Double Fine Happy Action Theater

Det er langt fra alle Kinect spil, der er faldet lige heldigt ud, og der er formentlig en del spillere, som er hoppet af Kinect racet igen, siden udgivelsen i slutningen af 2010. Nu forsøger Microsoft sig med et spil uden point og mål eller hvad der ellers måtte minde om konkurrence, men i stedet fokusere på underholdning, helt nede i børnehøjde.

Vi starter spillet og snart begynder den første af de 18 ”scener” i det skøre teater. Vores stue befinder sig pludselig på skærmen med alle tilstede. En kæmpe stak balloner i alle regnbuens farver daler ned over os og så skal de ellers poppes i stykker – frem og tilbage i rummet, sving med armene og ram så mange som muligt, for der kommer hele tiden flere. Cirka 5 minutter efter bliver tæppet trukket for og ballon-legen er slut.

Det ender dog ikke her, for snart går tæppet op for næste scene. Her er det mørkt og det eneste lys vi har er de evigt brændende stjernekastere i vores hænder, som vi kan lave flotte figurer med i mørket og selvfølgelig antænde fyrværkeri og raketter, der giver flot stjernestøv ud over tv’et. De 5 minutter går denne gang endnu hurtigere end da vi legede med balloner.




Det er fart på og de to træk i teater-forhænget er pludselig klaret og et gult vulkan-advarselsskilt banker alarmerende løs og vi når kun lige at kravle op på sofaryggen før lavaen flyder ind fra venstre og lægger sig i et tykt lag på gulvet. Man kan heldigvis nøjes med at tænke sig til varmen, og det er derfor tilladt at tage en dukkert ned i den hede magma, der lyser op i rummet. Når man nu alligevel er nede og svømme i den orange masse, hvorfor så ikke samle noget op og skyde det efter hinanden som en god gammeldags ildkugle – den der bliver ramt først minder mere om en tør aske-statue fra det gamle Pompei end det ligner farmand, der forsøger at give igen. Her bliver børnene helt klart favoriseret, da det er nærmest umuligt at samle de fordømte ildkugler op som voksen.

Sådan kunne jeg blive ved, men det vil jeg dog spare jer for, eftersom Happy Action Theater byder på 18 interessante scener som disse. Jeg indrømmer, at i starten virkede det hele en smule plat, men de små spil fanger altså børnen fra første sekund og så giver det hele pludselig mening. Det er selvfølgelig ikke alle 18 scener, som er lige sjove, men alligevel byder de alle på noget specielt, som gør at vores 6 årige test-person gider køre dem alle igennem, igen og igen. På et tidspunkt begynder vi dog at zappe rundt mellem favoritterne, som dog alligevel hurtigt tæller en håndfuld eller to.




Double Fine har ramt noget af det, som Kinect sensoren virkelig kan bruges til. Idéen med at optage alt hvad den kan se foran sig, og gøre en stor del af det interaktivt igennem skærmen, virker. Det her er selvfølgelig et direkte børnespil vi har med at gøre, men det er altså også der Kinect’en har sin store force. Det tiltaler ungerne helt vildt og med den digitale opdragelse der nu engang indgår i dagens Danmark, ligger Happy Action Theatre lige til højrebenet. Selv den lille på 2 år, kunne på andendagen se det sjove i at poppe balloner og ødelægge højhuse foran sig i bedste 80’er Rampage stil. Det er altså heller ikke så tit det lykkedes for os, at være aktive foran kameraet så længe, at Xbox’en selv foreslår os at holde en pause.

Grafisk som lydmæssigt ligger spillet sig rimelig middelmådigt, der er ikke noget imponerende at skrive hjem om, og det er heller ikke helt skidt i forhold til hvad vi har med at gøre, men på den anden side er det sådan set fuldstændig underordnet, så længe børnene slubrer det i sig.




Der er mange gode scener i Happy Action Theater, der kan spilles igen og igen, som bliver ved med at være sjove. Der er flere grunde til dette; man kan næsten finde på noget nyt at lave i hver scene, børn kan spille med børn ved bare at hoppe ind foran fjernsynet, og sidst men ikke mindst, konkurrence elementet er taget ud. Det klæder faktisk spillet rigtigt godt, for når det ikke er tilstede, er der overraskende masser af fis og ballade tilbage at hygge sig med. En anden rigtig god ting er, at bevæger man sig ind foran fjernsynet skal Kinect’en ikke til at finde ud af, hvem det pludselig er, som nu blander sig. Det fungerer lidt som frivillig tvang; er man inde i kameraets synsvinkel, ja så er man, med det samme, også med i scenen.

Man vil naturligvis miste interessen for de 18 små spil efter noget tid, men jeg er sikker på, at det vil blive ved med at være sjovt at hive frem engang i mellem, som et lille break, og lige spille de sjove scener igennem, indtil man ikke gider dem længere.




Jeg er stadig fan af Kinect sensoren og har fået mange sjove timer ud af den og de fleste af dem, med mine børn eller sammen med venner – og det er da også her, at det fungerer bedst. Kinect er til for halv-lallede bevægelsesspil, rytmespil eller interaktive spil som dette vi har med at gøre her.

Double Fine Happy Action Theater kan kun købes på Xbox Live Marketplace og koster 800 MS point og vurderingen herfra er, at det skam er en ok pris. Jeg uddeler karakterer i børnehøjde, for det er som sagt et ganske velfungerende børnespil.