. Det er måske ikke specielt dybt – faktisk bruger man ofte kun to knapper til de forskellige angreb, men det fungerer fint. Desværre kæmper man i løbet af kampsekvenserne mere med et løst kamera end med fjenderne. Ofte hvirvler det rundt om spilleren og zoomer ind og ud, så det er svært at se noget, og det kan ind imellem være den direkte årsag til at man dør. Når man bruger en del tid på at justere kameraet i stedet for at nedkæmpe fjenderne – og så bliver det et problem.


Et andet problem er styringen af Monkey, som er temmelig tung og upræcis, hvilket er noget uheldigt, da spillet indeholder flere passager, hvor det kræves, at man er præcis med styringen. Når man klatrer, fungerer den fint, da den nærmest er halvautomatisk som i Prince of Persia, men i platform- og actionsekvenserne kan man hurtigt komme til at ligne et fjols, da styringen gør, at man tumler rundt. Man vænner sig dog til den med tiden, men i starten kan den være temmelig frustrerende.

Rent æstetisk er grafikken i Enslaved helt fantastisk – designet på alt fra omgivelserne til fjenderne og udformningen af vores to hovedpersoner er virkelig flot og meget originalt. Det er ganske enkelt en usædvanligt smuk og anderledes verden, folkene hos Ninja Theory har fået bygget, og den er i høj grad med til at gøre spillet endnu mere interessant. Både Monkey og Trip (men også fjenderne og de andre figurer, man støder på i spillet) er flot animeret, og de virker meget livagtige – specielt Trip’s ansigt er virkelig udtryksfuldt og flot.


Desværre er der dog også en bagside af den visuelle del; rent teknisk er der nemlig visse problemer. F.eks. indlæses spillets teksturer meget langsomt, så man kun ser udtværet farver på visse flader i omgivelserne – indtil teksturen kommer frem et par sekunder senere. Det er ikke det store problem mens man spiller, da man stort set ikke lægger mærke til det, men i spillets mellemsekvenser, som bruger spillets grafikmotor, kan man ikke undgå at se det og blive en smule irriteret over det. Desuden kan grafikken hakke voldsomt i de travle øjeblikke, og selv om ingen af disse ting påvirker eller ødelægger gameplayet, er de med til at ødelægge indtrykket en smule af et ellers fremragende visuelt designet spil.

Lydsiden virker mere komplet end den grafiske side. Stemmeskuespillet er i en klasse for sig og får spillets figurer til for alvor at komme til live. Men også lydeffekterne og soundtracket (som Nitin Sawhey står bag) er ganske glimrende, og hele lydsiden er med til at underbygge den fremragende stemning i spillet.


Enslaved: Odyssey to the West er et glimrende spil, som dog langt fra er fejlfrit – men man mærker tydeligt, at det ikke er et helt almindeligt spil fra en helt almindelig udvikler. Man forventer helt automatisk at blive overrasket, og heldigvis fejler Enslaved ikke, da det er ganske underholdende og varieret fra start til slut – og specielt slutningen er i en klasse for sig selv. I princippet er det blot et simpelt hack and slash tilsat nogle simple gåder og evnen til at klatre som i Prince of Persia – men det hele foregår i en så spændende, smuk og anderledes verden, at man slet ikke kan undgå at holde af spillet.

Kan man se igennem fingre med spillets problemer, som dog heldigvis overskygges af spillets styrker, så kan man se frem til 8-10 timers god underholdning, som stemningsmæssigt skiller sig dejligt ud fra de mange efterfølgere og metervarespil, vi ser til vores konsol i disse tider.
Gameplay:8.0
Grafik:8.5
Online:-
Holdbarhed:7.0
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.