Dragon Ball Z Kinect

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 25. oktober 2012 - kl. 13:25
Del denne artikel:
1 0

Dragon Ball Z Kinect lover at give dig muligheden for at blive en super-Sayian, men i stedet ender man med at blive en super-Mike Tyson.

Der findes ikke ret mange actionspil til Kinect sensoren, der virker bedre end sådan so-so. En række actionspil har nogle ekstra Kinect-funktioner, men det er sjældent, at et helt actionspil gør brug af Kinect. Hvornår mon det vil ændre sig? Det er netop det, som Dragon Ball Z Kinect forsøger at gøre noget ved, med rå action, der blandes med et univers, som mange vil genkende fra barndommen.


Med mindre at du elsker skyggeboksning, så skal du ikke tænke mere på dette spil, for 90% af spillet er nemlig skyggeboksning og de resterende 10% består at flippe rundt i nogle menuer og lave andre bevægelser foran Kinect sensoren, som spillet beder dig om.

På mange måder kan Dragon Ball Z Kinect beskrives som et kampspil set fra et første persons perspektiv, for det eneste man foretager sig i løbet af en level, er at kæmpe mod en enkelt person. Det er princippet okay, for andre spil har haft succes med samme koncept og det fungerer rent faktisk; kontrollen fungerer fint og jeg havde aldrig problemer med, at få Kinect sensoren til at læse mine bevægelser – problemet er, at det hele så er ensformigt.

Når jeg kæmpede, var det knytnæve kamp ala Mike Tyson. Kampene var meget lette og det var så at sige umuligt, at få opbygget en stor kombo og energi nok til, at jeg kunne få lov til at råbe ”KAMEHAMEHAAAAA” og affyre en virtuel kugle af overnaturlig kraft. Kampene var slet og ret bare at slå vildt ud i luften og eftersom fjenden var så tilpas dårlig, så han ikke kunne beskytte sig, kunne man med lethed sparke fjenden til ingenmandsland inden man kunne opbygge energi nok til at udføre specialangrebet.

Spillet er en omgang ensformigt rod. Det er bygget op af fire historie med hver seks kampe. Det kan måske lyde som mange kampe, men det er det ikke. Det hele afhænger af, hvor længe man kan slå ud i luften, der er nemlig det eneste man gør. Det hænder, at man får lov til at skyde en ildkugle efter fjenden når han er på afstand, men dette gøres blot ved at slå ud i luften med håndfladen. Det skal man gøre 24 gange mod 24 forskellige kæmpere. Det er langsommeligt og meget kedeligt. Man kan faktisk løbet igennem spillets historiedel på under 5 timer. Du vil få massive kramper i både højre og venstre arm, men du vil få mindst 200 gamerscore points ud af det, så hvorfor ikke?


Selv om der er en historie i spillet, er den virkelig mangelfuld – man skal kende universet, for at få noget som helst ud af den. Man kan via historiedelen låse op for nye figurer til Score Attack spilmuligheden, men når man har spillet historiedelen, så er man så øm, træt og ked af spillet, at man ikke orker at spille Score Attack. Denne spilmulighed giver dig chancen for at spille præcis de samme kampe som i historiedelen, bare mod en high-score. Den eneste forskel er, at man kan vælge hvilken figur man vil spille med og figurerne har forskellige typer af specialangreb. Ikke at du nogensinde vil få opbygget nok kraft til at bruge dem, men alligevel.

Historiedelen er som sagt vældig ”so-so”. Du vil være i stand til at relatere lidt til den, hvis du har set serien, men ellers hænger ingenting sammen. Det hele starter i den første filmsekvens før din første kamp. Du, og hvad der synes at være din ven, pludre lidt med en modstander om lidt af hvert. Du er tydeligvis svagere end han er og han er tilsyneladende en meget magtfuld person. Han har kidnappet din søn, men det bliver der ikke talt specielt meget om.

Historien skulle, ud fra min forståelse, være baseret på en eksisterende historie fra Dragon Ball Z. Man bliver dog ligesom kastet direkte ind i historien – ingen sentimental åbningsscene, hvor ens søn på dramatisk vis, bliver revet ud af ens arme. Jeg har ikke orket at researche mig igennem en gazillion episoder af Dragon Ball Z, men jeg er ret sikker på, at det er sådan den oprindelige historie forløber. Historien stopper naturligvis ikke der – eller faktisk stopper den lige præcis her, for pludselig bliver du smidt ud i en helt anden kamp, mod en fyr der hedder Vegata og det er ikke en fyr man skal fucke med. Denne historie er en smule længere, men der er igen ikke rigtig nogen begyndelse eller slutning på den. På plus siden er dog, at vi får lov til at høre den velkendte frase ”IT’S OVER NINE THOUSAAAAAND”, men bare på mindre dramatisk vis og det vækker ingen store følelser som giver en ”Ja, det var sgu det hele værd” – når jeg tænker over det, er hele oplevelsen faktisk ret skuffende.


Mens vi er ved det, kan jeg heller ikke sige så meget positivt om grafikken og lydsiden. Stemmeskuespillet er for så vidt brugbart på den måde, at talen er tydelig og at der faktisk er en anelse indlevelse fra stemmeskuespillernes side – men ikke noget der får mig ud på kanten af sofaen desværre. Animationerne når figurerne snakker, består kun af en mund der bevæger sig og en sweater der blafrer underligt i vinden (blafrer er faktisk et dårlig beskrivelse, jeg ville egentlig have skrevet at sweateren ”på magisk vis bevæger sig op og ned, men så ville du ikke vide hvad jeg mente).

Desuden prøver man at vise lidt træthed på figurerne; de er svedige og puster tungt. Skuldrene går stift op og ned og ”sveden” kan bedst beskrives som to sveddråber man har tegnet på huden. Alt dette passer dog godt til anime stilen, men animationerne er altså pinligt dårlige og jeg kan altså ikke give et plus for det, da dette er et alt for lavt niveau.

Dragon Ball Z Kinect er desværre endnu et Kinect spil, der kommer til at samle støv på hylden. Det er ikke særlig morsomt, men det har lidt holdbarhed, hvis du rent faktisk formår at holde af spillet. Spillet kunne have været ganske godt, men det er alt for begrænset. Man har ingen mulighed for at bevæge sig og det eneste man gør er, at slå ud i luften. Gameplayet er hurtigere end i Kinect Sports og hvis du virkelig har et ønske om at stå og slå ud vildt i luften, ja så kan du finde god motivation i Dragon Ball Z Kinect.

Anmeldelse skrevet af Syver Olesen fra Xboxlife Norge - oversat af Palle Havshøi-Jensen
+ God Kinect integration
Meget ensformigt, kedeligt, dårlige animationer
Gameplay:4.0
Grafik:5.0
Online:-
Holdbarhed:5.0
Overall 4.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.