Vi befinder os i fantasi-landet Etheria, hvor de gamle helte har forseglet ondskaben kendt som The Old Ones i Etheria krystaller. Heltene er nu draget på pilgrimsfærd ud i den store verden, og tilbage står deres noget yngre og kluntede efterfølgere. Det der ikke må ske, sker selvfølgelig. De små nybegyndere kludrer i det, og vækker den endeløse hær af mørke væsener, som har retning mod Etherias krystaller - og det er pludselig op vores unge helte at forsvare kongeriget.
Dungeon Defenders er op til 4 spiller co-op Tower Defense action, lokalt og online. Der er leget godt og grundigt med RPG genren, da man vælter sig i loot, evner osv. Hvilket giver mange genkendelige træk, og kan lokke spillere til, som ikke nødvendigvis har hang til Tower Defense. Rammerne er sat i meget farverige omgivelser med børnevenlige karakterer og fjender.
Dermed ikke sagt det er et børnespil, for det besvarer sværhedsgradden med, at det bestemt ikke er! Efter at have kørt spillets tutorial igennem går det hurtigt op for en, hvor omfattende et arcade spil man egentlig har kastet sig ud i. Det er nemlig stort Meget stort.
Man starter med at skabe sig en lille helt, hvor valgmulighederne er Squire, Apprentice, Huntress og Monk, to nærkamp-specialister og to der kan det med skydevåben. Hver karakter kan bygge forskellige forsvarsværker som blokader, tårne, fælder osv. Listen er lang og de supplerer hinanden utrolig godt.
Mana er spillets svar på penge. Mana bruges til at købe blokader og tårne til at holde horderne af fjender tilbage og i mellem banerne hænger man ud i sin tavern, hvor man kan købe våben, rustning, pets og tæske livet fuldstændigt ud af en rimelig sejlivet training dummy.
En stor hage er, at selve in-game menuen er utrolig besværlig at klikke rundt i; man skal nærmest bruge hver en knap på controlleren, hvilket gør det ret sejt at komme i gang med. Derudover er der underlige ting man ikke kan slippe af med. Hvis jeg f.eks. skal booste mit våben op i level, skal jeg først tage det af og putte det i min item box, derefter snakke med Tavern Keeper for at komme i min item box, så kan jeg opgradere det, for så at flytte det tilbage igen på min karakter. Deri ligger flere generende fejl, men ligesom med alt andet, gør øvelse som bekendt mester.
Spillet starter stille og roligt ud i campaign afdelingen med arenaer, som stiger i sværhedsgrad, og et antal bølger af fjender i hver. Fjenderne vælter ud af store porte og har fast retning mod din krystal, som du skal beskytte. I starten er det nemt, men der går ikke længe før der for alvor kommer udfordring på programmet.
Banerne er skabt med flaskehalse hvor fjenderne klumper sammen, hungrende mod ens Etheria krystal. Det er så op til dig at skabe det bedste forsvar. Kombinationen af de fire karakteres forskellige forsvarsværker skal gå op i en højere enhed, før nøglen til succes kan findes. Dette gør det utroligt spændende og ikke mindst, lige så belastende, hvis det så ikke lykkes.
Samtidig med at man konstant skal have et øje på ens tårne, har man selv mulighed for at give stor skade til fjenderne ved at kaste sig ind i kampen, hvilket giver spilet et super godt action twist. Variationen af fjender er god, og det er ikke kun den frembrusende horde, hvor alle går i lige linie, man skal bekymre sig om, samtidig med dette er den sidste bølge krydret med en boss, som kan gøre afslutningen på banen meget hektisk. En sjov lille detalje er iøvrigt, at når man kigger på mappet mens kampen er i gang, er alle spillere, tårne og fjender afbilledet med små ikoner, så det faktisk ligner et igangværende traditionelt 2D Tower Defense spil.
Når en arena er spillet til ende, skal der kigges på loot. Der bliver lootet til den store guldmedalje eller til ens item box er fuld og bagefter, skal der vurderes nøje i bonuspoint på rustning og våben, om man er mest til defence opgraderinger, eller man skal buffe sig selv op så man kan holde til mere i kampens hede. Begge dele er vigtigt, og igen handler det om at skabe den bedste kombination. Man kan undre sig over at det faktisk gælder om hurtigst muligt at få fyldt ens item box op med ligegyldigt loot, og håbe på der så er et godt item eller to i blandt. Her burde opfindes et slags system, som skrotter småtterierne, der bare optager tid, og i stedet ligeligt fordeler mana i mellem spillerne i stedet.
Der er et utal af items. Man kan opgradere alle sine dele (rustning, våben og pets) og maksimal level er 70. Får du dig endelig kæmpet igennem spillets kampagne er det ikke slut, slet ikke. Så venter Survival i form af endeløse bølger, Pure Strategy, som kun fokuserer på tårne og blokader eller Challenge Mode, hvor gameplayet er ændret totalt, da din krystal skifter plads hver 30. sekund, eller måske skal du beskytte din ogre buddy mod horden. De anderledes spilformer er et kærkomment afbræk fra den røde lige snor i kampagne delen.
Spillet kan selvfølgelig spilles alene, men det er absolut skabt til at spilles sammen med nogle venner. Der er mulighed for lokalt spil med fire spillere (stort tv foretrækkes) og selvfølgelig online. Antallet af fjender justerer sig ind alt efter hvor mange der spiller. Multiplayer over Xbox Live fungerer bedst, hvis man selv hoster et spil, så man har mulighed for at sortere i dem som joiner. Man får hurtigt et hold på benene, men det er ikke alle som er lige tændte på at dele loot, og anvende den fælles mana til klargøring af den kommende bølge. Man kan desværre heller ikke undgå at et fjols joiner, nakker al loot og mana for bare at skride igen der arbejdes dog på en patch, som gør loot systemet mere fair, hvilket ville klæde spillets online del rigtig meget.
Under en bølge kan man blive godt og grundigt snydt af spillets auto targeting system. Man kan simpelthen risikere at ens næste offer er en fjende bagved en anden eller en række eller to væk. Som Apprentice eller Huntress sker det at målet falder på fjender i den anden ende af arenaen. Det er ekstremt generende, for når man selv er i kamp, er det som regel der lokummet for alvor brænder.
Grafikken er god når man tænker på det er et arcadespil vi har med at gøre, men man skal kunne lide tegneserie stilen og de sprælske og meget klare farver som der er kræset for. Lydsiden er udmærket med hyggelig baggrundsmusik, og gode lyde. Det bliver dog unægteligt ensformigt i længden, men det må svært at gøre anderledes ved denne slags spil.
Der er en utrolig dybde i Dungeon Defenders og man kan roligt sætte en god aften eller to af, til bare at sætte sig ind i det fulde omfang af spillet, pga. de mange muligheder med forsvarsopstillinger, items, levels osv. Der er dog en ting man skal være klar over, og det er sværhedsgraden. Selv om man sætter den til medium, er det stadig meget udfordrende og kan give en begyndende grå hår. Det er dog kun et spørgsmål om levels, teknik og samarbejde mellem karakterne. Heldigvis er spillet så fængende at man ikke har lyst til at give op, men derimod klø på - igen og igen til det til sidst lykkes.
Spillet er bestemt sin pris værd (1200 MSP) og på trods af et par generende fejl har Dungeon Defenders så mange gode sider, at de dårlige bliver overskygget af de gode sider og det giver alt i alt et voldsomt omfattende spil, der gøre timerne korte langt ud på natten.
Dungeon Defenders er simpelthen vaskeægte Tower Defense gameplay så det basker derud af. Så har du tålmodigheden i orden og har en kammerat eller to at spille med, så er der lagt op til mange mange timers underholdning.
Tower Defense
Facebook
Twitter
