Duke Nukem Forever

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 15. juni 2011 - kl. 23:49
Del denne artikel:
18 0

Efter en grotesk lang udviklingstid på 14 år er Duke Nukem Forever endelig i butikkerne – og fans af Duke Nukem vil klappe i deres hænder. De kommer dog til at klappe alene.

Hvor skal man næsten starte? Historien om Duke Nukem Forever er noget af det mest groteske; udviklingen af spillet startede for 14 år siden – i 1997, året hvor Titanic udkom i biograferne, prinsesse Diana døde i en trafikulykke i Paris, Aqua udgav deres første album og Sarah fra X-Factor fyldte 2 år – og mange af de spillere, som nu kan købe spillet, sad mudderindsmurte i sandkassen og tyggede på plastikskovle.


Duke Nukem Forever er efterfølgeren til Duke Nukem 3D fra 1996, og 3D Realms startede altså udviklingen af Duke Nukem Forever året efter. Efter flere udsættelser, annoncerede 3D Realms i 2001, at spillet ville blive udgivet, ”når det var klar”. I løbet af de næste 8 år nåede spillet aldrig at blive klart, og i 2009 mistede 3D Realms hele deres udviklingsafdeling på grund af finansielle problemer. Take Two Interactive havde rettighederne til at udgive spillet, og deres tålmodighed var nu brugt op. De sagsøgte 3D Realms for kontraktbrud, da de i de forløbne 12 år ikke havde været i stand til at levere spillet klar til udgivelse.

Året efter, i 2010, annoncerede 2K Games (en del af Take Two Interactive), at spillet var blevet overdraget til Gearbox Software, som skulle færdiggøre projektet. Helt præcist hvorfor 3D Realms ikke var i stand til at færdiggøre spillet på 12 år vides ikke helt med sikkerhed, men hvad de ikke kunne gøre, har Gearbox Software nu gjort, og spillet er, efter 14 års udvikling, endelig ude i butikkerne.

Duke Nukem Forever byder op til dans med masser af one-liners, mystiske aliens, meget letpåklædte kvinder med store bryster og den typiske Duke Nukem humor. Jorden er endnu engang blevet overtaget af rumvæsner og ikke nok med, at de render rundt og ødelægger vores verden, så bortfører de vores kvinder (specielt de lækre af dem), og de har drukket Dukes øl. Det skulle de nok aldrig have gjort, for nu må Duke Nukem endnu engang træde i karakter og redde verden.


Spillet er en first-person-shooter af den gamle skole, og det er et forfriskende pust i en genre, som er overfyldt med ”realistiske” og farveløse militære skydespil. Der er masser af våben og masser af aliens, som skal skydes, så det er bare med at komme i gang. Der er god variation i gameplayet, da det traditionelle first person gameplay krydres med sekvenser, hvor man enten bemander kanontårne, kører med fjernstyrede biler eller bliver skrumpet ned i legetøjsstørrelse og hopper rundt mellem møbler og andet. Vil man have et afbræk fra den hektisk action, kan man tage sig et spil poker, man kan spille air-hockey eller på flippermaskiner, man kan tegne på tavler, kaste med afføring, kigge på bryster på stripklubber og meget andet. Mange af disse ting har ikke direkte noget med spillets handling at gøre, men det er med til at variere spillet, så det aldrig bliver for ensformigt.

Som altid er Duke Nukem spillene fyldt med bøvet humor, og Duke Nukem Forever er ingen undtagelse – og det er spillets klart stærkeste side. Overalt finder man referencer til andre spil, sjove plakater og Duke Nukem er nærmest en parodi på sig selv, så der bliver også taget gas på Duke og spillets lange udviklingstid. Det er dejligt befriende, og man sidder ofte med et stort smil på læberne.


Alt dette ændrer dog ikke på, at det blot er et gammelt spil på mere eller mindre nye flasker. Teknisk er spillet dybt forældet, og det kan ved første øjekast ses på grafikken, som ligner noget, man så i spil for 5-6 år siden. Teksturer er slørede, i meget lav opløsning og er ofte længe om at komme frem på skærmen, ansigterne er livløse og animationerne klodsede. Bortset fra de til tider manglende teksturer, er der ikke direkte fejl i grafikken, men den virker meget gammeldags, og det hele ligner mere en genudgivelse af et gammelt spil end et nyt spil, der sælges til fuld pris.

Et andet punkt, hvor man kan se, at spillet kom til verden for 14 år siden, er i opbygningen. Spillet indlæser f.eks. ikke banerne i baggrunden, så man bliver tit afbrudt af lange loade-skærme, som bryder spillet op i mange små sektioner. Det værste er dog, at hver gang man dør, skal man også kæmpe med de lange indlæsningstider, som ofte kan vare op mod trekvart minut – på den tid kan man altså nå og slå over og se, hvad den står i fodboldkampen, lukke katten ud og hente et glas cola. Det er lang tid, når man sidder og venter.


Duke Nukem Forever kan også spilles i multiplayer for op til otte spillere over Xbox Live. Der er fire forskellige spilmuligheder; Duke Match og Team Duke Match (Death Match og Team Death Match), Capture the Babe (Capture the Flag med et Duke twist) og Hail to the King (King of the Hill). Der er ti maps at vælge imellem, og fans kan glæde sig over, at Hollywood, en bane fra det originale Duke Nukem 3D, er inkluderet. Efterhånden som man spiller multiplayer, optjener man XP og udfører challenges, som låser op for kostumer, statuer og massevis af andre ting til My Digs, Duke Nukems lejlighed. Multiplayerdelen fungerer som sådan fint, der er fuld fart på og spillere, som tidligere har spillet klassiske multiplayerspil som Unreal eller Doom, vil med det samme føle sig hjemme.

Det er svært at vurdere et spil som Duke Nukem Forever. For skal det vurderes som et spil udgivet her i 2011 til fuld pris, ja, så fejler det med en kæmpe brag. Men det kan også vurderes som det groteske projekt det er; et spil, som har været under udvikling i 14 år, og som nu endelig er udkommet, nærmest som en hyldest til alle de spillere, som trofast har ventet år ud og år ind – og så vil vurderingen se anderledes ud, for her udfylder Duke Nukem Forever sin rolle.


Jeg har valgt at vurdere spillet ud fra, hvordan langt de fleste spillere ser det, nemlig et spil udgivet i 2011, og som står på butikshylderne til fuld pris. Har man disse briller på, er Duke Nukem Forever et ringe spil, som slet ikke er tidssvarende, og som indeholder mange af de frustrationsmomenter og den teknik, som spil for mange år siden besad. Indlæsningstiderne er latterligt lange, grafikken er grov og grim, og lydsiden er lidt mudret og lyder til tider som om, at den var optaget nede i en pose vat. Det skal dog også siges, at gameplayet er fint varieret, der er mange sjove ting at give sig til, humoren er god (hvis man er til prutte-humor), og multiplayerdelen fungerer som den skal. Desværre overskygges de få positive sider af spillet let af spillets svage sider, som er åbenlyse lige fra starten.

Men er man gammel nok til at kunne huske de andre spil i serien, og er man stor fan af Duke, så er Duke Nukem Forever en hyldest til dig. Det er et herligt gensyn, og spillet giver dig det gameplay, den humor og hele den DNA, som du husker og elsker. Derfor kan dette spil kun anbefales til Duke Nukem feinsmeckere – ikke andre.
Gameplay:6.0
Grafik:4.5
Online:6.0
Holdbarhed:7.0
Overall 5.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.